Prøv avisen

Rådet for Socialt Udsatte: Det sociale sikkerhedsnet i Danmark er truet

Tegning: Rasmus Juul

”Den politiske debat om sænkningen af kontanthjælp bygger på myter om, at socialt udsatte ikke vil arbejde,” siger formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen. Rådet har derfor udgivet et faktatjek af de vigtigste påstande i socialdebatten i en ny rapport

”Målet med hele reformen er, at mange flere får hjælp til at få et aktivt liv i stedet for at måtte leve af en passiv pension. Det er en stor dag og begyndelsen på et helt nyt kapitel, hvor vi samler alle gode kræfter om den enkelte og vender op og ned på den måde, kommunerne hjælper vores mest udsatte borgere på.”

Sådan sagde daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), da førtidspensionsreformen blev vedtaget i december 2012. Fire år senere i november 2016 forsvarede den nuværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) det såkaldte kontanthjælpsloft, der beskærer kontanthjælpen, med ordene:

”Vi har oplevet en voldsom vækst i antallet af mennesker i kontanthjælpssystemet. Derfor sikrer kontanthjælpsloftet en mærkbar økonomisk forskel på at blive forsørget af det offentlige og på at tage et job.”

Idéen om at det skal kunne betale sig at arbejde har været et centralt element i de seneste års reformer af kontanthjælp og førtidspension. Men en stor del af de mennesker, der rammes af de nedsatte ydelser, kan ikke arbejde på grund af sygdom eller misbrug, og for den gruppe har ændringerne haft voldsomme konsekvenser. Det fremgår af en ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte.

Rapporten ”Holder påstandene?” samler eksisterende data for at belyse, om der er hold i de politiske præmisser bag ændringerne af førtidspension og kontanthjælp. I alt gennemgås ”fup og fakta” bag 10 politiske påstande i debatten for eksempel udsagnet: ”Det kunne ikke betale sig at arbejde før det nye kontanthjælpsloft.”

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, kritiserer på baggrund af rapporten de seneste års reformer, som ifølge Skatteministeriet vil betyde 11.800 flere fattige heraf godt 7000 børn.

”Det sociale sikringssystem i Danmark er grundlæggende truet. Reformerne af førtidspension, kontanthjælp og andre ydelser har negative konsekvenser for mange mennesker. Der er slet ikke proportionalitet mellem de negative konsekvenser og de påståede effekter. Og det er kendetegnende for den politiske debat, at den er præget af myter om, at socialt udsatte ikke vil arbejde, og at det sociale hjælpesystem er for godt. Ja, til tider får man nærmest indtrykket af, at man gør de ramte en tjeneste ved at skære i deres ydelser,” siger Jann Sjursen og fortsætter:

”Helhedssynet er gået tabt i de seneste regeringers reform-amok. For eksempel påstår politikerne bag kontanthjælpsloftet, at antallet af kontanthjælpsmodtagere voksede, fordi det ikke kunne betale sig at arbejde. Men faktum er, at der faktisk er færre og færre kontanthjælpsmodtagere, som går fra arbejde til kontanthjælp. I stedet er mange kommet på kontanthjælp, fordi de er faldet ud af dagpengesystemet.”

Udover at ramme den enkelte på pengepungen, så rammer retorikken omkring kontanthjælp ifølge Jann Sjursen også hårdt.

”Rigtig mange socialt udsatte føler sig sat uden for fællesskabet, fordi der er en retorik, som går på, at hvis bare ydelserne er lave nok, så kommer folk i arbejde. Men den debat er misvisende i forhold til, hvordan virkeligheden ser ud for socialt udsatte,” siger Jann Sjursen.

Han henviser til, at 77.000 af de godt 100.000 kontanthjælpsmodtagere over 30 år blev betegnet som såkaldt ”aktivitetsparate” i 2016, hvilket betyder, at de på grund af sygdom, misbrug eller andre problemer ikke umiddelbart er i stand til at komme i job.

”Kontanthjælpsmodtagere kan få gavn af en økonomisk gulerod, hvis de kun har ledighed som problem. Men borgere, som slås med en mangfoldighed af problemer, kan ikke reagere på de økonomiske incitamenter, som regeringen tror så meget på. Tværtimod piller den politik ofte bare modet ud af de kontanthjælpsmodtagere, der ikke kan få et job,” siger Jann Sjursen.

Rapporten afviser de politiske påstande om, at det ikke kan betale sig for kontanthjælpsmodtagere at finde arbejde. Den viser, at en enlig kontanthjælpsmodtager med et eller to børn før kontanthjælpsloftet modtog mellem 866 kroner og 3494 kroner mere om måneden ved at tage et lavlønsjob. Den viser også, at 6 ud af 10 kontanthjælpsmodtagerne ikke har en kompetencegivende uddannelse og blandt andet derfor har svært ved at finde job.

”Arbejdsmarkedet er ikke rummeligt nok til, at udsatte kontanthjælpsmodtagere kan komme ind. Hvorfor står Hus Forbi-sælgere op og sælger blade? Det gør de, fordi de opnår et fællesskab og en værdighed. Vi skal skabe flere af den slags job. Men vi skal også erkende, at der er kontanthjælpsmodtagere, som burde have en førtidspension. Vi må spørge, om vi i virkeligheden ikke har drevet det for vidt, når det er blevet så svært at få førtidspension. Pensionen behøver ikke være permanent, men nogle gange kan det give mulighed for at komme videre i livet, at man i en periode får ro på,” siger Jann Sjursen.

Han fremhæver, at støtteordninger til socialt udsatte i en velfærdsstat ikke må være båret af en idé om, at ”vi skal gøre livet så surt som muligt for mennesker, der har brug for økonomisk støtte fra det offentlige”.

”Vores målgruppe er de socialt udsatte, der slås med hjemløshed, psykisk sygdom og misbrug. Hvis de derudover skal slås med et meget ringe forsørgelsesgrundlag, så bliver det for alvor svært at vinde fodfæste i livet igen. Det er kommet dertil, at nogle borgere ikke har råd til at købe receptpligtig medicin,” siger Jann Sjursen med en henvisning til en SFI-undersøgelse, der viser, at hver syvende fattig har måttet opgive at købe lægeordineret medicin på grund af økonomiske problemer.

Men hvad skal politikerne så stille op. Skal de bare acceptere, at 100.000 danskere er på kontanthjælp?

”Det ville være velgørende, hvis politikerne erkendte, at stigningen i antallet af kontanthjælpsmodtagere hænger sammen med flere ting. For eksempel at mange danskere er faldet ud af dagpengesystemet, og at det er blevet meget sværere at få førtidspension og såkaldt revalidering. Vi trænger til at få en mere ærlig debat. Reformerne har været båret af besparelseshensyn og et oprigtigt ønske om at få flere ind på arbejdsmarkedet, men den politiske debat har ikke været ærlig omkring de store konsekvenser, som reformerne har haft for de mest udsatte. ”