Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Politisk analyse

De Radikale holder økonomisk lav profil for at bevare den gode stemning

Under SRSF-regeringen fik Morten Østergaard (R) i 2012 forpestet samarbejdsklimaet med sætningen ”sådan er det jo” om, at flere arbejdsløse faldt ud af dagpengesystemet, efter at den maksimale dagpengeperiode med radikal støtte var blevet halveret fra fire til to år. Denne gang forsøger De Radikale at holde gode stemning lidt længere. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De Radikale har ikke travlt med konkrete forslag og krav til den økonomiske politik. Partiet forsøger at undgå at forpeste forholdet til venstrefløjen som i 2011-2015

Et helt nyt grønt, klogt og kærligt systemskifte i dansk politik.

Sådan karakteriserede den radikale partileder Morten Østergaard på et pressemøde i går udfaldet af folketingsvalget. Sammen med partiets næstformand Sofie Carsten Nielsen udstak han kursen for De Radikales nye politiske sæson efter sommergruppemødet på Dansk Industris konferencecenter lidt uden for Nyborg.

Det var netop her, den tidligere radikale leder Margrethe Vestager på sommergruppemødet i 2012 kom med den famøse sætning ”sådan er det jo” om, at flere arbejdsløse faldt ud af dagpengesystemet, efter at den maksimale dagpengeperiode med radikal støtte var blevet halveret fra fire til to år. Udtalelsen var med til at forpeste samarbejdsklimaet i den daværende SRSF-regering.

Der var til gengæld ikke meget ”sådan er det jo” over gårsdagens meldinger.

Konkret lancerede partiet et forslag om en forureningsafgift på flyrejser, som skal indbringe 750 millioner kroner, et forslag om at bevillige en milliard kroner ekstra til folkeskolen samt et forslag om at lette adgangen for udenlandsk arbejdskraft til det danske arbejdsmarked og en række andre lempelser af udlændingepolitikken.

Morten Østergaard argumenterede desuden for brede aftaler over midten for eksempel på miljø- og klimaområdet, fordi de ville blive mere holdbare, hvis der igen skulle blive et højreflertal i Folketinget. Han pointerede dog også, at det ikke var et ultimativt krav at få andre borgerlige partier med.

De forsigtige formuleringer er bemærkelsesværdige i et historisk lys, hvor De Radikale ofte har stået som vogter af de store samfundsøkonomiske balancer. I 1980’erne var De Radikale støtteparti for de borgerlige regeringers økonomiske genopretningspolitik, i 1990’erne stod partiet centralt for reformer, der kombinerede sund, økonomisk politik med højere beskæftigelse, og fra 2011 til 2015 var De Radikale igen drivkraft for en økonomisk reformpolitik, der øgede udbuddet af arbejdskraft og sikrede en sund samfundsøkonomi.

Morten Østergaard forklarede i går, at De Radikale senere vil fremlægge sit eget finanslovsudspil med finansieringsforslag.

Det kan der nok blive brug for. Alene det forståelsespapir, som regeringen har indgået med R, SF og Enhedslisten vil angiveligt øge de offentlige udgifter med 10 milliarder kroner årligt. Dem er der endnu ikke anvist finansiering til.

De Radikales forslag om at give en milliard kroner til folkeskolen har partiet heller ikke finansieret – pengene skal tages fra de finansministerielle reserver. Oven i købet har De Radikale en plan i skuffen om, at udgifter til folkeskolen skal fortsætte med at stige med en milliard kroner om året i 10 år, så dette års runde milliard er kun toppen af isbjerget.

Forslaget om en forureningsafgift på flyrejser er tænkt sådan, at flyselskaber, der flyver grønt, ikke skal betale noget. Dermed lider forslaget af samme svaghed som andre adfærdsregulerende afgifter – man risikerer, at pengene eller en del af dem ikke kommer ind, hvis incitamentet til at rejse mere grønt virker.

Som en finansieringskilde pegede Morten Østergaard endelig på den aftale om seniorpension, som De Radikale, Dansk Folkeparti og regeringen indgik før valget, og som skal give mulighed for at tilkende nedslidte en førtidspensionslignende ydelse. Pointen var, at Socialdemokratiets ønske om en mere vidtgående ordning for tidlig tilbagetrækning vil være endnu dyrere for samfundet, og det vil De Radikale blokere for. Problemet er dog, at der også mangler penge til den allerede aftalte seniorpensionsordning. Omkring en halv milliard kroner til den skulle også hentes i reserverne på finansloven. Det er en anden måde at sige på, at pengene ikke er fundet.

Årsagen til den radikale forsigtighed er hensynet til den gode stemning i regeringsblokken. Samt muligheden for rent faktisk at få mere kontroversielle, økonomiske forslag gennemført. Havde De Radikale fremlagt den type forslag i går, havde der lydt et ramaskrig fra Enhedslisten, som i sig selv ville have givet forslagene en svær gang på jord.

Så De Radikale sparer på krudtet. Også for lige at se, hvor mange ubehageligheder til finansiering, den socialdemokratiske regering selv disker op med, når dens finanslovsforslag præsenteres om halvanden måned.