Prøv avisen

Psykisk syge dør 20 år tidligere end andre

"Psykisk syge har en overdødelighed inden for stort set alle sygdomskategorier. Psykiatriske patienter, der lider af hjertesygdomme og andre fysiske sygdomme, har to til tre gange så høj risiko for at dø som andre med samme lidelse", siger overlæge og professor Merete Nordentoft fra Psykiatrisk Center København, der har været med til at lave den danske del af undersøgelsen, som endnu ikke er offentliggjort, men er antaget af The British Journal of Psychiatry. Foto: Henrik Sørensen.

En nordisk undersøgelse sætter for første gang tal på, hvor mange leveår psykisk syge taber. Overdødeligheden for psykiatriske patienter er helt uacceptabel, mener læger og politikere

Mens middellevetiden for danske mænd stiger støt og efterhånden er 77 år, så dør mænd med psykiske sygdomme i gennemsnit 20 år før. Psykisk syge danske kvinder lever 15 år kortere end deres medsøstre, der har udsigt til at blive 81 år.

Det fremgår af et fællesnordisk forskningsprojekt, hvor forskere fra Danmark, Sverige og Finland har undersøgt dødeligheden blandt psykiatriske patienter.

LEDER:Bedre kår for psykisk syge

"Psykisk syge har en overdødelighed inden for stort set alle sygdomskategorier. Psykiatriske patienter, der lider af hjertesygdomme og andre fysiske sygdomme, har to til tre gange så høj risiko for at dø som andre med samme lidelse. Desuden er der en overhyppighed af selvmord blandt især patienter med bipolar sygdom (tidligere maniodepressiv sindslidende, red.), depression og skizofreni. Samtidig har psykiatriske patienter en højere dødelighed på grund af vold eller ulykker," siger overlæge og professor Merete Nordentoft fra Psykiatrisk Center København, der har været med til at lave den danske del af undersøgelsen, som endnu ikke er offentliggjort, men er antaget af The British Journal of Psychiatry.

Merete Nordentoft forklarer, at psykiatriske patienters alt for tidlige død desuden hænger sammen med, at sundhedssystemet ofte giver dem dårligere behandling for deres fysiske lidelser. Deres symptomer bliver ikke altid taget alvorligt, og de får derfor ikke stillet den rigtige diagnose. Psykisk syge ryger også mere end andre og lever i det hele taget mere usundt. Samtidig kan deres medicin give helbredsproblemer.

"En del af problemerne kan forebygges, men det kræver, at patienterne i langt højere grad end i dag får hjælp til at ændre livsstil. De psykisk syges høje dødelighed er lige så kompleks som den sociale ulighed i sundhed, og det kræver en bred indsats at afhjælpe problemerne," siger Merete Nordentoft.

Hvis de psykiatriske patienter skal have bedre hjælp, kræver det et styrket samarbejde mellem de psykiatriske afdelinger og det øvrige hospitalsvæsen, mener chef-læge Per Jørgensen fra Psykiatri og Social, Region Midtjylland:

"Alle har en opgave i at erkende, at psykiatriske patienters alt for tidlige død er et kæmpe problem i sundhedsvæsenet. Hvis det var enhver anden befolkningsgruppe, der havde en så stor overdødelighed, ville befolkning og politikere stå på tæerne af hinanden for at råbe op. Men vi reagerer anderledes afdæmpet, når det gælder psykiske sygdomme," siger Per Jørgensen. Han foreslår, at der indføres behandlingsprogrammer, som forpligter afdelingerne til at undersøge psykiatriske patienter for fysiske symptomer.

Formanden for Landsforeningen Sind, Knud Kristensen, efterlyser en handlingsplan, der skal mindske den høje dødelighed:

"Vi er nødt til at starte i psykiatrien. Hvis en psykiater for eksempel møder en patient med sukkersyge, så skal psykiateren være den tovholder, der sørger for, at patienten kommer i behandling," siger han.

Også formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), mener, at sundhedsvæsenet må tage de psykiatriske patienters fysiske sygdomme langt mere alvorligt:

"Vi kan ikke acceptere en så høj dødelighed blandt psykisk syge. Vi er ved at stramme op på samarbejdet mellem psykiatrien og den sociale indsats omkring patienterne, så de ikke går for lud og koldt vand," siger Preben Rudiengaard. Han efterlyser også langt mere forskning i dødsårsagerne og fremhæver, at Folketinget i øjeblikket behandler et lovforslag, som skal revidere regelsættet om videnskabsetiske komieer og sundhedsvidenskabelig forskning:

"Den nye lov vil give forskerne bedre mulighed for at komme til bunds i dødsårsager og bivirkninger af medicin, og det skylder vi patienterne," lyder det fra Preben Rudiengaard.

soendergaard@k.dk