Der blev talt om fremgang, om borgmesterposter og om kommunale sejre. To af landets mest anerkendte valgforskere, Martin Vinæs Larsen og Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, havde forud for tirsdagens kommunalvalg i en valgprognose regnet sig frem til, at Dansk Folkeparti ville få 14,4 procent af stemmerne på landsplan, og dermed mere end ved det seneste valg i 2013, hvor partiet fik 10,1 procent.
Men efter valget står Dansk Folkeparti tilbage med 8,8 procent af stemmerne på landsplan, en tilbagegang på 1,3 procent fra kommunalvalget i 2013 og hverken borgmesterposter i Assens- eller Guldborgsund Kommune. Dog er der i skrivende stund mulighed for, at partiet får en enkelt borgmesterpost i Læsø Kommune, Danmarks mindst befolkede af slagsen, men også den post er der tvivl om.
Resultat kommer da også bag på Martin Vinæs Larsen, som peger på flere grunde, der kan have medvirket til resultatet.
”Set i bagklogskabens lys kan Meld-sagen (sag om Dansk Folkepartis misbrug af midler i EU-regi, red.) have spillet ind. Den gav dem et ordentligt dyk i meningsmålingerne. Samtidig har de kørt en kampagne, der fokuserer meget på værdipolitik, og det har ikke været en god strategi,” siger Martin Vinæs Larsen.
Valgforskeren er ikke den eneste, der er overrasket. ”En syngende øretæve”, kaldte næstformanden i Dansk Folkeparti, Søren Espersen, valgresultatet, mens formand Kristian Thulesen Dahl mere forsigtigt brugte ordet ”utilfredsstillende”.
Prognosen bygger blandt andet på, hvordan det gik for partierne ved det seneste folketingsvalg. Går et parti her 10 procentpoint frem, vil de typisk gå 4-5 procentpoint frem til et kommunalvalg, en såkaldt ”halv valgvind”. Og spørger man en af de mest erfarne fagfolk inden for vælgere og prognoser, Søren Risbjerg Thomsen, professor emeritus i statskundskab på Aarhus Universitet, er den metode som sådan god nok.
”Jeg tror i og for sig ikke, at det er en forkert metode. Jeg tror bare, det er en metode, hvor man skal lave yderligere korrektioner. Jeg kan huske tilbage i 1990’erne, der gav forudsigelserne med den halve valgvind faktisk bedre resultater end Gallups målinger eksempelvis.” siger Søren Risbjerg Thomsen.
De yderligere korrektioner kan være at tage højde for dårlige sagers påvirkning af seneste meningsmålinger på landsplan. Men generelt har kommunalvalgene i meget højere grad potentiale til at overraske end folketingsvalgene, især i de enkelte kommuner, siger Søren Risbjerg Thomsen.
”Det er meget, meget svært at sige, hvordan det vil gå i den enkelte kommune, hvor lokale sager spiller ind. Til folketingsvalg kan man nogle gange komme så tæt på, at man kun har to-tre procent fejlmargen, men ved kommunevalg er det ofte 10 procent,” siger Søren Risbjerg Thomsen.
At det er svært at forudsige de enkelte kommuner ses for eksempel i prognosen for Gentofte Kommune, hvor de to valgforskere forudså, at De Konservative ville få 40,2 procent af stemmerne til kommunalvalget.
De fik næsten 20 procentpoint mere, 58,2.
Partier, der ved kommunalvalg ligger langt over deres folketingsresultate, som De Konservative i Gentofte, er på længere sigt i risiko for tilbagegang, siger Martin Vinæs Larsen, og blandt andet derfor spåede man Konservative i borgmester Hans Tofts (K) højborg til 40,2 procent.
”Det virker til dette kommunalvalg som om, der har været noget særligt i de konservative kommuner, og jeg tror, de har lukreret lidt på, at Venstre er gået tilbage, og har fået stemmer den vej,” siger han.
Vil I i jeres prognoser ved næste valg i højere grad tage højde for dårlige sager og dyk i meningsmålingerne?
”Ja, det vil helt sikkert have noget at sige, i det omfang vi laver en prognose til næste valg. I 2009 spåede samme model, at Socialdemokratiet ville gå frem, men der gik de markant tilbage. På baggrund af det føjede vi også ting til modellen, så vi lærer hele tiden. Men Dansk Folkeparti har været et parti, som indtil nu har været meget påvirket af folketingsresultaterne, og derfor er årets resultat også det mere overraskende,” siger Martin Vinæs Larsen.