I en hel lang sommer med massiv kritik i medierne af den kønsaktivistiske organisation Normstormerne stod De Radikale i København ved organisationens side. Borgerlige partier og meningsdannere i aviserne ville have mere gennemsigtighed i organisationens virke, når den sendte unge frivillige ud på skolerne for at tale med elever om problematiske normer i forbindelse med for eksempel køn.
Da en række borgerlige partier senere fremsatte et forslag om at trække støtten fra Normstormerne øjeblikkeligt, var De Radikale også deres mest højlydte støtte. Men efter at Kristeligt Dagblad mandag skrev, at skolernes efterspørgsel på det kønsaktivistiske undervisningstilbud har været minimal, er partiets loyalitet over for projektet forsvundet.
Når Normstormernes nuværende bevilling fra Københavns Kommune udløber ved udgangen af 2023, vil De Radikale ikke længere lægge stemmer til at bruge penge på projektet. Det siger medlem af Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Borgerrepræsentation Emil Sloth Andersen til Berlingske.
“Der er jo bare ikke blevet leveret nok for de københavnske skattekroner. Så simpelt er det. Der skal value for money, hvis man går op i arbejdet for tolerance,” siger han til avisen.
Udover at Normstormerne ikke har leveret nok undervisning, skyldes partiets beslutning ifølge Emil Sloth Andersen også, at organisationen ikke har afleveret regnskab til tiden, og at forløbet med organisationen har være for tumultarisk.
Det var ifølge Berlingske ellers De Radikale, der i sin tid spillede en hovedrolle i, at Normstormerne fik en særlig stor bevilling på 7,1 millioner kroner i perioden 2020-2023. I samme periode har Aarhus Kommune betalt i alt 900.000 kroner for det samme undervisningstilbud, inden man opsagde samarbejdet ved udgangen af 2022.
Spørgsmålet er nu, hvordan de andre partier i Københavns Borgerrepræsentation vil forholde sig til en eventuel ny bevilling til Normstormerne, når den nuværende udløber om 11 måneder. Da et forslag om øjeblikkeligt at trække bevillingen til Normstormerne i sensommeren 2022 blev stemt ned, var det med stemmerne 15-27, da Socialdemokratiets 10 medlemmer undlod at stemme. Radikale Venstre har seks mandater.
Til Berlingske siger borgerrepræsentationens største parti, Enhedslisten, at man er kritisk over for dele af det, der er kommet frem om Normstormerne i pressen, men at partiet stadig er uafklaret. Socialdemokratiet vil heller ikke tage stilling endnu, meddeler partiets medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, Sofie Seidenfaden:
“Vi er ikke gået i gang med at drøfte næste års budget konkret endnu. Derfor har vi heller ikke taget endelig stilling til, hvad der skal ske med bevillingen til Normstormerne efter 2023. I Socialdemokratiet synes vi dog, det er vigtigt, at der er en undervisningsindsats omkring køn og seksualitet, men hvordan den skal se ud, og hvem der skal stå for den, har vi ikke taget stilling til.”
Normstormerne kom første gang i vælten, da Kristeligt Dagblad skrev om manglende gennemsigtighed i organisationens undervisningsmateriale i 2020. Samme undervisningsmateriale blev efterfølgende lækket ved en fejl.