Prøv avisen

Psykisk sygdom er udbredt hos unge, der ønsker at skifte køn

Unge, der ønsker at skifte køn, bakser ofte med svære psykiske og sociale problemer. Foto: Arkivfoto/Polfoto

Børn og unge søger i stigende grad behandling for at skifte køn. Men erfaringer fra Finland viser, at psykiske lidelser ofte går forud for problemer med kønnet, og at kønsproblematikken risikerer at overskygge det

Ofte går psykiske, sociale og andre tunge problemer forud for unges ønske om at skifte køn. Det viser erfaringer fra Finland, der åbnede sit tilbud om udredning og behandling for kønsidentitetsforstyrrelser hos børn og unge i 2011 – fem år før Danmark fik et tilsvarende tilbud.

De finske erfaringer nuancerer dermed det klassiske billede af, at en ung, der ønsker at skifte køn, gør det på baggrund af en livslang følelse af at være født i den forkerte krop, siger Riittakerttu Kaltiala-Heino, chefpsykiater ved Tampere Universitetshospital, det ene af Finlands to hospitaler, der har specialet:

”Flertallet af de unge oplever kønsidentitetsforstyrrelse i sammenhæng med psykisk sygdom. Det kan være en generel eller alvorlig forvirring omkring deres identitet i det hele taget eller angst, depression eller autisme, der gik forud for, at de begyndte at tænke på, at de er det modsatte køn. I de tilfælde kan vi ikke anbefale behandling med henblik på at skifte køn, men vi anbefaler andre behandlinger i psykiatrien, der skal prøves først,” siger hun.

Hun er bekymret for, at kønsidentitetsforstyrrelsen kan stå i vejen for, at der bliver taget hånd om andre alvorlige problemer, der skal behandles enten først eller sideløbende.

”Nogle gange ser vi, at unge ikke får taget hånd om deres mistrivsel og sygdom, fordi omgivelserne tror, det hele handler om kønsproblemet. Men indlæringsvanskeligheder i skolen forsvinder ikke, fordi du skifter køn. Angst forsvinder ikke, og hormoner hjælper ikke på autisme. Jeg hører nogle gange argumentet, at transkønnede personer har problemer, fordi de er transkønnede, og at problemerne forsvinder med behandling, hvad angår kønnet. Men vores kliniske erfaring siger, at problemerne ikke forsvinder,” siger hun.

Sidste år benyttede 200 finske børn og unge under 18 år sig af tilbuddet. I 2011 var tallet 40. Også Sverige og Danmark har oplevet stor søgning mod tilbuddene. Det danske tilbud er kun et år gammelt, men fik i 2016 dobbelt så mange henvisninger som estimeret, nemlig 94 ifølge tal fra Sexologisk Klinik under Region Hovedstadens Psykiatri.

Også her ser lægerne, at lidelser som angst, depression og autisme samt selvmordsforsøg går hånd i hånd med kønsidentitetsforstyrrelsen. Men i Danmark er der endnu ingen systematisk viden om patientgruppen, fordi tilbuddet er så nyt. Karen Rischel er læge på Sexologisk Klinik og forklarer, at Danmark stadig er i ”pukkelfasen” – mange børn og unge har ventet på at få adgang til et tilbud, og det er for de fleste relevant, at de er henvist til udredning.

”Kunsten er at vurdere, hvor meget andre faktorer spiller ind i forhold til de problemer med kønsidentiteten, som de afgjort føler, de har. Der er både unge, som ingen kognitive, sociale eller psykiske problemer har, men hvor det kun er kønsidentiteten, der gør det svært. Men der er andre, der har depression eller store belastninger socialt, og så er der en overrepræsentation inden for autismespektret. Med dem kan vi være bekymrede for, at nogle bruger kønnet som forklaringsmodel for, hvorfor de har det svært,” siger hun.

Riittakerttu Kaltiala-Heino deler sine patienter op i to grupper: Der er dem, der passer på den klassiske beskrivelse og siden barndommen har følt sig fanget i det forkerte køn. Men langt de fleste – op mod 90 procent – har først fået følelsen, efter at de kom i puberteten. Efter grundige udredninger kommer cirka hver fjerde i denne gruppe i behandling med hormoner, der sætter puberteten i stå, skønner hun. I hovedparten af tilfældene er lægerne altså ikke tilstrækkeligt overbeviste om, at hormonbehandling bør være svaret på dette tidspunkt i den unges liv.

I 2015 fik hun publiceret en videnskabelig artikel på baggrund af de første to års erfaringer fra de finske tilbud, i alt indgik 47 unge. Blandt resultaterne var, at 75 procent af de unge havde været eller var i psykiatrisk behandling af andre årsager end køns-identitetsforstyrrelsen.

”Jeg mener bestemt, at det ændrer sig over tid, hvilken form psykiske vanskeligheder tager. Der er noget i samfundet og tidsånden, der tillader de vanskeligheder, den unge har, netop at tage denne form,” siger hun.

I Danmark samarbejder Sexologisk Klinik med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital om udredning og behandling. Overlæge Lisbeth Hagenbøl mener, at de fleste børn og unge, hun har set siden tilbuddets start, har en reel køns-identitetsforstyrrelse. Men flertallet af de henviste er endnu ikke færdigudredt, og først den næste tid vil overlægen begynde at kunne analysere på sammenhænge mellem psykiske lidelser og kønsidentitetsforstyrrelse.

”Lige nu kan vi ikke genkende billedet fra Finland, men måske kommer det over tid. Når man har været i gang i flere år, får man typisk også patienter ind, der er mere usikre. Men lige nu kan vi ikke give meget andet end hypoteser om sammenhængen mellem kønsidentitet og de mulige psykiske vanskeligheder, patienterne har,” siger hun.