Prøv avisen

Profil af en terrorist

Torben Ruberg Rasmussen understreger, at terrorister ikke længere er nogle, der kommer fra udlandet, men meget vel kan være vokset op i det selv samme samfund, de ønsker at angribe. Foto: newssophisticate.blogspot.com

Billedet af den typiske terrorist har forandret sig, og man kan ikke længere generalisere. Alligevel er der ofte ting, der går igen, siger terroreksperter

Ni unge mænd er blevet anholdt i Vollsmose ved Odense under mistanke for at planlægge et terrorangreb . Terrorangrebet skulle med stor sandsynlighed have fundet sted her i landet, og størstedelen af de anholdte er danske statsborgere.

Det forbavser ikke Torben Ruberg Rasmussen, der er lektor på Center for Mellemøstlige studier ved Syddansk Universitet. Han understreger, at terrorister ikke længere er nogle, der kommer fra udlandet, men meget vel kan være vokset op i det selv samme samfund, de ønsker at angribe.

"Der er sket en forskydning i billedet af, hvem de potentielle islamiske terrorister er, og hvor de kommer fra. Tidligere var de skolet og trænet af al-Quadas i Afghanistan og havde en naturlig forankring i en mellemøstlig kultur. I dag er de, hvad man kan kalde hjemmeavlede – eller homegrown. De er født i et vestligt land og vokset op i en europæisk og moderne kultur, men sympatiserer ikke desto mindre stærkt med al-Quada," siger Torben Ruberg Rasmussen.

Han henviser til, at der blandt gerningsmændene bag terrorhandlingerne i både Madrid og London var personer født og opvokset i de respektive lande. Og at den ny generation af potentielle terrorister ikke nødvendigvis er karakteriseret ved at være dårligt integrerede.

Tværtimod kan der ifølge Torben Ruberg Rasmussen meget vel være tale om mennesker, der er både veluddannede og velartikulerede, men alligevel oplever, at de som muslimer i et vestligt land behandles som andenrangsborgere – en oplevelse de finder sammenlignelig med, hvad de ser som en vestlig-amerikansk imperialisme overfor den muslimske verden, lyder det fra Torben Ruberg Rasmussen.

"Det er personer, der blander oplevelsen af deres egne eksistentielle forhold som muslimer i et vestligt land sammen med en større konflikt. Derfor handler de både på baggrund af en personlig og en større politisk indignation," siger han.

Han understreger samtidig, at de ekstremistiske muslimske miljøer i Europa har stor succes med at holde liv i den indignation. Med deres tilbud om et stærkt sammenhold og en markant og skarp identitet har miljøerne en enorm tiltrækningskraft på især unge muslimer, der står midt i valget mellem to kulturer.

"Miljøernes tiltrækningskraft understreges dog yderligere af, at de ikke kun appellerer til unge muslimer, der står midt i valget mellem to kulturer, men også tiltrækker andre. Det er jo interessant, at der er en etnisk dansker blandt de anholdte i Voldsmose. En person – måske en konvertit – der må formodes ikke at være født ind i en mellemøstlig kultur eller et radikalt miljø, men alligevel har valgt at være en aktiv del af kulturen og miljøet," siger Torben Ruberg Rasmussen.

Det er dog samtidig vigtigt at gøre sig klart, at mennesker har vidt forskellige bevæggrunde for at blive terrorister, understreger cand.scient.pol, Gorm Bagger Andersen, der er medforfatter til bogen "Terrorisme - den usynlige fjende".

Ph.d. stipendiat ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, Søren Hove, der til daglig forsker i terrorisme og politisk islam, deler Gorm Bagger Andersens anskuelse. Han vurderer, at det stadig er for tidligt at begynde at gisne om de terrormistænktes baggrunde og motiver for at gribe til voldelige metoder.

"Det er problematisk uden videre at drage paralleller mellem terrorister på tværs af vidt forskellige samfundsforhold. Selvfølgelig er selve terroren som et kommunikationsmiddel et fælles omdrejningspunkt for terrorister, men derudover kommer det fuldstændig an på, hvad det er for en gruppe mennesker, der her viser sig at være tale om," siger han.