Prøv avisen

Psykolog: Uværdig ældrepleje skyldes ofte ansattes afmagt

Det er ofte hårdt og slidsomt at arbejde i ældreplejen, og afmagt og udmattelse kan være nogle af årsagerne til, at der tales ufølsomt til de ældre, eller at nogle ældre eller pårørende kan føle sig afvist eller ignoreret, mener psykolog Dorthe Birkmose, der underviser personale i ældreplejen i etik og værdighed. Dorthe Birkmose er forfatter til bogen ”Når gode mennesker handler ondt.” Bogen handler om forråelse i ældreplejen. – Foto: Camilla Reenberg

Hun møder ansatte i ældreplejen, der bliver revet og flået i, og som hele tiden er bagud. Hvis der skal mere værdighed ind i ældreplejen, er det vigtigt at fokusere på de ansattes arbejdsvilkår, siger psykolog Dorthe Birkmose

Når psykolog Dorthe Birkmose holder foredrag for personale i ældreplejen, møder hun mennesker, der brænder for at gøre deres arbejde så godt som muligt.

Men samtidig med, at de er engagerede, kan de også føle sig afmægtige. Deres job er ofte hårdt og slidsomt, og afmagt og udmattelse kan være nogle af årsagerne til, at der tales ufølsomt til de ældre, eller at borgere eller pårørende kan føle sig afvist eller ignoreret.

Dorthe Birkmose er selvstændig psykolog og underviser personale i ældreplejen i etik og faglighed, og hun har skrevet bogen ”Når gode mennesker handler ondt” Hun har i en årrække beskæftiget sig med, hvorfor med- arbejdere og ledere i ældreplejen risikerer at blive forråede.

I et forsøg på at styrke værdigheden i ældreplejen er der fra den 1. juli blevet oprettet et særligt tilsyn under Styrelsen for Patientsikkerhed, der skal fokusere på den personlige hjælp, pleje og omsorg, og desuden er der oprettet et særligt Center for Værdig Ældrepleje under Sundhedsstyrelsen, der blandt andet skal uddanne et rejsehold af såkaldte værdighedskonsulenter, der skal rundt i landet og understøtte arbejdet med værdig ældrepleje i kommunerne.

Dorthe Birkmose finder det som udgangspunkt positivt, at der sættes fokus på faglig opkvalificering. Men hun understreger samtidig, at det er vigtigt at forstå, hvorfor engagerede medarbejdere nogle gange kommer til behandle ældre på en måde, der ikke er værdig.

”Jeg møder ældre, pårørende og professionelle, der oplever forråelse som et stigende problem i disse år, fordi medarbejderne i ældreplejen er slidte, og fordi der er for lidt tid. Når for eksempel en social- og sundhedsassistent er så træt, at hun næsten ikke kan hænge sammen og har kroniske smerter på grund af alle de tunge flytninger, som er en del af jobbet, så sker det, at hun taler hårdt til de ældre,” forklarer Dorthe Birkmose.

Hun fortæller, at hun møder medarbejdere, der bagefter har dårlig samvittighed over, at de ikke har givet sig tid nok, ikke har lyttet godt nok til en fortælling eller måske endda har ignoreret et menneske, der bad om deres hjælp.

”Det kan handle om, at de føler sig revet og flået i, fordi de hele tiden er bagud, og så kommer de til at lave fejl. Jeg møder også pårørende, der kan mærke, at deres ældre familiemedlemmer mistrives og er bange for, hvad de bliver udsat for,” siger Dorthe Birkmose.

Hun understreger, at det personale, hun møder, er ”gode, ordentlige folk”, som er engagerede og gør en kæmpe indsats i hver- dagen, og som så samtidig kan komme til lave fejl.

”Samme dag, som personalet møder borgerne nænsomt og omsorgsfuldt, så får de også indimellem talt ned til, afvist, ignoreret og latterliggjort en borger. Det er derfor, vi ikke kan individualisere problemerne. For det er ikke den enkelte, der er noget galt med. Når de ansatte bliver presset, så kan de komme til at føle sig afmægtige, og så sker krænkelserne. Derfor kommer vi ikke udenom at tale om de rette rammer for ældreplejen. Det gælder både de økonomiske rammer, som budgettet, der for eksempel afgør, om der kun er én social- og sundhedsassistent til at passe alle de ældre på plejecenteret om natten. Men det handler også om den rette hjælp og supervision til medarbejderne,” siger Dorthe Birkmose.

Hun forklarer, at det er afgørende, at der er en faglig ledelse tæt på medarbejderne, der kan afværge, at personalekulturen bliver forrået.

”Der er mange årsager til, at afmagtsfølelserne kan tage over. Der er ældre og pårørende, der er sværere end andre at forstå og svære at hjælpe. Man møder forpinthed, ensomhed og udadreagerende adfærd, og det slider. Afmagtsfølelserne kan også skyldes samarbejdsvanskeligheder med kolleger eller tværfaglige konflikter. Frustrationerne kan også hænge sammen med politiske beslutninger som for eksempel, at de ældre får reduceret deres adgang til at komme i bad og i stedet skal bruge tør-shampoo, selvom det strider mod medarbejdernes faglighed” fortæller Dorthe Birkmose.

Hun henviser til, at regeringens særlige ledelseskommission har anbefalet, at borgerne skal i centrum, og at der skal ske et fokusskifte væk fra medarbejderne til fordel for borgerne.

”Men det er ikke et enten-eller. Vi skal ikke vælge, om vi passer godt på borgerne eller medarbejderne. Det er et både-og. Hvis vi passer godt nok på ledere og medarbejdere, skal de nok passe godt på borgere og pårørende” mener Dorthe Birkmose.8