For seks år siden var det Danmarkshistoriens dyreste moské. Nu risikerer den at lukke efter ”store vanskeligheder”

Økonomisk rod og beskyldninger om indblanding fra Hizb ut-Tahrir har splittet bestyrelsen i landets første stormoské i to fraktioner, der i årevis har bekriget hinanden. Kristeligt Dagblad kan nu for første gang fortælle historien om et prestigeprojekt, der er kørt af sporet

Landets første stormoské, Hamad Bin Khalifa Civilization Center i Rovsingsgade på Nørrebro i København, åbnede i 2014 med mindst 150 millioner kroner i ryggen. I dag er den ”på fallittens rand”.
Landets første stormoské, Hamad Bin Khalifa Civilization Center i Rovsingsgade på Nørrebro i København, åbnede i 2014 med mindst 150 millioner kroner i ryggen. I dag er den ”på fallittens rand”. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Det begyndte som drømmen om en prestigemoské. Nu ser den drøm ud til at være på vej i ruiner.

Da moskéen i Rovsingsgade på Nørrebro i København, også kendt som Hamad Bin Khalifa Civilization Center, i 2014 kunne slå dørene op til landets første stormoské, var det med en solid økonomi i ryggen – og forhåbninger, der var lige så store.

Pengene var mange, emiren af Qatar havde doneret 150 millioner kroner til byggeriet, og med dem fulgte drømmen om en ny, flot stormoské og et samlingssted for muslimer i hele København.

Seks år senere er Danmarkshistoriens dyreste moskébyggeri martret af massive interne stridigheder og en økonomi så dårlig, at moskéen ”synes at være på fallittens rand.” Eksperter taler om varmeregninger, der ikke kan betales. En fond, der skulle hjælpe til med driften af moskéen, er gået konkurs, og bestyrelsen er splittet i to dybt uenige fraktioner. Ifølge dokumenter fra Civilstyrelsen frygter den ene part endda en overtagelse af moskéen ”af Hizb ut-Tahrir eller muslimske grupper svarende til Hizb ut-Tahrir”.

Det kan Kristeligt Dagblad i dag fortælle på baggrund af en forskningsartikel af Lene Kühle, professor på Aarhus Universitet og en af Danmarks førende moskéforskere. Hun har gennem måneders research og aktindsigter i godt 1000 siders dokumenter fra Civilstyrelsen dykket ned i forholdene i Københavns Store Fond. Det er navnet på den fond, der driver moskéen i Rovsingsgade.

Konklusionen er klar: Trods massive pengeindsprøjtninger fra Qatar og Kuwait står moskéen i Rovsingsgade i dag ”midt i særdeles alvorlige økonomiske problemer”, lyder det i artiklen, der blev offentliggjort onsdag aften. Pengene er fosset ud af kassen hos Københavns Store Fond, og ”uoverensstemmelserne er så dybe og langvarige, at de påvirker ledelsen af fonden, hvilket i sidste ende kan påvirke selve fondens eksistens”.

Det er en kompleks sag med to spor – et økonomisk og et religiøst.

Vi begynder med økonomien. Når den hvide moské i dag kan trone op over Ydre Nørrebro med sine 6800 kvadratmeter og tilhørende minaret, skyldes det massive pengeindsprøjtninger fra Qatar op til 2014. Indsprøjtninger, der med tiden er løbet ud i sandet.

Foruden et stort engangsbeløb på 150 millioner kroner har statslige instanser fra Qatar samt en række ngo’er i Mellemøsten løbende postet penge i fonden bag moskéen. Præcis hvornår pengene stopper med at komme, er ikke til at sige. Eksempelvis har den qatarske statslige instans Private Engineering Office (PEO), der blev brugt til at kanalisere pengene fra Qatars daværende emir, tidligere givet tilsagn om hvert år at indskyde 5 millioner kroner i moskéen. De bidrag synes dog at være indstillet med udgangen af 2018.

Noget tyder dog på, at moskéen længe har fattes penge. Allerede i 2015 stillede Skat krav om ”om betaling af ubetalt ejendomsskat fra 2015 på cirka 377.000 kroner under trussel om at sætte ejendommen på tvangsauktion,” lyder det i Lene Kühles forskningsartikel.

I den fremgår det i øvrigt, at moskéen i Rovsingsgade i dag er i så dårlig økonomisk forfatning, at den har svært ved at betale sine varmeregninger. Desuden er en støtteforening, der skal hjælpe med driften af moskéen, blevet erklæret konkurs i maj 2019.

Den dårlige økonomi er sandsynligvis afgørende for, at moskéen i Rovsingsgade i de senere år har set sig nødsaget til at leje lokaler ud for at opretholde driften. Siden 1. februar 2018 har Københavns Store Fond udlejet dele af lokalerne i Rovsingsgade for en årlig leje på 2,5 millioner kroner. Noget, der fra indgangen af 2020 har medvirket til, at fonden er under tilsyn af Erhvervsstyrelsen, fordi den nu opfattes som erhvervsdrivende.

