Den 13. november 1988 blev der i to berlinske kirker holdt to – eller måske rettere én – gudstjeneste, som var højst usædvanlig.
På samme dag, på samme tidspunkt blev der holdt en synkron fredsgudstjeneste i Auenkirche i Wilmersdorf, Vestberlin, og i Zachäus Kirchengemeinde i Prenzlauer Berg, Østberlin.
For en historieløs læser er det måske svært at se noget bemærkelsesværdigt i, at to præster fra to protestantiske kirker, beliggende under 10 kilometer fra hinanden, finder på, at de vil holde to gudstjenester, der er så ens som muligt.
Men det særlige er naturligvis, at gudstjenesten blev holdt på et tidspunkt, hvor der ikke blot var 10 kilometer luftlinje, men også en betonmur og en kold krig imellem de to kirker.
Gudstjenesten var resultatet af et venskab mellem to præster, Wolfgang Barthen i vest og Hans-Dieter Winkler i øst, som havde lært hinanden at kende et år tidligere. De to kirker havde i forvejen et samarbejde, som bestod i, at den langt mere velhavende vesttyske kirke samlede ind til den østtyske. I DDR var kristendommen tålt, men misbilliget, og pengene var små.
Barthen syntes dog ikke, at samarbejdet skulle begrænse sig hertil. Han tog til Østberlin og mødte Winkler, som også ønskede at udvide kontakten. Resultatet blev den gudstjeneste, som skulle vise, at "en mur kan dele en by, men ikke tanker og bønner", som de udtrykker det over for avisen Berliner Morgenpost.
Winkler oplevede i sit arbejde, at DDR-myndighederne på mange måder lagde hindringer i vejen for hans arbejde, herunder samarbejdet med Barthen.
Alvorlige repressalier blev det dog ikke til. Men det var ikke til at vide på forhånd.
Begge præster var på gaden den euforiske aften den 9. november 1989, da Muren faldt. Winkler tog en aftentur vestpå og Barthen drog østpå for en nat.
Siden fortsatte de i deres embeder og udvidede det kirkelige samarbejde med blandt andet fælles foredragsrækker.
De to mænd ses stadig som venner, selvom de ikke længere har embederne fra dengang.
Barthen har fået en stilling som overhoved for den evangeliske kirkekreds Schöneberg, men trækker sig tilbage til næste år. Winkler er allerede gået på pension.
Men ingen af dem glemmer nogensinde den gudstjeneste, de for 21 år siden holdt hen over Berlinmuren.