”Socialt udsatte forbindes ofte med storbymiljøer. Men socialt udsatte bor også i Klemensker, Aalestrup, Nordborg, Nysted og Fjellerup.” Sådan lød indledningen til rapporten ”Socialt udsatte i udkantskommuner”, som Rådet for Socialt Udsatte udgav for godt et år siden.
Rådet er et af de mange statsligt finansierede råd og nævn, som regeringen og Dansk Folkeparti allerede for fire år siden besluttede at flytte fra København til Rønne på Bornholm. Flytningen skete i praksis for tre år siden, og sekretariatschef Ole Kjærgaard fortæller, at udflytningen overvejende er gået godt, blandt andet fordi hele personalet ikke straks blev skiftet ud. Det er sket løbende. Men i dag er han den eneste af de seks ansatte, der også var ansat i København. Udflytningen har samtidig givet rådet ekstra omkostninger, for eksempel til rejser, hvor man nu bruger i underkanten af 200.000 kroner om året mod tidligere kun 25.000-50.000 kroner om året.
”Og så får vi også en masse spildtid. I bund og grund er det meget upraktisk, fordi politik laves i København. Vi skal være aktive for at blive hørt, og hvis vi ikke er det, bliver vi glemt,” siger Ole Kjærgaard.
Rådet for Socialt Udsatte står langtfra alene med de vanskeligheder, udflytningen har givet. En lille rundringning til fire råd og nævn – Rådet for Socialt Udsatte, Det Centrale Handicapråd og Frivilligrådet (som deler sekretariat), Børnerådet og Dansk Sprognævn – viser i grove træk, at når man flytter til Jylland, skifter hele medarbejderstaben, mens det for Dansk Sprognævn, som er flyttet til Bogense på Fyn, indtil videre har været muligt at holde på halvdelen af de ansatte. For alle fire har den store udfordring været at fastholde den viden, der er opbygget af en tidligere medarbejderstab.
”Vi er endnu ikke fuldtallige, idet vi mangler at få én stilling besat. Den nye medarbejdergruppe er et andet felt, så vi har været nødt til at gentænke os selv, men de nye medarbejdere er også dygtige, kvalificerede folk, siger Lisbeth Sjørup, sekretariatschef i Børnerådet, som i 2017 rykkede fra København til Billund. Én fast medarbejder og én i en tidsbegrænset stilling er rykket med, resten er nye.
I går åbnede Dansk Sprognævn for første gang sin svartelefon-tjeneste fra den nye adresse i Bogense. Den tidligere direktør var Sabine Kirchmeier, som ikke gik stille med, at hun var utilfreds med udflytningsplanerne og sagde op, fordi hun ikke ville med til Fyn. Hendes afløser, Thomas Hestbæk Andersen, vurderer dog, at det er lykkedes at sammensætte et hold af gamle og nye, som sikrer, at nævnets arbejde ”ikke bliver forkrøblet på nogen måde”.
”Halvdelen er medarbejdere, der følger med, halvdelen er nye, hvoraf et par dog har arbejdet for sprognævnet før. Om medarbejderne flytter til Fyn eller pendeler fra København blander jeg mig ikke i. Jeg har lagt op til, at de har tilstedeværelsespligt tre en halv dag om ugen, hvilket kan indrettes, så de er på Fyn tre lange dage og i København resten af tiden,” forklarer han.
Det Centrale Handicapråd og Frivilligrådet har fælles sekretariat i København, men skal den 1. september være flyttet ud af de nuværende bygninger og til Brovst i Nordjylland. Ingen af de ansatte flytter permanent med, men to medarbejdere er med i en overgangsfase, herunder sekretariatschef Ulrik Kampmann.
”For at sikre kontinuiteten har vi allerede ansat tre medarbejdere midlertidigt i Aalborg, som kommer til København to dage hver uge. Det betyder, at vi kan holde kvaliteten og have fuld sekretariatsbetjening i begge råd i overgangsfasen,” siger han.
Ina Drejer er lektor, ph.d. ved institut for økonomi og ledelse på Aalborg Universitet og har i et forskningsprojekt studeret de mulige konsekvenser af, at Geodatastyrelsen blev flyttet fra København til Aalborg, inden dette faktisk skete i 2016. At stort set ingen flytter med fra hovedstaden er ifølge hende helt forventligt – og det viste sig efterfølgende også, at 14 ud af 15 ansatte forlod Geodatastyrelsen.
”Der er intet overraskende i, at medarbejderne ikke følger med, for folk er ikke sådan lige at flytte. Det også forventeligt, at der vil være opstartsvanskeligheder, Men det, som international forskning peger på, er, at det er vigtigt, at der i området er folk med de rette uddannelser, som kan rekrutteres. Desuden skal der være offentlige og private virksomheder i nærheden, som det er relevant at samarbejde med. Det var tilfældet med Geodatastyrelsen i Aalborg, hvor der var en del uddannede landinspektører til rådighed. Udflytningen skal ske til steder, der er klædt på til det. Det er byerne ikke nødvendigvis,” siger Ina Drejer, som ikke ønsker at fælde konkret dom over, hvor godt klædt på til opgaven Bogense, Billund, Brovst og Rønne er.
Ulrik Kampmann fra Det Centrale Handicapråd ser et problem i, at Folketinget og de centrale aktører ligger i København, og at man som statsligt råd er nødt til at være opsøgende for at blive hørt. Derfor anslår han, at der skal bruges en ekstra årlig nettoudgift på 150.000 kroner til flytransport. Ole Kjærgaard fra Rådet for Socialt Udsatte deler vurderingen, men kan dog pege på ét punkt, hvor udflytningen har tilført sekretariatet noget værdifuldt:
”Det har gjort os opmærksom på, at udsathed ikke kun er et storbyfænomen, men også et udkantsproblem. Det vidste vi selvfølgelig godt i forvejen, og det kan godt være, at vi også havde lavet rapporten om socialt udsatte i udkantskommunerne, hvis vi var blevet i København. Men måske blev vi mere opmærksomme på det.”