Ifølge Lene Kühle, forskeren bag artiklen, er konflikten og de økonomiske problemer udtryk for især to forhold.

”For det første er der en diskrepans mellem, hvad donorerne tror, de giver penge til, og hvad de i virkeligheden ender med at give penge til. De forventede en smuk prestigemoské, men pengene ender også med at blive udlånt og brugt til alt muligt andet,” siger Lene Kühle og fortsætter:

”For det andet lammer konflikten i bestyrelsen fondens handlekraft. Der er pludselig en masse regninger, der ikke bliver betalt, eksempelvis varmeregningen og et krav fra SKAT. Altsammen fordi man ikke har en fungerende bestyrelse,” siger Lene Kühle.

Hun henviser til, at bestyrelsen har været splittet i to fraktioner. I sin forskningsartikel kalder hun de to fraktioner for ”oprørerne”, der kæmper mod ”de formandstro”.

For enkelthedens skyld gør vi det samme, og det leder os videre til det næste led i konflikten: Moskéens profil. Ifølge Lene Kühle er der ikke kun økonomiske, men også religiøse uenigheder blandt de muslimer, der driver moskéen i Rovsingsgade.

Centralt i konflikten står organisation PEO, Private Engineering Office, fra Qatar.

”PEO er ubetinget den største bidragsyder til Københavns Store Fond, og i sommeren 2017 stiller de krav om, at en bestemt person indvælges i bestyrelsen. De ønsker også, at alle bestyrelsesmedlemmer skal underskrive en erklæring, der indeholder krav om, at bestyrelsesmedlemmerne respekterer dansk lovgivning, afholder sig fra religiøs polemik, afholder sig fra at misbruge fonden politisk,” skriver Lene Kühle i sin artikel.

PEOs rolle får opbakning blandt ”de formandstro”, men kritiseres heftigt af ”oprørerne”. De mener, at de qatarske myndigheder forsøger at overtage al kontrol med moskéen og med Københavns Store Fond. Erklæringen fra PEO er i strid med dansk lovgivning. Det fremgår af dokumenter fra Civilstyrelsen.

”Civilstyrelsen er umiddelbart enige i, at dele af erklæringen strider mod fondslovgivningens krav om en selvstændig ledelse,” skriver Lene Kühle.

Hvorfor al denne magt til PEO, der som nævnt er en statslig instands fra Qatar? Af sagsakterne fremgår det, at de ”formandstro” PEO-støtter mener, at PEO er det bedste værn til at sikre sig mod ekstremistisk indflydelse i en moské, der fattes penge og derfor kan anses som sårbar.

De bestyrelsesmedlemmer, der støtter, at PEO får indflydelse i moskéen, frygter således en overtagelse af moskéen ”af Hizb ut-Tahrir eller muslimske grupper svarende til Hizb ut-Tahrir”, lyder det i Lene Kühles forskningsartikel. Dette afvises af ”oprørerne” som ”åbenbar grundløs og direkte injurierende beskyldning kun med det ene formål at miskreditere,” skriver ”oprørerne” i et brev til Civilstyrelsen den 22. juni 2017.

Hvor efterlader alt dette moskéen i Rovsingsgade? Selv konkluderer Lene Kühle, at løbet kan være kørt, hvis ”oprørerne” og ”de formandstro” ikke snart bilægger striden og får styr på økonomien:

”Moskéen og fonden har i flere år haft truslen om konkurs hængende over hovedet. Spørgsmålet er, om det nu er ved at være for sent?”

Brian Arly Jacobsen, lektor på Københavns Universitet, der ligeledes forsker i det danske moskémiljø, kalder forskningsartiklen for opsigtsvækkende. Han har længe kendt til rygter om økonomiske og religiøse uenigheder i moskéen i Rovsingsgade.

Forskningsartiklen bekræfter ifølge Brian Arly Jacobsen, at ”der er store vanskeligheder i miljøet” omkring moskéen.

”Det ser ud til, at de simpelthen ikke har de ressourcer, der skal til for at drive den. Ledelsen i moskéen har ikke vidst, hvad man må og ikke må som en almennyttig forening, og der har manglet viden om det danske skattesystem.”

Han har flere gange selv besøgt Rovsingsgade og undret sig over, at ”aktivitetsniveauet har været på et meget lavt niveau.”

”Det virker ikke til, at der har været ressourcer nok – hverken til aktiviteter eller til at varme rummene op. Det virker til, at der har været en lidt uprofessionel ledelse af moskeen, og at de har overtrådt reglerne for, hvad almennyttige foreninger i det hele taget må. Det kan få alvorlige konsekvenser for, om moskéen overhovedet kan fortsætte med at være i de bygninger, de er i nu.”

Det er ikke lykkedes Kristeligt Dagblad at få en kommentar fra moskéen i Rovsingsgade inden offentliggørelsen af denne artikel.