Radikale stiller benhårde krav til S-SF

Gengældelsens time er inde for De Radikale, der efter partiets store valgsejr ikke har glemt, at S og SF tog radikal støtte for givet, da de fremlagde deres økonomiske planer. Det bliver et langt og svært forløb at få enderne til at nå sammen

Gengældelsens time er inde for De Radikale, der efter partiets store valgsejr ikke har glemt, at S og SF tog radikal støtte for givet, da de fremlagde deres økonomiske planer. Det bliver et langt og svært forløb at få enderne til at nå sammen.
Gengældelsens time er inde for De Radikale, der efter partiets store valgsejr ikke har glemt, at S og SF tog radikal støtte for givet, da de fremlagde deres økonomiske planer. Det bliver et langt og svært forløb at få enderne til at nå sammen. Foto: CLAUS FISKER.

Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, er så opsat på at blive statsminister, at hun næsten vil give Radikale Venstre alt, hvad partiet kræver på det økonomiske område.

LÆS OGSÅ: Dronningen beder Thorning danne regering

Sådan lyder analysen fra centrale radikale kilder, inden de meget vanskelige forhandlinger om et nyt regeringsgrundlag og en ny regering for alvor går i gang i næste uge. Derfor kommer valgets store vinder også til at stille benhårde krav til Socialdemokraterne og SF på det økonomiske område.

Der er absolut ingen varme følelser, som det udtrykkes med henvisning til, at Socialdemokraterne og SF for et par år siden indbyrdes aftalte deres økonomiske planer, Fair Forandring og Fair Løsning, uden at inddrage De Radikale. Trods al tale om behovet for et bredt samarbejde er valgets facit, at det alene bliver De Radikale, der skal repræsentere denne bredde, da De Konservative blev for små til, at de kan holde Enhedslisten uden for døren.

På forhånd tegner det til, at S og SF må acceptere den tilbagetiltrækningsreform, De Radikale allerede har aftalt med de borgerlige partier i foråret. Dermed bliver retten til efterløn beskåret, og det skal forbedre den langsigtede holdbarhed af dansk økonomi.

Den eneste del af aftalen, der formentlig kan forhandles om, er vilkårene for den seniorførtidspension, som skal tilbydes de nedslidte medarbejdere, som nu mister retten til efterløn.

På kort sigt presser andre økonomiske udfordringer sig dog på. S og SF har før valget præsenteret en plan for de første 100 dage i regering. Den indeholder en lang række udgiftskrævende forslag, for eksempel at der ikke skal skæres i uddannelsesstøtten, at der skal være to lærere i de små klasser, at loftet for starthjælp og kontanthjælp skal hæves, samt at offentlige investeringer skal fremrykkes.

Det er alle udgifter, der kommer oven i underskuddet på 85 milliarder kroner i den afgående regerings forslag til en finanslov. Her bliver udfordringen, at De Radikale ikke vil være med til at hæve personskatterne, for eksempel i form af den millionærskat, som S og SF har foreslået. Tværtimod er det et radikalt ønske, at personskatterne sænkes, og at de rigeste boligejere får et lavere skattefradrag. Med andre ord at skattestoppet for ejendomsskatter ophæves.

Skattepolitikken er enormt vigtig. Og det er klart, at vi skal have indflydelse på det område. Vi har ikke flertal og kan jo derfor ikke bestemme, hvordan skattepolitikken skal være. Men vi kan selv bestemme, hvad vi vil være med til, siger Morten Østergaard.

Kun når det handler om udlændinge- og retspolitik, kan man forvente indrømmelser fra De Radikale.

Toppolitikere hos Socialdemokraterne er stadig overbeviste om, at det nok skal lykkes at finde en løsning med partiet, selvom det kan tage lang tid.

Forhåbningen om at skaffe penge til valgløfterne knytter sig især til såkaldte trepartsdrøftelser mellem en ny regering og arbejdsmarkedets parter.

Selvom man må opgive de 12 minutter, kan der være penge i at få lønmodtagere til at vise løntilbageholdenhed ved næste år overenskomstforhandlinger. Socialdemokraterne nævner, at der er mange områder, hvor de tre partier bag en ny regering kan mødes: En mere offensiv vækstpolitik, uddannelses- og efteruddannelsespolitik, Europapolitik og i forhold til arbejdsmarkedsreformer.

Partiet erkender dog også, at man bliver nødt til at prioritere blandt de mange udgiftskrævende forslag, som man har stillet i valgkampen.