Radikal profil: Vi var alt for naive i udlændingepolitikken

De Radikales politiske ordfører gør i en ny bog delvis op med sit partis historie, men han vil samtidig gøre det nemmere for danskere at hente ægtefæller hjem fra udlandet

Selvfølgelig skal vi ikke tilbage til en udlændingelov, som var alt for liberal, siger Andreas Steenberg. På den anden side mener han, at det nu er blevet for svært at få permanent opholdstilladelse, dansk statsborgerskab og familiesammenføring.
Selvfølgelig skal vi ikke tilbage til en udlændingelov, som var alt for liberal, siger Andreas Steenberg. På den anden side mener han, at det nu er blevet for svært at få permanent opholdstilladelse, dansk statsborgerskab og familiesammenføring. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Det er svært at blæse og have mel i munden, men umiddelbart kunne man få indtryk af, at De Radikales politiske ordfører og næstformand, Andreas Steenberg, er ude i den øvelse i med sin nye bog, ”Forbudt kærlighed”, som udkommer i dag.

På den ene side gør han definitivt op med den forkætrede udlændingelov fra 1983, som især borgerlige politikere ellers har givet De Radikale hovedansvaret for og set som årsagen til ”masseindvandringen” til Danmark de seneste 40 år. I dag forsvarer han hovedlinjerne i de stramninger i udlændingepolitikken, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) indførte fra 2001 og frem.

På den anden side mener han, at de er gået alt for vidt, særligt over for danske statsborgere, som forelsker sig i udlændinge og gerne vil danne par og bo her i landet. Deraf titlen ”Forbudt kærlighed”. Hans hovedpointe er, at det nu er blevet så svært at få permanent opholdstilladelse, dansk statsborgerskab og familiesammenføring, at reglerne nærmest er blevet ”skøre”.

Med nye tal fra Udlændingeministeriet dokumenterer han, at reglerne om familiesammenføring i alt væsentligt rammer etniske danskere, som vil hente deres ægtefæller fra mange forskellige lande uden for EU.

Fra 2013 til 2020 kom langt de fleste således fra Thailand, Filippinerne og USA. I alt fik godt 12.000 personer lov til at få en ægtefælle hertil, mens knap 3400 fik afslag. Men også afslagene er spredt på personer fra hele verden og er ikke centreret på de muslimske lande, som det store politiske flertal ellers gerne vil bremse indvandringen fra.

Grundlæggende er Andreas Steenberg ”enormt irriteret” over, at han og De Radikale af for eksempel Dansk Folkepartis Søren Krarup er blevet gjort til syndebuk for liberaliseringen af udlændingeloven i 1983, som gik endnu længere end anbefalet af de eksperter, der forberedte loven.

Han mener, at den mere skal ses som et udtryk for tiden, hvor de borgerlige fokuserede på, at flygtninge typisk kom fra kommunistiske regimer, mens venstrefløjen, De Radikale og Socialdemokratiet så alle flygtninge som ofre. Nogen, det var synd for. Derfor endte man med ”verdens mest liberale” udlændingelov, der udvidede flygtningebegrebet, gav flygtninge permanent ophold efter få år, og som åbnede for familiesammenføringer, ikke bare af ægtefæller og børn, men også forældre og i nogle tilfælde pårørende længere ude.

I bogen skriver Andreas Steenberg, at ”selvfølgelig skal vi ikke tilbage til en udlændingelov, som var alt for liberal og naiv.”

Til Kristeligt Dagblad siger han:

”Den store ulykke ved 1983-loven var jo, at mit parti, Socialdemokratiet og venstrefløjen anså alle disse mennesker (der kom til landet som flygtninge, red.) for ofre, som man ikke kunne forvente noget af. Højrefløjen syntes, at det at integrere sig var den enkeltes eget ansvar. Meget firkantet sagt gjorde man sig derfor ingen tanker om, hvordan de skulle blive integrerede.”

