Psykisk mistrivsel er stadig et tabu i dansk politik

Når Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen fortæller om sin depression, er han en af ganske få politikere, som offentligt er åben om psykisk mistrivsel. Der er en forventning om, at politikere skal være tykhudede, siger sociolog

”Der er ingen tvivl om, at det job, som eksempelvis Henrik Sass Larsen har, indebærer voldsom eksponering og dermed også et stort pres. Han er vokset op med, at man skal være tykhudet som politiker, det ligger som en del af deres dna, og så går det op for en, at man måske ikke er helt så tykhudet som ønsket,” siger sociolog Anders Petersen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Da Henrik Sass Larsen, gruppeformand for Socialdemokratiet, i weekenden fortalte, at han har haft en depression, blev han en af meget få personer i dansk politisk historie, som offentligt har fortalt om en psykisk sygdom.

For selvom mental mistrivsel og afstigmatiseringen af selvsamme har været på dagsordenen hos både politikere og organisationer i årevis, er der stadig i offentlige embeder, særligt de politiske af slagsen, et stort tabu omkring psykiske problemer, lyder det fra fagfolk. Der kan være en frygt for at blive latterliggjort, hvis man træder frem, siger Anders Petersen, sociolog på Aalborg Universitet, hvor han forsker i depression som samfundsfænomen.

”Det er helt åbenlyst, at det stadig er et tabu. Ikke kun i Henrik Sass Larsens branche, men også over en bred kam. Der er sket en udvikling de senere år, hvor man har forsøgt at aftabuisere og afstigmatisere det at have en depression, men der er ingen tvivl om, at der stadig er meget skyld og skam forbundet med at have sådan en lidelse,” siger Anders Petersen og tilføjer, at der formentlig er et mørketal af politikere, der kæmper med lignende problemer:

”Det er måske det, der er mest interessant: Der er nok flere, men går de offentligt ud med det? For nogle år siden var der et par folketingsmedlemmer, der meldte ud, at de led af stress og måtte tage orlov fra Folketinget, så selvfølgelig florerer det også derinde. Jeg kunne forestille mig, der er en hel del mørketal,” siger Anders Petersen.

Hos Sind – Landsforeningen for Psykisk Sundhed påpeger formand Knud Kristensen også, at det at have en periode med psykisk sygdom er tabubelagt, særligt i offentlige embeder.

”Og som det desværre stadig er tilfældet, venter de fleste sjovt nok med at stå frem, til de er på den anden side. Der har været nogle folketingsmedlemmer, der har taget sygeorlov, primært på grund af stress, og meldt klart ud. Men typisk først, når de er på den anden side igen. For risikerer jeg nu at miste min indflydelse? Risikerer jeg nu, at jeg alligevel ikke bliver minister? Måske fortæller man det først, når man bliver presset til det,” siger Knud Kristensen.

I 2005 gik det socialdemokratiske folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil offentligt ud og fortalte, at hun var blevet ramt af stress. Det samme gjorde hendes partifælle Maja Panduro godt 10 år senere.

Men det er undtagelsen snarere end reglen. Der er få eksempler, fortæller Tim Knudsen, politisk kommentator og professor emeritus i statskundskab på Københavns Universitet.

”Vi har haft to statsministre, der var mistænkt for at være maniodepressive, D.G. Monrad (1863-1864, red.) og den socialdemokratiske Viggo Kampmann (1960-1962, red.). I begge tilfælde må vi dog sige, at den klare lægelige dokumentation aldrig er fremskaffet. Jeg kan ikke huske mange eksempler på folketingsmedlemmer eller ministre, der har været mentalt syge,” siger Tim Knudsen.

Men er det egentlig så meget anderledes at blive ramt af depression som folkeskolelærer end som politiker? Forskellen ligger blandt andet i, mener Anders Petersen, den megen opmærksomhed fra befolkningen, der er på ens person som folkevalgt. Samtidig hersker der en diskurs og et syn på politikere som mennesker, der helst skal være ”tykhudede”.

”Det er ikke bare den nærmeste familie eller vennekreds, der reagerer på det. Det er hele Danmarks befolkning,” siger Anders Petersen og fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at det job, som eksempelvis Henrik Sass Larsen har, indebærer voldsom eksponering og dermed også et stort pres. Han er vokset op med, at man skal være tykhudet som politiker, det ligger som en del af deres dna, og så går det op for en, at man måske ikke er helt så tykhudet som ønsket. Det er jo også et personligt nederlag,” siger han.

Flere har ligeledes undret sig over, at Henrik Sass Larsen, der også er statsrevisor, under sin depression er udeblevet fra flere møder i det regi, men til gengæld har haft overskud til at deltage i et debatprogram med tidligere minister fra Venstre Søren Pind på TV 2 News. Skepsissen er forståelig, mener Anders Petersen:

”For nogle virker det selvfølgelig stærkt mistænksomt, at han har energi og overskud til at påtage sig en anden type opgave. Men vi kan jo også lade tvivlen komme ham til gode, hvis det netop er opgaver som møder med statsrevisorerne, der bidrager til depressionen,” siger Anders Petersen.