Sarah Everard-sagen: Skal kvinder frygte at færdes i det offentlige rum? Fire debattører svarer

I England er en betjent sigtet for drab på den 33-årige Sarah Everard, og sagen har nu i flere lande skabt debat om kvinders sikkerhed. Fire danske debattører forholder sig her til angsten for at færdes alene om natten

Kristeligt Dagblad har bedt fire danske debattører forholde sig til Sarah Everard-sagen og angsten for at færdes alene om natten som kvinde.
Kristeligt Dagblad har bedt fire danske debattører forholde sig til Sarah Everard-sagen og angsten for at færdes alene om natten som kvinde.

Stine Pilgaard, forfatter, 36 år. Bor i Velling, Vestjylland: En sag, som illustrerer en kollektiv frygt

Kristeligt Dagblad har bedt fire danske debattører forholde sig til Sarah Everard-sagen og angsten for at færdes alene om natten som kvinde.

Hvad tænker du om reaktionerne efter bortførelsen og mordet på Sarah Everard?

Jeg blev selv meget berørt og tror, mange kan identificere sig med den sag. Også det, at hun bare var på vej hjem fra en ven, da hun blev overfaldet. Det er en enkeltstående sag, som illustrerer en kollektiv frygt. Det er den frygt, som mange kvinder går med, som får et helt konkret ansigt.

Er det en urangst, kvinder har?

Artiklen fortsætter under annoncen

Ja. I min roman ”Meter i sekundet” kalder jeg det urvreden. Der handler det om vreden over at være den, der skal føde, altså den, der skal betale med smerte. Men urvreden er også en kollektiv angst for at blive voldtaget. Der ligger noget rent fysisk i det, fordi de fleste kvinder er mindre end mænd.

Hvordan har du det selv, når du går alene en mørk aften og møder en mand på gaden?

I Velling, hvor jeg bor, er jeg aldrig bange, og hvis nogen ville gøre mig noget, ville alle vide det et halvt sekund efter. Men jeg har også boet i København, og der kunne jeg finde på at gå og tale i telefon, når jeg gik et mørkt sted. Det mærkelige er, at jeg ikke tænker på mig selv som en, der er bange, men som en der tager sine forholdsregler – men forholdsregler er netop et tegn på angst.

Hvad tænker du, at der kan gøres?

Man kan godt få den tanke, om det nu også nytter noget at stå der med et lys i hånden og demonstrere, men det gør det måske. For det handler om et syn på kvinder, som jeg tror, der er ved at blive gjort op med. Det handler om at give det et sprog.​

Christian Roar Pedersen, sognepræst ved Hals- og Hou kirker i Vendsyssel, 47 år: Jeg håber, det er alle imod idioterne

Kristeligt Dagblad har bedt fire danske debattører forholde sig til Sarah Everard-sagen og angsten for at færdes alene om natten som kvinde.

Hvad tænker du om reaktionerne efter bortførelsen og mordet på Sarah Everard?

Jeg tænker, at man kan sammenligne reaktionerne lidt med MeToo. For der er nok nogen, som vil blive overrasket over, at mange kvinder tager forholdsregler, når de går alene om aftenen. Derfor er det godt, at der bliver sat fokus på problemet. Og så tyder meget på, at der i politikredsen i England har været flere betjente med upassende opførsel. Den opførsel og deres holdning med, at kvinder skal passe på med at gå alene, dur overhovedet ikke.

Er det en urangst, kvinder har?

Det tror jeg, men man bliver også nødt til at se på, om angsten er noget, man kan handle på, eller om det er en, der æder en op. Jeg synes jo ikke, at man skal gå og være bange, og statistisk er faren for at blive overfaldet heldigvis lille. Derfor må vi også have sat angsten ind i noget statistik.

Hvordan har du det selv, når du går alene en mørk aften og møder en kvinde på gaden?

Det tænker jeg faktisk over. Nu går jeg selv ret hurtigt og kan nemt indhente folk. Derfor går jeg i sådan en situation over på det modsatte fortov, og det er vel i en anerkendelse af angsten.

Hvad tænker du, at der kan gøres?

