Prøv avisen

Stadig flere Afghanistan-soldater rammes af PTSD

Seks et halvt år efter hjemkomsten er andelen af krigsveteraner med et selvrapporteret højt niveau af PTSD-symptomer på 13,7 procent. Andelen var 9,6 procent, da soldaterne sidst blev spurgt to et halvt år efter hjemkomst. 15,6 procent har haft selvmordstanker inden for det sidste år. Arkivfoto Foto: Leif Tuxen

Stadig flere soldater rapporterer om et højt niveau af symptomer på posttraumatisk stress seks et halvt år efter, de kom hjem fra deres udsendelse på Hold 7 til Afghanistan, viser nye tal fra Forsvaret. Vi må ikke slippe veteranerne af syne, selv mange år på afstand af en udsendelse, siger fagfolk

Andelen af veteraner med psykiske lidelser fortsætter med at stige adskillige år efter, de kom hjem fra udsendelsen, viser en ny rapport fra Forsvarets Veterancenter om soldater, der var udsendt på Hold 7 til Afghanistan i 2009.

Seks et halvt år efter hjemkomsten er andelen af personer med et selvrapporteret højt niveau af PTSD-symptomer på 13,7 procent. Andelen var 9,6 procent, da soldaterne sidst blev spurgt to et halvt år efter hjemkomst. 15,6 procent har haft selvmordstanker inden for det sidste år.

”Det er tydeligt, at vi ikke kan læne os tilbage og sige, at nu er der gået længe nok, nu påvirker udsendelsen ikke længere. Vi er nødt til at antage, at udsendelsen kan have konsekvenser mange år efter, og at der kommer stigninger i andelen med symptomer mange år efter,” siger Karen-Inge Karstoft, psykolog, ph.d. og forsker ved Forsvarets Veterancenter.

”Man skal være bevidst om, hvilke omkostninger krig har. Det er en realisme, man må se i øjnene. Man kan ikke udsætte mennesker for voldsomme begivenheder, uden at det får konsekvenser for en del af dem,” tilføjer hun.

Hold 7 er de soldater, der er bedst undersøgt i Danmark. Tre døde under udsendelsen, hvor soldaterne var udsat for mange krigshandlinger. Andre hold har andre forekomster afhængig af, hvordan krigen så ud, da de var afsted. En undersøgelse af Hold 15, udsendt i 2013, viser, at halvt så mange – 5,5 procent – havde et højt niveau af PTSD-symptomer to et halvt år efter hjemkomst.

I dag forsøger Forsvaret at spotte belastningsreaktioner ved at henvende sig til veteranerne op til otte år efter en udsendelse. Den periode skal muligvis forlænges, lige som Forsvaret overvejer en særlig opsøgende indsats på meget kampudsatte hold lige som Hold 7, siger oberst Jette Albinus, chef for Veterancentret, som har nedsat en intern arbejdsgruppe, der netop skal se på det spørgsmål.

Undersøgelsen af Hold 7 viste desuden, at veteraner med moderat eller højt symptomniveau havde oplevet flere potentielt traumatiserende begivenheder i deres civile liv efter udsendelsen end gruppen med lavt niveau. De oplevede også mindre social støtte fra pårørende.

”Veteranindsatsen er blevet langt bedre efter Afghanistan. Men vi får aldrig problemet til at gå væk, og derfor må vi være meget dygtige i forhold til, hvilken hjælp vi giver. Et vigtigt ord er ’vi’. Forsvaret, kommuner, regioner og frivillige organisationer skal samarbejde og udnytte hinandens kompetencer. Og hvis alle spørger ind, når noget er svært – venner, naboer, familier – og får veteranen hen, hvor hjælpen er, så er vi nået langt,” siger Jette Albinus. I Forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel, efterlyser formand Jesper K. Hansen en bedre sagsbehandling, særligt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen, der behandler sager om erstatning.

”Jeg tror på, at politikerne vil det her område, men når vi ser på forvaltningen, er det noget andet. Vi har for eksempel en klokkeklar sag, hvor en soldat har en speciallægeerklæring på, at han har PTSD på grund af sin udsendelse, men alligevel bliver afvist af Ankestyrelsen. Vi har medlemmer, der er meget syge, og den her undersøgelse viser, at problemet ikke går væk, bare man lukker øjnene tilstrækkeligt længe,” siger han.

Formand i Hærens Konstabel- og Korporalforening, Flemming Vinther, mangler blandt andet bedre psykiatri og rehabilitering. ”Det er meget svært at få længerevarende forløb i distriktspsykiatrien, og vi har eksempler på rehabiliteringsforløb i kommunerne, hvor det er svært at se, at det er tilrettelagt af hensyn til den tidligere soldat, men mere ser ud som public management. Det er ikke kun et problem for veteraner,” siger han, men peger på, at Forsvaret selv ”yder god og professionel hjælp” i regi af Veterancentret.

Veteran og styregruppemedlem i frivilligorganisationen Veteranalliancen, Jesper Mailand, er ikke enig i, at det akutte beredskab for meget syge og selvmordstruede veteraner er på plads.

”Der kan gå mellem tre og fire og helt op til seks måneder fra den første kontakt til Veterancentret til, at du er i højt specialiseret behandling. Det er for lang tid. Jeg mangler muligheden for, at man på Veterancentret kan sige: ”Hold ud det næste døgn, og så kigger vi ud til dig med en psykolog og får en snak.”