Professor i virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen, hvis der kommer en vaccine mod corona, hvor lang tid går der så, før vi kan bruge den?
Vi kan roligt sige, ”når” der kommer en vaccine, for der kommer en, men der er langt igen. Det bliver hverken i dag eller i morgen. Forskellige konsortier verden over arbejder på at finde en vaccine, og for et par dage siden lød overskrifterne, at en israelsk forskergruppe var tæt på at have udviklet en vaccine. Men her skal man altså være på vagt. For det kan godt være, der bliver sagt ”vi har en vaccine”, men det, der tales om, er en vaccinekandidat.
Og det er ikke en vaccine?
Nej, det er et forstudie til en vaccine. Man har lavet en konstruktion, som man mener vil kunne virke som vaccine. Og normalt, når man har en sådan konstruktion, plejer man at begynde med at lave forsøg med konstruktionen på dyr. Det er normal praksis ved udvikling af vacciner, og det vil de fleste myndigheder kræve. Det kan selvfølgelig fraviges, hvis myndighederne mener, situationen er alvorlig nok til det. Men der mener jeg slet ikke, vi er med coronavirussen. Kommer vaccinen godt gennem dyreforsøgene, er der tre faser af afprøvning, hvor der også testes for bivirkninger:
I første fase tester man vaccinen på en mindre gruppe raske mennesker. I anden fase afprøver man den på en større gruppe af mennesker i risiko. Og i tredje fase giver man vaccinen til flere tusinde raske mennesker, der er eksponeret for sygdommen.
I dette forløb skal du også have involveret én eller flere medicinalvirksomheder, der har kapaciteten til at lave vacciner i større mængder.
Behøver det tage så lang tid?
I forbindelse med ebola-udbruddet slog man de to sidste faser sammen for at komme hurtigere gennem systemet. Det ved jeg ikke, om man vil gøre her. Det er en helt anden alvorlighedsgrad, vi taler om. Ved en sygdom, som er marginalt dødelig som coronavirussen, vil man ikke vaccinere hele befolkninger med en vaccine, der potentielt har bivirkninger.
Så hvor lang tid går der?
Jeg talte for nylig med en gruppe danske fagpersoner om det. Vi var enige om, at der i hvert fald går et år, fra vi har kandidaten, til vi har noget, der kan udbredes til almindelig vaccination.
Hvem vil blive tilbudt vaccine, tror du?
I første omgang folk i risikogruppen og sundhedspersonale. I risikogruppen er især ældre og folk med kroniske sygdomme, herunder hjerte-lungesygdomme, type 2-diabetes, svært overvægtige og gravide. Det er grupper, hvor systemet i forvejen er belastet, og det er de samme grupper, vi vaccinerer for influenza. Om andre skal vaccineres er et politisk spørgsmål. Jeg ved godt, vi har set en 33-årig kinesisk læge dø af det, men vi må formode, der har været noget underliggende hos ham, at han har været voldsomt stresset og derfor haft nedsat immunforsvar, eller at han har været kraftigt eksponeret for virussen og ikke taget de forholdsregler, de fleste af os gør nu.
Hvem kan man forvente betaler for vaccinationen?
Dette er et såkaldt public health -problem, et spørgsmål om samfundssundhed, og derfor vil staten sandsynligvis også bekoste vaccinen.
Der har de seneste dage floreret information om, at der allerede findes et virksomt middel mod corona, nemlig klorokin. Har det noget på sig?
Det er bedre at forebygge end at behandle, og derfor er vaccinen bedst. Klorokin er et stof, man i mange år har brugt mod malaria, men det er ikke så anvendt mere, fordi der er opstået resistens. Potentielt set er der en mulighed for, at det stof kan virke, men det er indtil videre baseret på begrænset praktisk afprøvning. Generelt er de fleste antivirale midler ikke mirakelmidler i forbindelse med akut infektion, men vil snarere bedre prognosen for nogle. Det er bare meget svært at gøre i den akutte fase.
Set i en større sammenhæng er det selvfølgelig godt at tænke ud af boksen. I Japan tester man nogle af de midler, der bruges mod hiv. Og på et eller andet plan bliver man da nødt til ikke at sidde med hænderne i skødet. Det er bare ikke det samme som at sige, at man skal rive alt ned fra krydderihylden og se, om det dur.
Hvor er vi på ”desperationsskalaen” med corona?
Der er en hype (ophidset stemning, red.) omkring dette her lige nu. Hvor slem virussen bliver for os, afhænger jo helt generelt af sundhedsvæsnets kvalitet. Det, der svigter hos de ramte patienter, er først lungerne, dernæst andre organer. Selvfølgelig vil der være folk, hvis generelle konstitution er så svag, at de dør af dette her. Men kan vi holde ilt i blodet på folk, holde deres kredsløb i gang og så videre, så dør de ikke.
Til sidst: Hvor farlig er coronaen i forhold til en almindelig vinterinfluenza?
Først hed det sig, at der var en dødelighed på to procent, men det var baseret på de kinesiske tal. Dem kan man have sine forbehold for. Vi ved for eksempel ikke, hvor mange der reelt har været smittede. Ifølge WHO ligger dødeligheden nu mellem 0,3 og én procent. Det er lavere, end vi frygtede, men coronavirus er stadig lidt farligere og lidt mere smitsom end en almindelig influenza. Og begge ting kan hænge sammen med, at immunsystemet har en hukommelse, der beskytter os ved gentagne infektioner med samme virus. Vi har alle mange gange tidligere haft influenza, men den nye virus har kroppen ikke prøvet før.