Råd tager jagtetik til revision: Jægere skal ikke blive grådige - eller skyde løs for at få noget for pengene

Ifølge Vildtforvaltningsrådets formand gør omdiskuterede forhold om udsætning af vildt og brud på jagtreglerne det nødvendigt for rådet at drøfte emnet etik og jagt

Vildtforvaltningsrådet skal genbesøge jagtetikken. Genrefoto.
Vildtforvaltningsrådet skal genbesøge jagtetikken. Genrefoto. . Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix.

For nylig gav en jordejer på sociale medier et tilbud til interesserede jægere om, at de lørdag den 26. november 2022 kan komme på dagsjagt på 200 fasaner i smukke omgivelser på et sjællandsk gods. 10 skytter. Pris: 7500 kroner pr. mand.

I sommer annoncerede en forhandler af rævekald med, at nu, hvor bukkejagten var slut, kunne man købe hans produkt og ”starte op på regulering af rævehvalpe”, altså skyde rævenes unger.

Og i efteråret 2021 tog to jægere på tre dages edderfuglesafari i båd langs Sydsjællands kyster og skød angiveligt 1100 fugle på de tre dage.

De første to eksempler er fundet af Bo Håkansson, biolog i Danmarks Naturfredningsforening. Det tredje indgår i en ny bog, ”Jagt i Danmark – de seneste 100 år”, skrevet af journalist, forfatter og mangeårig jæger Thorkild Ellerbæk. Fælles for eksemplerne er, at der ikke foregår noget, som bryder med de gældende jagtregler, men de illustrerer behovet for, at jægere, jordejere, skovejere og de relevante organisationer strammer op på jagtens etik.

”Danmarks Naturfredningsforening er ikke imod jagt, men når jagt beskrives som høst af et naturligt bestandsoverskud af dyr, så er det da mærkeligt, at man i meget stort tal udsætter og fodrer fasaner og andre fugle for derefter at udbyde jagten til høje priser. At udbyde arealer til jagt er blevet en gigantisk industri, og økonomien vægtes af nogle over etikken i øjeblikket,” siger Bo Håkansson, der har arbejdet med regler om jagt i 25 år.

”I forhold til andre lande er der i Danmark en stor folkelig accept af jagt. Men denne accept er sårbar, hvis der er for mange jægere, der ikke opfører sig ordentligt,” siger Thorkild Ellerbæk og tilføjer, at selvom de fleste jægere har en udmærket etik, så er man nødt til at tage en åben debat om, at de eksplosivt voksende udgifter til jagtområder påvirker nogle jægeres adfærd.

”Det medfører en form for grådighed, hvor jægerne skyder mange flere dyr, end de burde, fordi de føler, de skal have noget for pengene.”

Vildtforvaltningsrådet er miljøministerens råd i spørgsmål om jagt og vildtforvaltning og sammensat af embedsfolk, repræsentanter for jægere, landbrug og skovbrug samt organisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.

Rådet kan ikke af egen drift foreslå ændringer af jagtloven, men har en rådgivende funktion for de politiske beslutningstagere. I lyset af den voksende offentlige kritik har rådets formand, Jan Eriksen, valgt at sætte emnet etik og jagt på dagsordenen på rådets næste møde, som er programsat til den 5. december, men formentlig udskydes til det nye år på grund af de igangværende regeringsforhandlinger.

”Jeg mener, vi har brug for at tage en bred diskussion om en række etiske og forvaltningsmæssige spørgsmål. Et tema er det problematiske i udsætning af ænder, fasaner og agerhøns. Et andet er faunakriminalitet som skydning af ørne og ulve. På en række punkter er der brug for øget social kontrol internt blandt jægere, så en bestemt adfærd bliver gjort socialt uacceptabel,” siger Jan Eriksen, som håber, at det er muligt at gennemføre en holdningsændring i synet på uetisk jagt, som svarer til de seneste årtiers skærpede folkelige syn på spirituskørsel. 

Formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen, hilser debatten om etik i jagt velkommen.

”Etiske emner er absolut noget, vi bør drøfte. Vi har en klode, der drejer rundt, og vi drejer med. Vi er nødt til at være i sync med vores samtid, ellers falder vi af. Vores udgangspunkt er, at jagt skal være bæredygtig. Det vil sige, at vi ikke går hårdere til værks, end at naturen kan følge med,” siger Claus Lind Christensen.

Han tilføjer, at i forhold til debatten om udsætning af vildt mener Danmarks Jægerforbund ikke, at det bør forbydes, men lægger vægt på, at der skal ske en forbedring af biotopen på det sted, hvor udsætningen foregår, så naturen samlet set bliver forbedret.