Prøv avisen

Professor: Det er ulovligt at afvise dømte i umbrellasag

Syv ud af 16 kommuner afviser pure at ansætte personer til at arbejde med børn, såfremt de har en plet på børneattesten som følge af en børnepornografisk dom. Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

Kommuner afviser at ansætte personer med en plet på børneattesten, viser en aktindsigt. Men det er ulovligt, vurderer professor

Flere kommuner afviser kategorisk at ansætte personer med en plettet børneattest. Det kan betyde, at unge mennesker, der har delt krænkende seksuelt materiale i forbindelse med den såkaldte umbrella-sag, ikke kan få deres fremtidsplaner om at blive pædagoger, skolelærere eller spejderledere opfyldt.

En aktindsigt i de kommuner, der hører under Nordsjællands Politikreds og Københavns Vestegns Politikreds, hvor en stor del af de mere end 1100 sigtede i umbrella-sagen kommer fra, viser således, at 7 ud af de 16 kommuner pure afviser at ansætte personer til at arbejde med børn, hvis de har en plet på børneattesten som følge af en børnepornografisk dom.

Eksempelvis skriver en direktør i børne-, kultur- og idrætsforvaltningen i Brøndby Kommune, at ”personer med pletter på børneattesten ikke vil blive ansat”. Ligesom en administrationschef i Rudersdal Kommune skriver, at den ”pågældende helt sikkert ikke vil blive ansat”. Det samme siger Furesø, Ishøj, Herlev, Fredensborg og Egedal Kommuner. De øvrige ni kommuner, der er vendt tilbage, skriver, at de vurderer ansøgninger fra sag til sag.

De syv kommuners kategoriske afvisning er potentielt ulovlig, vurderer Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet:

”Der skal altid foretages en individuel vurdering, og det er derfor en overtrædelse af loven, når man entydigt generaliserer og vælger ikke at ansætte folk med en plettet børneattest. Men man må omvendt forestille sig, at det ofte vil være konklusionen.”

Mandag kunne DR beskrive, at unge dømt i umbrella-sagen er bekymrede for deres fremtid. Konkret frygter de, at pletten på børneattesten stempler dem som pædofile og derfor begrænser deres muligheder for at opnå beskæftigelse. Modsat domme på straffeattesten kan der gå op mod 20 år, før en plet på børneattesten slettes.

Umbrella-sagen tog sit afsæt i 2015, hvor tusindvis af unge på omkring 18 år delte sexoptagelser af to 15-årige med deres venner og klassekammerater over det sociale medie Facebook. I 2018 rejste politiet så sigtelser mod flere end 1000 unge for med politikommissær Henrik Gunst fra Nordsjællands Politis egne ord at ”statuere et eksempel”.

Mens flere unge fortsat venter på, at deres sag skal for retten, så oplyser anklagemyndigheden, at 334 unge pr. 1. januar i år har fået en plet på børneattesten som følge af umbrella-sagen. Det er med andre ord denne gruppe af unge, som nogle kommuner vil afvise, hvis de for fremtiden søger et job som eksempelvis pædagog.

Omstændigheder fik mandag et flertal af Folketingets partier til at kræve et gennemsyn af reglerne, så det at videresende børnepornografisk materiale ikke automatisk fremgår af den dømtes børneattest. Heriblandt Radikale Venstre og retsordfører Kristian Heegaard:”Der skal gives en meget hård straf til dem, der deler seksuelt krænkende materiale, fordi det har store psykiske konsekvenser for ofrene. Men jeg er usikker på, om denne straf er den rigtige, fordi det er en forbrydelse mod sine jævnaldrende, og ikke en 50-årig mand, der har delt børnepornografisk materiale,” siger han og fastslår, at Kristeligt Dagblads oplysninger viser, at nogle kommuner ”tydeligvis ikke praktiserer at kalde ansøgere til samtale og foretage individuelle skøn”, hvis ansøgeren har en plet på børneattesten.

I Socialdemokratiet mener retsordfører Jeppe Bruus ikke, at der er behov for en ændring af reglerne:

”Vi ønsker ikke at sende et signal om, at det ikke er så slemt at dele seksuelt overgrebsmateriale. De personer, der har været udsat for at få delt videoer og billeder, har oplevet et kæmpe overgreb, og derfor er det vigtigt at fastslå, at det er en meget alvorlig forbrydelse, man har begået,” siger han og opfordrer i konkrete tilfælde dømte unge til i deres ansøgninger at ”aktivt forklare, at man angrer, og at pletten ikke handler om, at man har haft andet seksuelt overgrebsmateriale af børn liggende på sin computer”.

Så længe reglerne er, som de er, mener formand i Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, at de dømte i umbrella-sagen bør droppe tankerne om at blive folkeskolelærere:

”Hvad der så skal udløse en plet på børneattesten, er op til myndighederne, men det er vores udgangspunkt, at hvis man har en plettet børneattest, så bliver man ikke folkeskolelærer. Vi har et betroet erhverv som lærere, og derfor er det vigtigt, at vi lever op til den tillid, forældrene viser os ved at overlade deres børn til os,” siger han.