Prøv avisen

Projekter til udsatte børn løber ud i sandet

Vanskeligt stillede børn har ofte svært ved at fungere socialt i en idrætsklub. Derfor gav Folketinget i 2005 40 millioner kroner til projekter, der skulle inkludere vanskeligt stillede børn i Danmarks organiserede foreningsidræt. Men i dag er mange af de statsstøttede projekter forsvundet, og der er stor usikkerhed om, hvilken forskel de har gjort.

Millioner af skattekroner er brugt på at få vanskeligt stillede børn til at dyrke idræt. Men der er meget lidt styr på, om pengene har haft en effekt, konkluderer forskere i ny rapport.

Nogle børn spiller fodbold, andre rider ponyer. Nogle dyrker karate, andre er vilde med håndbold. Men anbragte børn, fattige, handicappede og overvægtige går sjældent til en sportsgren.

Vanskeligt stillede børn har ofte svært ved at fungere socialt i en idrætsklub. De føler sig anderledes, bliver holdt udenfor, eller de har fysiske begrænsninger, som gør, at de ikke kan dyrke sport på samme niveau som deres jævnaldrende.

I 2005 gav Folketinget derfor 40 millioner kroner til projekter, der skulle inkludere vanskeligt stillede børn i Danmarks organiserede foreningsidræt.

LÆS OGSÅ
: Udsatte børn får selvtillid i idrætsklubben

Men i dag er mange af de statsstøttede projekter forsvundet, og der er stor usikkerhed om, hvilken forskel de har gjort.

"Det er yderst kritisabelt, at man ikke stillede krav om, at projekterne skulle evalueres i forhold til de målsætninger, ansøgerne oprindeligt skrev, at de ville opfylde. Mange af projekterne er lukket ned, uden at det er blevet dokumenteret, hvad børnenes udbytte har været," siger Jan Toftegaard Støckel fra Syddansk Universitets (SDU) Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, til Videnskab.dk.

Sammen med andre forskere fra SDU er Jan Toftegaard Støckel blevet bedt om at evaluere, hvad der kom ud af de statsstøttede projekter. Forskerne er netop blevet færdige med evalueringsrapporten Idrættens Outsidere - inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idræt.

LÆS OGSÅ
: Idræt går fra forening til forretning

Mange af projekterne er løbet ud i sandet, uden at man ved, hvordan de har virket, konkluderer forskerne i deres evaluering.

Det skyldes blandt andet, at Kultur- og Socialministeriet, som fordelte puljen til de 87 sociale idrætstilbud, ikke stillede krav om, at ansøgerne skulle dokumentere, hvad de fik ud af puljepengene.

"Der er altid en balance mellem at sikre, at så mange som muligt i dette tilfælde vanskeligt stillede børn, som aktiveres i idrætsforeninger i praksis får gavn af projekterne og samtidig at undgå at begrave idrætsforeningerne i administration," forklarer Martin Holmlund fra Kulturministeriet.

LÆS OGSÅ
: Socialt udsatte føder svage børn

Men når der ikke findes dokumentation, er der ikke meget viden at trække på, næste gang man prøver at inkludere institutionsbørnene, de overvægtige, handikappede, fattige og de dårligt fungerende i det danske idrætsliv, pointerer forskerne. Og det er ikke puljens eneste problem, viser deres evalueringsrapport:

Kun få af de statsstøttede projekter har opfyldt ambitionen om at give de udsatte børn mulighed for at dyrke idræt på samme vilkår som andre, viser de erfaringer, som forskerne trods alt har kunnet samle sammen.

Læs mere om hvilken effekt projekterne har haft på Videnskab.dk.

Andre artikler fra Videnskab.dk:

Politikere kan ikke modvirke social arv med flere penge

Overklassen er umoralsk

Samfundsklasse bestemmer din religion