”Først i 1998 lavede man en integrationslov. Der har mit parti også flyttet sig. Jeg synes selvfølgelig, at man skal kunne kræve noget af hinanden i et samfund.”

Mange skøre krav

Skiftende regeringer har de seneste 20 år gradvis skærpet kravene både for at få opholdstilladelse, dansk statsborgerskab og familiesammenføring. Baggrunden har ikke mindst været, at mange flygtninge og indvandrere fra muslimske lande har hentet ægtefæller i deres hjemlande i både anden, tredje og fjerde generation, efter at de første kom hertil, til skade for integrationen. Den trafik ville man gerne stoppe.

Kravene omfatter nu blandt andet selvforsørgelse, en blank straffeattest, en grunduddannelse, danskkundskaber, kendskab til dansk kultur og historie, at man har været her i en vis mindsteperiode, og at man har en bestemt alder, før ægtefællesammenføring kan komme på tale.

Men hvor mange af den slags krav går De Radikale så ind for?

Andreas Steenberg betegner nogle af de seneste vedtagne krav som skøre, for eksempel at man nu skal have arbejdet i mindst tre et halvt år for at kunne få dansk statsborgerskab, selv hvis man har boet hele sin barndom og ungdom i Danmark. Den regel ville i praksis have gjort det umuligt for nogle af de unge fodboldstjerner med udenlandsk baggrund på de danske fodboldlandshold at have fået dansk statsborgerskab. De Radikale mener, at man skal kunne få det, når man fylder 18 år. Han kalder desuden kravet om mindst fem års fuldtidsarbejde forud for en ægtefællesammenføring for absurd. Det gør det eksempelvis umuligt for mange sygeplejersker på deltidsarbejde nogensinde at få en udenlandsk partner hertil.

”Men den grundlæggende mekanisme i, at man skal kunne dansk, være aktiv medborger, ikke have været ude i kriminalitet, at man skal have uddannet sig eller have arbejde, synes jeg er fornuftig,” siger han.

EU-finten bruges flittigt

Andreas Steenberg peger på, at reglerne rammer etniske danskere. 9 ud af 10, der får afslag på sammenføring med en udenlandsk ægtefælle i dag, har etnisk dansk oprindelse. De har altså selv dansk statsborgerskab og har mindst én forælder med dansk statsborgerskab. Alligevel får de afslag. I bogen beskriver han 12 konkrete eksempler på det.

I flere tilfælde lykkes det dem dog alligevel at ende i Danmark ved at bruge den ”finte”, EU-retten åbner for, nemlig at man først flytter sammen med sin udkårne i andet EU-land, typisk Sverige, Tyskland eller Storbritannien, opnår EU-statsborgerskab og derefter flytter til Danmark efter nogle måneder.

Den metode opfordrer han selv par til at benytte, men han synes ikke, den er ideel.

”Det redder rigtig mange dansk-internationale par, men folk synes jo, det er helt skørt, at de skal bo i et halvt år i Malmø, før de kan flytte til Danmark. Men så er der ingen krav om selvforsørgelse og om, at man lærer dansk. Det synes jeg selvfølgelig, at man skal stille krav om, men det kan man faktisk ikke, når det foregår under EU-retten,” siger han.

Omkring 12.000 har fået opholdstilladelse på de syv år, mens 3400 har fået afslag. Så hvad er problemet egentlig?

”For de 20-25 procent, der får afslag, er det jo et kæmpe problem. Hele deres verden falder sammen, vel at mærke uden at de har gjort noget andet forkert end at blive gift med en person, som kommer fra et land uden for EU. Så er der også alle dem, der slet ikke søger, fordi de ved, at det ikke har nogen gang på jord. For eksempel kender jeg en taxachauffør, der har været gift med en kvinde fra Asien i en del år, men han har ikke de 100.000 kroner, der skal stilles som sikkerhed. Så han lader være med at søge,” siger Andreas Steenberg.

”Forbudt Kærlighed” af Andreas Steenberg.

Forlaget Momenta, 268 sider. 209,95 kroner.

Udkommer tirsdag.