Prøv avisen
Spørgsmål & svar

Professor: Undergangen er nærmere, end vi tror

Ole Fogh Kirkeby. Foto: Copenhagen Business School

Det er sidste udkald for kloden, og fortællingen om, hvor farligt vi lever livet, burde stå langt stærkere, mener professor i ledelsesfilosofi ved Copenhagen Business School Ole Fogh Kirkeby, der blandt andet beskæftiger sig med klima og bæredygtighed

Ph.d. Esben Bjerggaard Nielsen fra Aarhus Universitet betegner de stigende temperaturer og klimaændringerne som vor tids apokalypse. Er du enig i den analyse?

"Nej, desværre ikke. Der burde være en fortælling om, hvor farligt vi lever livet, men det er der ikke. Hvis man spørger førende videnskabsmænd i hele verden, så siger de, at de næste 15 år er helt afgørende. Får vi ikke vendt udslippet og dermed reduceret varmegraderne, så er løbet kørt for denne planet. Det burde være noget, alle mennesker var bevidste om og reagerede på. Men det gør vi ikke, for vi ved, at klimaforandringerne først og fremmest rammer klodens svageste og fattigste. De, der bor tæt på havet, for eksempel på Stillehavsøerne, eller de, der bor i regnskoven. Da apokalypsen er så ulige fordelt, er vi ikke interesserede i den. Apokalypsen burde være meget skarpere skåret ud og burde også blive formidlet mere nøgternt. BBC kunne forleden fortælle, at de seks-syv amerikanske stater, der er mest udsatte for oversvømmelser, skovbrande og tørke, intet beredskab har. De fortrænger klimaforandringerne."

Hvorfor fortrænger vi klimaforandringerne?

"Det handler om national magt, profit og velbehagelighed. Præsident Obama har netop stoppet den store olieledning, der skulle gå fra Canada gennem USA, så han har gjort noget. Men USA har samtidig givet Royal Dutch Shell koncession til at bore olie ud for New Foundlands kyst."

"Hvis vi skal stoppe klimaforandringerne, skal vi lægge vores forbrug om. Det har meget at gøre med vanens magt. Vi taler for eksempel ekstremt meget om mad. Men der bliver talt meget lidt om, hvordan vi kan fremstille mad, uden at det forurener og belaster miljøet."

Men hvad skal vi stille op?

"Alle radikale forandringer handler om at give afkald. Vi må give afkald på vante forbrugsmønstre og privilegier og ændre vores egen praksis. Vi skal sætte os ind i, hvordan vi kan forbruge, så det har mindst mulig indvirkning på CO2-udslippet. Produktion af oksekød giver for eksempel et langt større udslip af drivhusgasser end samme mængde protein fra korn og grøntsager. Ergo skal vi spise meget mindre oksekød."

Men kan vi redde kloden ved at blive vegetarer?

"Jeg tror, vi kommer til at ændre adfærd, når først de store oversvømmelser kommer tæt på os. Når havet stiger, så vil grundvandet også stige. Den dag motorveje styrter sammen på grund af presset fra det stigende grundvand, vil det påvirke os. Men lige nu vil vi ikke se det."

Hvad er det for en grundlæggende mekanisme, der gør, at vi har så svært ved at forholde os til klimaforandringerne?

"Et af problemerne er, at en løsning forudsætter, at vi selv skal give afkald på goder. Der skal findes en ny måde at producere og tjene penge på. Det skal begynde et sted. Den eneste måde, forandringen kan begynde på, er ved statslige direktiver eller ved, at vi i vores personlige adfærd handler ud fra vores egen samvittighed. Det er svært, og derfor har vi brug for dommedagsfortællinger og dommedagshændelser."