Sofie Carsten Nielsen forstærker sit partis krise

De Radikale er i en voldsom nedadgående spiral som SF i 2014 og Alternativet op til det seneste valg. Partileder Sofie Carsten Nielsens håndtering af den har fået flere kritikere til at træde frem, men hendes bedste chance er, at oppositionen i folketingsgruppen er svækket

"Sofie Carsten Nielsens problem er trægheden i er- og bekendelserne. De er hele tiden kommet for sent, og det har øget mistilliden til hende i dele af baglandet."
"Sofie Carsten Nielsens problem er trægheden i er- og bekendelserne. De er hele tiden kommet for sent, og det har øget mistilliden til hende i dele af baglandet." Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

”Der har igennem en årrække eksisteret en grænseoverskridende og konfliktskabende ledelsesstil i Radikale Venstre.”

10 tidligere ansatte i De Radikales sekretariat lægger ikke fingrene imellem i et fem sider langt brev, de har sendt til både Berlingske og Ekstra Bladet.

Dets afsendere er anonyme, og det kommer i forlængelse af den stærkt kritiske rapport om sexisme hos De Radikale, som Kvinfo fremlagde i sidste måned, og som partiet selv havde bestilt.

Ifølge brevskriverne er sexisme dog kun en del af et større kulturproblem i det radikale sekretariat. Flere beretter om, at de er gået grædende fra samtaler med en ledende medarbejder, at de er blevet truet til at tage skylden for alvorlige ledelsesfejl, og mange har søgt psykologhjælp efter ophøret af deres ansættelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Partiledelsen har ikke stillet op til interview om sagen i medierne, men tillidsrepræsentant Rasmus Grønborg har i et skriftligt svar til Berlingske forklaret, at man slet ikke kan genkende det billede af arbejdskulturen eller ledelsen, som de tidligere ansatte tegner. Arbejdspladsvurderinger (såkaldte APV’er) viser nemlig, at arbejdsmiljøet er blevet bedre de senere år.

Hvordan er det kommet så vidt for De Radikale?

Partiet fik et glimrende valg i 2019, men den tidligere leder Morten Østergaards metoo-sag over for partifællen Lotte Rod, som i efteråret førte til hans fald, har martret partiet lige siden.

Den fortsatte nedtur kan i høj grad tilskrives den nuværende leder, Sofie Carsten Nielsen, som vandt lederposten i et kampvalg mod Martin Lidegaard.

Den radikale krise minder om både Socialistisk Folkepartis sammenbrud i 2014 og Alternativets op til valget i 2019. Socialistisk Folkeparti faldt fra hinanden på grund af det delvise salg af energiselskabet DONG til Goldman Sachs. Partiet gik ud af regeringen, den daværende formand, Annette Vilhelmsen, trådte tilbage, og en stribe folketingsmedlemmer skiftede til andre partier, mens vælgerne forsvandt i stort tal.

De Radikale har aktuelt mistet Jens Rohde, der er blevet løsgænger, og Ida Auken er gået til Socialdemokratiet, mens partiformand Svend Thorhauge har meddelt, at han ikke genopstiller til efteråret.

Ida Auken nåede, inden hun skiftede parti, at anklage Sofie Carsten Nielsen for at have talt usandt om sit kendskab til Morten Østergaards krænkende adfærd. Blandt andet skrev Ida Auken på Facebook, at hun allerede i 2017 havde advaret Sofie Carsten Nielsen om en alvorlig krænkelsessag.

Efter at Kvinfos undersøgelse kom frem, har Sofie Carsten Nielsen sagt undskyld på egne og partiets vegne for, at man ikke tidligere reagerede på, at alt for mange har oplevet sexistiske overgreb i partiet. Hun skulle også selv tidligere have sagt fra over for Morten Østergaard, lød det.

Hendes problem er trægheden i er- og bekendelserne. De er hele tiden kommet for sent, og det har øget mistilliden til hende i dele af baglandet, som brevet fra de tidligere ansatte anskueliggør.

At ansatte i partier til tider er under hårdt pres og i perioder arbejder langt mere, end overenskomsten tilsiger, er næppe kun et radikalt politisk fænomen, slet ikke op til folketingsvalg. Det er heller ikke usædvanligt, at et parti hverken kan eller vil fastansætte de mange, der ansættes tidsbegrænset under en valgkamp.

Det usædvanlige er, at De Radikale tilsyneladende ikke har været i stand til at afstemme forventningerne med en hel del af de nu tidligere ansatte. Og den dybe krise har virket som en invitation til dem om at offentliggøre deres utilfredshed.

Det falder tilbage på den partikultur, der blev skabt under Morten Østergaard, og som Sofie Carsten Nielsen som hans sekundant var medansvarlig for.

Når hun trods det fortsat ser ud til at kunne beholde magten, skyldes det især, at den indre politiske opposition er elimineret. Marianne Jelved, Lotte Rod og Jens Rohde stemte på Martin Lidegaard som leder efter Morten Østergaard, men Marianne Jelved stiller ikke op til næste valg, Jens Rohde er ude af partiet, og Martin Lidegaard er blevet næstformand i gruppen og dermed en del af Sofie Carsten Nielsens inderkreds.

Skulle folketingsgruppen ende med at se sig om efter en ny leder, er Martin Lidegaard dog stadig bedste bud.