Prøv avisen

Psykisk syge får det bedre ved at komme i job

En undersøgelse har vist, at kun 28 procent af de psykiatriske patienter mellem 18 og 65 år er i arbejde eller under uddannelse. Men erfaringer fra blandt andet Hjørring, Svendborg og Sønderborg kommuner viser, at det kan lade sig gøre at flytte flere mennesker med psykiske lidelser fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. Foto: Ritzau Scanpix/Iris/modelfoto

Arbejdsmarkedet er i mange tilfælde lukket land for psykiatriske patienter, men i en række kommuner får et parløb mellem jobcentre og psykiatri dem i arbejde. Erfaringer fra danske kommuner og international forskning viser, at det at have et job i sig selv kan afhjælpe psykiske problemer

Jobbene hænger ikke på træerne for de omkring 100.000 voksne danskere, der hvert år er i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem.

En undersøgelse har vist, at kun 28 procent af de psykiatriske patienter mellem 18 og 65 år er i arbejde eller under uddannelse. Men erfaringer fra blandt andet Hjørring, Svendborg og Sønderborg kommuner viser, at det kan lade sig gøre at flytte flere mennesker med psykiske lidelser fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse, og at det at have et job i sig selv kan være med til at afhjælpe psykiske problemer.

Metoden kaldes individuelt planlagt job med støtte (IPS) og bliver brugt i USA og flere europæiske lande.

Her viser undersøgelser, at metoden kan hjælpe halvdelen af de psykiatriske patienter i job.

Hjørring Kommune har siden efteråret 2017 ansat fire medarbejdere i et såkaldt IPS-team, der skal få mennesker med psykiatriske diagnoser og psykisk sårbare, der lider af angst, depression og traumer ind på arbejdsmarkedet. Desuden har kommunen indledt et samarbejde med psykiatrien i Nordjylland om at hjælpe de pågældende borgere. Foreløbig har godt 30 borgere deltaget i projektet, og af dem er godt halvdelen i gang på en virksomhed.

”Vores mål er, at halvdelen af de pågældende borgere kan komme i ordinært job. Metoden er et brud med den traditionelle måde at behandle psykisk syge på. Tidligere har vi sagt, at de psykisk syge skulle være færdigbehandlede, før de kom i job. I stedet kan mange have gavn af at komme i arbejde samtidig med, at de er i behandling,” siger seniorkonsulent Torben Birkeholm fra Hjørring Kommune.

Metoden bruges også på psykiatriske ambulatorier i København, Frederiksberg og Silkeborg. Her er jobkonsulenter rykket ud i psykiatrien for at finde et jobforløb, der passer til den enkelte.

Samtidig kan borgeren under hele forløbet få støtte af en vejleder og det psykiatriske behandlingssystem.

Det private Hans Knudsen Instituttet, som siden 1872 har hjulpet mennesker, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, arbejder sammen med konsulentfirmaet Human Recovery om at udbrede IPS-metoden i en række danske kommuner.

”Når halvdelen af de psykisk syge kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet, så skyldes resultaterne, at indsatsen er skræddersyet til den enkelte, at borgeren har en tæt relation til en IPS- konsulent, og at der er opfølgende psykiatrisk hjælp undervejs i jobforløbet. Hvis kommunerne skal hjælpe flere psykisk syge til et godt arbejdsliv, så skal de være indstillet på at investere i, at der kan arbejdes med borgeren i længere tid og med højere intensitet samt gennem mere individuelle forløb, end det vi hidtil typisk har set. Men hvis blot halvdelen af de psykisk syge, der ikke er i arbejde, kunne få et job, ville samfundet spare milliarder,” siger direktør i Hans Knudsen Instituttet, Hans-Christian Jacobsen.

Forskningsoverlæge Lene Falgaard Eplov fra Region Hovedstadens Psykiatri, der har afsluttet en endnu ikke offentliggjort undersøgelse af IPS-metoden for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, forklarer, at udenlandske undersøgelser har vist, at det kan gavne psykiatriske patienter at komme i arbejde.

”Alt i alt viser undersøgelser, at beskæftigelse er vigtigt for at komme sig over psykisk sygdom. Men det er vigtigt, at IPS-metoden kun anvendes i forhold til de personer, der selv er motiverede for at få et job. Vi ser også, at førtidspensionister med psykiske lidelser nogle gange ønsker at komme i arbejde, fordi de får det bedre rent psykisk. Det betyder meget at blive anerkendt som et menneske med ressourcer i stedet for kun at være syg,” siger Lene Falgaard Eplov.

Knud Kristensen, der er formand for landsforeningen Sind, advarer mod at betragte IPS-metoden som en mirakelkur.

”Der er ingen tvivl om, at det at være en del af et fællesskab på en arbejdsplads er gavnligt for det mentale helbred. Derfor er det en god model at behandle mennesker samtidig med, at de er i arbejde. Men træerne vokser ikke ind i himmelen. Modellen virker ikke for dem, som er så syge, at de slet ikke kan være på en arbejdsplads,” siger Knud Kristensen.