Psykiatriens ansatte ser store problemer med stofmisbrug

Stoffer og alkohol er en del af hverdagen på mange bosteder for psykisk udsatte. Det vurderer en tredjedel af de ansatte i en ny undersøgelse. Deres fagforbund efterlyser mere fokus på udsatte borgere med komplekse problemer, men regeringen afventer stor evaluering

Indtagelse samt salg af ulovlige euforiserende stoffer på bosteder for unge er et stort problem, vurderer en ny undersøgelse, som fagforbundet FOA står bag.
Indtagelse samt salg af ulovlige euforiserende stoffer på bosteder for unge er et stort problem, vurderer en ny undersøgelse, som fagforbundet FOA står bag. . Foto: Gras Grün/Unsplash.

Når de ansatte møder ind på landets bosteder, døgninstitutioner og i behandlingspsykiatrien, møder de ikke bare ind til nogle af landets mest sårbare mennesker med lidelser som skizofreni og bipolar depression.

Mange af dem træder også ind i et misbrugsmiljø, hvor psykiske lidelser går hånd i hånd med misbrug af alkohol og narkotika. De møder mennesker, hvis misbrug ikke kan behandles tilstrækkeligt på grund af den psykiske lidelse, og den psykiske lidelse ikke kan behandles tilstrækkeligt som følge af misbruget.

I en ny undersøgelse, som fagforbundet FOA har lavet blandt ansatte på bosteder, døgninstitutioner og i behandlingspsykiatrien, vurderer 30 procent af de adspurgte, at halvdelen eller flere af borgerne på deres arbejdsplads har et misbrugsproblem. 48 procent af de ansatte vurderer også, at der bliver solgt stoffer på eller i nærheden af botilbuddet eller institutionen.

Tallene fra FOA’s undersøgelse kommer ikke bag på Morten Hesse, der er lektor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet. Han fortæller, at ”alt, der er socialt tungt, har det med at falde sammen”. Og at problemet med rusmidler på bosteder og døgninstitutioner er svært at komme til livs.

”Området er sådan indrettet, at når man bor på et bosted, er det også rent retsligt beboerens hjem. Derfor kan myndigheder eller ansatte ikke bare uden videre ransage beboernes værelser. Man kan heller ikke smides ud, fordi man har et misbrugsproblem. Det er sådan set både sympatisk og fornuftigt, for mange af dem, der i så fald ville blive smidt ud, har ikke andre steder at gå hen,” siger han.

Torben Hollmann er formand for social- og sundhedssektoren i FOA. Han kalder undersøgelsen ”dybt skræmmende”:

”Vi har at gøre med nogle mennesker, der i forvejen har det meget svært, og de bliver udnyttet af dem, der gerne vil sælge stoffer.”

For ham at se er tallene et udtryk for, at alt for mange med psykiske lidelser udskrives for hurtigt, når de er indlagt i behandlingspsykiatrien, der hører under regionerne. Herefter bliver mange placeret på psykiatriske bosteder, der hører under kommunen. Det betyder, at misbrugsbehandlingen rykker over i kommunen, mens behandlingen af den psykiatriske diagnose forbliver i regionalt regi. På den måde risikerer mange at havne mellem to offentlige stole, og så er det svært at gøre noget ved borgerens misbrug.

”Vi skal have styr på, hvem der behandler misbrug og psykisk sygdom. Det slås kommuner og regioner om i øjeblikket. Vi vil gerne have, at det er regionerne, der håndterer både dit misbrug og din psykiske sygdom. Så er der nemlig én, der har ansvaret for begge dele. Det er altafgørende,” siger Torben Hollmann.

Han foretrækker regionerne, fordi de kommunale bosteder langtfra har de samme muligheder og ressourcer til at behandle et misbrug som det regionale sygehussystem.

Kurt Christensen, der er formand for Landsforeningen for Psykisk Sundhed, er heller ikke overrasket over, at mange ansatte på bosteder oplever misbrugsproblemer på arbejdspladsen.

”Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg var overrasket, men det er jeg jo ikke. Det er velkendt, at mange med psykiske problemer også har problemer med misbrug af alkohol og stoffer. Det kommer ikke bag på mig, for det er meget sårbare mennesker, der bor på botilbud.”

Ligesom Torben Hollmann oplever han, at for mange udsatte mennesker farer vild i overlappet mellem regionerne og kommunerne, og derfor så han også gerne, at ansvaret for misbrugsbehandlingen blev samlet under en enkelt paraply.

”Der er en tendens til, at man enten gør noget ved misbruget eller noget ved den psykiske sygdom. Det er sjældent, at man gør noget ved det samtidig. Derfor skal vi samle ansvaret for både den psykiske behandling og misbrugsbehandlingen i en enkelt instans,” siger Kurt Christensen.

Camilla Fabricius er socialordfører for regeringspartiet Socialdemokratiet. Hun er enig i, at tallene er ”dybt bekymrende”.

”Det er uacceptabelt, at mennesker bliver fanget mellem to forskellige tilbud, så det er en bunden opgave at finde en løsning, hvor vi ser holistisk på det hele menneske.”

Hun afviser dog at udpege en løsning for nuværende. Det skyldes, at hendes partifælle socialminister Astrid Krag (S) og regeringen har sat gang i en omfattende evaluering af hele det specialiserede socialområde, hvilket i sidste ende skal munde ud i en ny ”hovedlov” på området. På samme måde er regeringen også i gang med at støbe fundamentet til en såkaldt 10-årsplan for psykiatrien. Til den er der afsat 600 millioner kroner om året.

”Vi har tydeligt klargjort, at det her er en udfordring, og at der skal gøres noget. Men det er for tidligt at sige, hvilken løsning der er den rigtige. Når vi har at gøre med så kompleks en opgave, så skylder vi også at gøre det ordentligt,” siger Camilla Fabricius.

Er regeringen og Socialdemokratiet overhovedet klar til at prioritere det her område økonomisk?

”På alle vores økonomiaftaler og finanslove har vi afsat nye penge til de brede velfærdsområder. Det specialiserede socialområde er en del af den velfærdsopgave, som kommunerne skal løse.”