Råd: Regeringens plan om arbejdspligt stiller kvinder dårligere

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fortalte onsdag uddybende om det reformudspil, som regeringen præsenterede tirsdag.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fortalte onsdag uddybende om det reformudspil, som regeringen præsenterede tirsdag. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Det kommer på ingen måde til at gavne kvinder med anden etnisk baggrund, hvis de skal tvinges ud i nyttejob for at få kontanthjælp, sådan som regeringen foreslår.

Det mener Halima El Abassi, der er forkvinde i Rådet for Etniske Minoriteter, der rådgiver udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye (S), i emner, der omhandler flygtninge, indvandrere og integration.

- Det kommer helt klart til at stille kvinderne dårligere, ved at de enten fravælger kontanthjælpen, eller også kommer de ud i de her nyttejob, som ikke hjælper dem på den lange bane, siger hun.

Regeringen præsenterede tirsdag sit reformudspil "Danmark kan mere 1", blandt andet med en såkaldt arbejdspligt på 37 timer om ugen for borgere med et integrationsbehov.

- Det kan for eksempel være at tage med ned på stranden og samle cigaretskodder eller plastik op, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde.

Han sagde, at det ikke kan gå, at rigtig mange ikke-vestlige kvinder oplever, at de på grund af negativ social kontrol fra ægtefæller og sønner ikke får lov at forlade hjemmet.

Derfor vil regeringen sende kvinderne ud i nyttejob.

Men regeringen begår en fejl, vurderer Halima El Abassi.

- Vejen ud af negativ social kontrol er gennem arbejde og uddannelse. Det viser erfaringen, og de kvinder, som er i en eller anden form for beskæftigelse eller uddannelse, står også stærkere i forhold til en eventuel forhandling med familien.

- Jeg tænker ikke, at vejen frem er via nyttejob, som også er job, hvor man går alene, man er ikke sammen med andre.

- Man får ikke udviklet sit sprog, man får ikke et netværk eller denne kompetenceudvikling, som skal til, for at man kommer ud i arbejde, siger hun.

Halima El Abassi påpeger, at det er kendetegnende for gruppen af ikke-vestlige kvinder, som regeringen vil have i arbejde, at de har mange udfordringer. Herunder dårlige danskkundskaber og manglende faglige kvalifikationer.

Derfor er hun uenig i forslaget fra regeringen, der skønner, at omkring 250 personer vil komme i arbejde om året som følge af forslaget.

- For rigtig mange af de her kvinder vil det måske betyde, at de fravælger kontanthjælpen, og så er de måske endnu dårligere stillet, end de var tidligere.

- For dér havde de i det mindste kontakt til jobcentret eller en sagsbehandler, som de talte med en gang imellem.

- Men hvis familien fravælger kontanthjælpen, så er kvinderne dårligere stillet. Så er kvinder 100 procent underlagt mandens vilje i forhold til, hvad hun kan og ikke kan, siger han.

/ritzau/