Psykiatriaftale mangler visioner: Hvor mange gange skal man tage ”det første skridt”?

Trods uenigheder har politikerne formået at indgå en aftale, der skal løfte psykiatrien i løbet af de næste 10 år. Aftalen er et godt udgangspunkt, men den er for kortsigtet, siger psykiatriforeninger

En brede aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed præsenteres af sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i Sundhedsministeriet, tirsdag den 27. september 2022.
En brede aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed præsenteres af sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i Sundhedsministeriet, tirsdag den 27. september 2022. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Det er de første, vigtige skridt, som nu bliver taget med den brede politiske aftale, der over de næste 10 år skal løfte psykiatrien.

Ordlyden fremgår af den aftaletekst, som samtlige partier i Folketinget, med undtagelse af Moderaterne, indgik i går. Her blev den samme konklusion gentaget af sundhedsminister Magnus Heunicke (S):

”Der står direkte i aftalen, at det her er første skridt. Så skal vi finde ud af sammen med eksperter og organisationer, hvad næste skridt skal være. Men det er et vigtigt første skridt,” lød det fra sundhedsministeren til TV 2 om aftalen, der årligt vil tilføre psykiatrien omkring 500 millioner kroner.

Pengene skal målrettes fem fokusområder, blandt andet kommunale tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel, indsats for afstigmatisering og bedre rammer for forskning i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser.

At man igen taler om at tage ”første skridt”, er dog hele problemet med aftalen, mener Marianne Skjold Larsen, der er direktør i Psykiatrifonden. Hun siger, at man i Psykiatrifonden helt overordnet ikke er tilfreds med aftalen, som ifølge hende virker kortsigtet og som mere af det samme.

”Man taler igen om at tage ’første skridt’. Det talte man også om i 2014, og i 2018 talte man om ’første spadestik’. Vi undrer os over, hvornår man reelt tager det næste skridt. Når man taler om en 10-årsplan, må man forvente, at man har sat sig ned og er blevet enige om, hvad der skal til for at løfte psykiatrien: Hvor meget koster det, og hvordan når vi derhen? Man har gjort det omvendt. Vi har nogle penge tilovers: Hvad kan vi få for dem,” siger Marianne Skjold Larsen, der mener, at aftalen overordnet set mangler visioner.

De fem områder er dog ifølge Marianne Skjold Larsen de rette at sætte fokus på, og hun glæder sig særligt over det punkt, der handler om opbygningen af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel.

”Det har vi arbejdet for i rigtig mange år, og det synes vi er ekstremt vigtigt, fordi psykisk sygdom – i modsætning til fysisk sygdom – oftest rammer folk, inden de er fyldt 18 år. Derfor er det helt afgørende at sætte tidligt ind og stoppe tilstrømningen af børn til psykiatrien,” siger Marianne Skjold Larsen, der dog understreger, at succesen afhænger af, hvilke krav der stilles til tilbuddene.

Jane Alrø Sørensen, generalsekretær i Bedre Psykiatri – Landsforeningen for pårørende, kalder planen ”et godt og rigtigt sted at begynde”. Hun savner dog i aftaleteksten nogle indikationer af, hvad det samlede ambitionsniveau for et løft af psykiatrien er.

”På baggrund af den plan, der ligger nu, er det svært at få et billede af, hvad man vil på længere sigt. 500 millioner kroner om året er i det store billede ikke ret mange penge. Man må derfor antage, at man senere tager fat på anden etape, og at der så følger nogle yderligere penge med til den del også,” siger hun.

Hos Sind – Landsforeningen for psykisk sundhed er modtagelsen blandet. Formand Mia Kristina Hansen anerkender, at politikerne har gjort deres bedste og lyttet undervejs. Men hun er bekymret over, at blå blok først fik tilsendt aftaleudkastet kort før deadline og derfor ikke føler sig inddraget.

”Får de magten efter valget, risikerer planen derfor at blive ændret. Det havde været rart med en aftale, hvor alle var helt enige om vejen frem. Og selvom planen indeholder nogle fine overskrifter, har jeg lidt svært ved at se, hvordan de enkelte konkrete familier og mennesker skal få den helt nødvendige hjælp, de har brug for, for at få hverdagen til at hænge sammen.”

Selvom de blå partier er med i aftalen, er de langtfra tilfredse med regeringens måde at gribe forhandlingerne an på, lød det i en fælles pressemeddelelse, som sundheds- og psykiatriordførere i Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance udsendte tirsdag. Utilfredsheden bunder i, at aftalen var forhandlet på plads mellem regeringen og dens støttepartier, mens de blå partier fik en deadline tirsdag formiddag klokken 10, hvor de kunne vælge at tilslutte sig aftalen eller lade være.

”Man har givet indtryk af, at man ville lave en bred og langsigtet aftale, men har kun forhandlet med sit eget parlamentariske grundlag. Dermed når regeringens magtfuldkommenhed endnu et lavpunkt,” lyder det i pressemeddelelsen.