På et tidspunkt inden for det næste år kan danskerne se frem til at skulle til folketingsvalg. Og med mindelser om andre vestlige landes valgkampe i de senere år, hvor hackerangreb og falske nyheder fik så stor indflydelse på debatten, at nogle mener, at de ligefrem bestemte udfaldet, forsøger De Radikale nu at opstille et værn mod en lignende situation herhjemme. Og det skal ikke bare ske gennem et styrket it-forsvar, men også ved hjælp af et stærkere ”demokratisk forsvar”.
Det mener de radikale folketingsmedlemmer Ida Auken og Martin Lidegaard, som peger på blandt andet den amerikanske, den norske og den franske valgkamp som scenarier, de ikke ønsker for en dansk valgkamp. I en kronik i Kristeligt Dagblad i dag skriver de, at ”både partier, kampagner og medier som demokratiske aktører har et ekstra stort ansvar for ikke at dele eller bruge information, som kommer fra lyssky kilder”.
De mener, at politikere og partier på Christiansborg direkte bør give håndslag på et løfte eller ”musketered”, som de også kalder det, om ikke at ville viderebringe kompromitterende oplysninger om hinanden fra lyssky kilder, som kunne vise sig for eksempelvis at være russiske hackere eller såkaldte ”trolde”. Og samtidig opfordrer de den danske presse til at følge samme eksempel:
”Vi mener, at medierne har en opgave i at få diskuteret, hvordan man ikke ender med at blive udnyttet af udenlandske kræfter. I USA viderebragte en række af de amerikanske medier for eksempel informationer fra demokraternes mailservere, der afslørede interne magtkampe og intriger, som nok findes i de fleste politiske miljøer. En saftig journalistisk bøf, som er svær ikke at sætte tænderne i. Men ikke noget, der reelt bidrager til en politisk diskussion. Og først og fremmest informationer, som russiske hackere stod for at fremskaffe,” skriver de i kronikken.
Men Pierre Collignon, der er debatredaktør på Berlingske og forfatter til bogen ”Tilbage til virkeligheden – kampen mod fake news, løgne og manipulation”, ville selv have sat sine journalisttænder i den omtalte ”bøf”, der var et læk af mere end 20.000 e-mails, som blev offentliggjort af whistleblower-gruppen Wikileaks under den amerikanske valgkamp, men som siden har vist sig at stamme fra den russiske efterretningstjeneste. Det endte med, at Demokraternes formand, Debbie Wasserman Schultz, måtte trække sig, fordi det fremgik af lækket, hvordan partiets top havde forsøgt at lægge en strategi for, hvordan man kunne ødelægge Hillary Clintons modkandidat, Bernie Sanders’, præsidentkandidatur. Og det var vigtigt at få frem, mener Pierre Collignon. Uanset, hvor oplysningerne kom fra.
”Skal jeg forstå det sådan på De Radikale, at de amerikanske medier ikke skulle have omtalt det her? For det synes jeg er misforstået og direkte udemokratisk. Her har vi at gøre med afsløringer af, at partiapparatet hos Demokraterne foretrak Hillary Clinton. Hvis et læk afslører noget, som er af almen interesse, hvilket det her var, og vi medier ikke bringer det, så deponerer vi vores oplysningsforpligtelse over for befolkningen.”
”Det er rigtigt, at vi på redaktionerne skal have en endnu større opmærksomhed på, hvad der foregår af manipulationsforsøg lige nu, end vi har skullet før. Men vi kan ikke på forhånd sige, at der er nogle informationer, vi ikke vil røre ved i en kommende valgkamp, bare fordi de kommer et bestemt sted fra,” siger han.
Martin Lidegaard (R) mener dog ikke, han med sin opfordring blander sig i den frie presses måde at arbejde på.
”Politikere skal aldrig gøre sig til dommere over, hvordan medierne skal arbejde, og vi blander os ikke i de redaktionelle linjer, men jeg mener faktisk, medierne har et ansvar for at reflektere grundigt over, hvor de får deres oplysninger fra. Det er bare det, vi opfordrer til. For selvom oplysningerne viser sandheden, er det alligevel manipulation, når de kommer fra for eksempel den russiske efterretningstjeneste,” siger Martin Lidegaard.
Journalist Mikkel Andersson, der blandt andet er vært på Radio24syvs medie-program ”Q and A”, mener ikke, man kan lave en entydig tommelfingerregel for, hvad pressen bør bringe. Alligevel mener han dog, at De Radikale har en pointe i deres opfordring.
”Politikerne har lov til at fremsætte et syn på, hvad pressen bør gøre. Og jeg mener virkelig, at pressen står i et reelt dilemma her, for man kan de facto ende med at gå en fremmed magts ærinde, hvis der for eksempel er ubalance i hvem, det går ud over, når der lækkes oplysninger,” siger han.
Det samme mener Kurt Strand, der er vært på ”Mennesker og Medier”, der er DR’s medieprogram på P1.
”Medierne skal være mere varsomme end nogensinde med, hvad man hopper på. For uanset om oplysningerne er sande, så ligger der nogle interesser bag, som man skal kunne gennemskue og overveje, om man vil understøtte,” siger han.