Fra 2021 skal statsstøtten til friskoler og privatskoler ifølge regeringens netop offentliggjorte finanslovsudspil gradvis sænkes, så den såkaldte koblingsprocent kommer ned på 71. Det vil give staten en besparelse på 300 millioner kroner, og fri- og privatskolerne tilsvarende højere udgifter og muligvis højere elevbetaling.
Socialdemokratiet luftede allerede ideen om lavere støtte i valgkampen, inden partiet dannede regering i sommer. Men hos flere støttepartier, ikke mindst det De Radikale, er der mildt sagt ikke opbakning til, at friskoler og privatskoler skal fratages statsstøtte.
”Regeringen har fremlagt et forslag til finanslov, hvor den på dét her punkt er helt i mindretal. Det er et forslag fra ét parti, som jeg ikke kan se, at de vil være i stand til at gennemføre, når hverken vi eller Enhedslisten vil være med til det,” siger den radikale partileder, Morten Østergaard.
Dermed efterlader De Radikale ingen tvivl om, hvorvidt partiet agter at stå fast på deres støtte til friskolerne. Da det i løbet af onsdagen kom frem, at friskolebesparelsen var en del af det nye finanslovsudspil, var Liberal Alliance hurtigt fremme med at bebude, at partiet ville mønstre et flertal imod den. Hvis en finanslov med den planlagte besparelse bliver vedtaget, vil LA omgående stille et beslutningsforslag om at ændre koblingsprocenten tilbage til de nuværende 76. Hele den blå blok støtter denne idé, og hvis et sådant beslutningsforslag kommer til afstemning, vil De Radikale også støtte det, fastslår Morten Østergaard, som altså dermed er klar til at bringe regeringen i mindretal på spørgsmålet.
”Men jeg tror ikke, der bliver brug for Liberal Alliances beslutningsforslag, for jeg kan slet ikke se, hvordan regeringen vil komme igennem finanslovsforhandlingerne med det her. Jeg mener, Mette Frederiksen bør gøre sig det klart, hun selv sagde i sin åbningstale, at man ikke kan mesterstyre det hele fra oven. I stedet for bare at fratage skolerne deres statsstøtte er det nødvendigt at føre dialog,” siger den radikale partileder med henvisning til statsministerens åbningstale tirsdag.
Dansk Friskoleforening har tidligere under valgkampen anslået, at en besparelse på 300 millioner kroner på statsstøtten, ville kunne koste 100 skoler livet. Den konsekvens tror finansminister Nicolai Wammen (S) dog ikke, at regeringens forslag vil få.
”Vi har ingen ambitioner om at nedlægge nogen af skolerne, men vi mener, at man godt kan ændre på økonomien, uden at det får de konsekvenser, du beskriver (nedlæggelse af 100 fri- og privatskoler, red.) hvis man samtidig også sørger for, at for områder, hvor der er langt til den nærmeste folkeskole, eller hvor det er tyndt befolket, vil det give mening at lave en pulje, der kan hjælpe der,” siger Nicolai Wammen.
Helt præcist lægger regeringen op til, at koblingsprocenten, som er den procent af den gennemsnitlige udgift per barn i folkeskolen, som gives i støtte til elever på frie grundskoler, skal sættes ned fra 76 til 71 procent over en årrække begyndende i 2021. Dermed vil koblingsprocenten blive den samme, som den var i 2015, argumenterer regeringen i sit udspil. Det nævnes dog ikke, at procenten i perioden 1995-2010 lå stabilt på 75 procent, og at den daværende VK-regerings begrundelse for gradvis at sænke den fra 2010 og frem var, at finanskrisen havde skabt en ekstraordinær økonomisk situation.
Som kompensation for beskæringen bebuder S-regeringen, at man ”fra 2021 vil prioritere 75 millioner kroner årligt til en pulje, der skal friholde de frie grundskoler, som ligger i yderkommuner eller har en høj andel af socialt udsatte børn”.
Dette hænger sammen med en tidligere fremsat socialdemokratisk idé om et såkaldt socialt taxameter, som skal sikre, at friskoler og privatskoler tager større samfundsansvar. Altså at en fri grundskole, som kun håndplukker velstillede menneskers velfungerende børn som elever, får mindre støtte.
Disse tanker indgik i det forståelsespapir, som Socialdemokratiet udfærdigede sammen med De Radikale, SF og Enhedslisten forud for regeringsdannelsen i sommer. Men der stod intet i papiret om en lavere koblingsprocent, fastslår Morten Østergaard:
”Vi er fuldstændig parate til at se på, om det samlede tilskudssystem kan ændres, så vi endnu bedre kan løse de udfordringer, samfundet står med, og skabe mere mangfoldighed på friskoler og privatskoler. Det har skolerne også selv givet udtryk for. Men vi er imod at spare på uddannelse. Og vi er imod at spare på en række skoler, som er forankret i en stolt dansk frihedstradition.”