Selvom problemet på en eller anden måde vender sig imod maskulinitet, håber jeg, at vi kan tage debatten uden at råbe af hinanden og uden at polarisere. Alle er forhåbentlig enige om, at man ikke overfalder folk, så jeg ser mere fronterne som os imod idioterne.​

Firoozeh Bazrafkan, billedkunstner og debattør, 38 år. Bor i København: Jeg havde altid 100 kroner ekstra i tasken

Kristeligt Dagblad har bedt fire danske debattører forholde sig til Sarah Everard-sagen og angsten for at færdes alene om natten som kvinde.

Hvad tænker du om reaktionerne efter bortførelsen og mordet på Sarah Everard?

I den vestlige del af verden bliver vi chokerede, når sådan noget sker, og med god grund. Men i andre dele af verden er det farligt at færdes alene på gaden som kvinde, hvad enten det er om dagen eller aften. I alle tilfælde er det vigtigt at sætte ord på det problem.

Er det en urangst, kvinder har?

Jeg tror, de fleste kvinder på den ene eller anden måde er blevet udsat for ubehag i byrummet og i nattelivet – og at nogle har oplevet det, der er værre, så den angst skal tages alvorligt og ikke tabuiseres.

Hvordan har du det selv, når du går alene en mørk aften og møder en mand på gaden?

Da jeg var ung, havde jeg altid 100 kroner ekstra i tasken, hvis jeg skulle stå i en situation, hvor jeg ikke kunne følges med veninderne hjem. Alligevel oplevede jeg for cirka 20 år siden at blive forulempet af en taxachauffør, som mente, at han havde ret til at røre mit lår. Det var meget ubehageligt. Siden jeg fik en mobiltelefon i starten af 2000, har jeg og min søster haft den tradition at skrive til hinanden, at vi er kommet godt hjem.

Hvad tænker du, at der kan gøres?

Vi skal uden filter tale om upassende adfærd, om hvad der er acceptabelt, og om hvor grænsen går. Med hurtige sociale medier ved hånden kan det let gå galt allerede der. Og så skal vi lade være med at nedgøre overfald til noget, som kun bestemte kvinder bliver udsat for.

Kenneth Reinicke, 54 år, kønsforsker ved Roskilde Universitet: Mændene skal med i debatten

Kristeligt Dagblad har bedt fire danske debattører forholde sig til Sarah Everard-sagen og angsten for at færdes alene om natten som kvinde.

Hvad tænker du om reaktionerne efter bortførelsen og mordet på Sarah Everard?

Reaktionerne vidner om, at vi efter MeToo er begyndt at sætte større spørgsmålstegn ved kønsrelaterede problematikker. Der er kommet en klarere holdning til at sige højt og tydeligt fra. Det er godt, så den slags overfald ikke bliver en autopilot-rapportering i medierne. Godt nok er mænd mere udsatte for vold i det offentlige rum, men mænd har ikke den samme angst for voldtægt.

Er det en urangst, kvinder har?

Det vil jeg ikke umiddelbart tro. Men det er selvfølgelig en realitet, at kvinder ofte er mindre fysisk stærke end mænd, og den fysiske underlegenhed har helt sikkert en betydning.

Hvordan har du det selv, når du går alene en mørk aften og møder en kvinde på gaden?

Jeg har da lagt mærke til, at hvis der går en kvinde foran mig, og jeg haler ind på hende, kan det skabe en vagtsomhed. Derfor kan jeg finde på at skrå over på den anden side af gaden, fløjte eller skramle med fødderne for at demonstrere, at jeg er et fredeligt individ.

Hvad tænker du, at der kan gøres?

Når der er tale om så grov en forbrydelse som her, skal man passe på med at sige, at det hænger sammen med en grundsocialisering af drenge og mænd. Vi skal fokusere på mænd uden at dæmonisere mænd. Mænd skal med i debatten, ikke stå udenfor den. Og så drejer det sig om at få samfundets øjne op for, hvor meget kvinder er på vagt, vi skal spørge, hvad det er ved mænds ageren, der afstedkommer den angst.