Den aktuelle strid mellem Radikale Venstre og Socialdemokratiet om udlændingepolitikken tager sit udspring i en marginal lovændring på et område med hundredvis af stramninger på fire år. Til gengæld er symbolværdien tilsvarende stor, siger en ekspert.
”Det punkt er et ret afgrænset hjørne af et meget stort område, hvor politikken har ændret sig markant over de seneste 20 år,” siger Rune Stubager, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Det vakte ellers stor opsigt, da Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard, i Berlingske i mandags sagde, at han vil bekæmpe, at Mette Frederiksen (S) bliver statsminister, hvis hun ikke tager et opgør med centrale dele af det såkaldte udlændingepolitiske paradigmeskifte.
Konkret handler det om, at Socialdemokratiet tidligere i år stemte for stramninger på udlændingeområdet, som blandt andet betyder, at flygtninges arbejde, uddannelse, forskningsdeltagelse og eventuelle danskkundskaber skal tillægges ”mindst mulig betydning”, når myndighederne skal vurdere, om vedkommende skal sendes hjem eller have forlænget opholdstilladelsen i Danmark.
Men realiteten er, at stramningen ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet ventes at have størst effekt på den mindste gruppe af de flygtninge, der er kommet til Danmark inden for de senere år og fremover. Samlet er der cirka 2000 flygtninge i den målgruppe, der er kommet til Danmark de seneste to år. Det vil eksempelvis stadig være svært at sende konventionsflygtninge, der tæller langt over halvdelen af alle flygtninge, hjem på baggrund af den nye stramning. Det fremgår af bemærkningerne til det såkaldte paradigmeskifte.
Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye siger da også, at Morten Østergaards umiddelbare krav til en eventuel ny rød regering begrænser sig til en mindre del af udlændingelovgivningen.
”Hvis det, som Morten Østergaard vil, kun drejer sig om det her meget lille hjørne af paradigmeskiftet, så er det ikke ret mange mennesker, som det drejer sig om,” siger Mattias Tesfaye.
Spørger man professor Rune Stubager er der på overfladen ikke uendeligt langt mellem Radikale Venstre og Socialdemokratiet. For som lovgivningen er skruet sammen efter paradigmeskiftet, skal der stadig lægges vægt på flygtninges uddannelse og job. Bare i mindre grad.
”Det ’mindst mulige’ er ikke lig nul, så det afhænger af, hvordan man skal forstå det, når man skriver, at arbejde, sprog og foreningsdeltagelse skal tillægges mindst mulig betydning. I det lys lader det faktisk til, at Radikale Venstre er villige til at gå et langt stykke for at imødekomme Socialdemokratiet,” siger Rune Stubager.
Det var også under SR-regeringen i 2015, at man vedtog det, der blev forløberen for det såkaldte udlændingepolitiske paradigmeskifte, da man gjorde det muligt at inddrage opholdstilladelsen fra de flygtninge, der ikke er omfattet af FN’s flygtningekonvention. Det kunne eksempelvis være syrere eller somaliere.
Forskellen mellem Radikale Venstre og Socialdemokratiet i den igangværende debat er altså snarere politisk, vurderer Rune Stubager.
”Socialdemokratiet er kravlet godt op i et af de træer, hvor Anders Samuelsen (udenrigsminister, Liberal Alliance, red.) også sad. De risikerer at tabe på deres troværdighed, når Radikale Venstre vil have indrømmelser på udlændingeområdet. Derfor bruger blå blok også meldingen fra Morten Østergaard til igen og igen at angribe Socialdemokratiet,” siger Rune Stubager.
Og selvom Mattias Tesfaye anerkender, at Morten Østergaards udlændingekrav i praksis er små, er de udtryk for en større uenighed, siger han.
”Jeg oplever faktisk, for at være helt ærlig, at vi har en grundlæggende uenighed om, hvorvidt flygtninge skal have midlertidigt ophold i Danmark, eller om flygtninge skal blive til indvandrere. Vi synes jo ikke kun, at det er de syge og arbejdsløse, der skal sendes hjem, hvis der bliver fred i hjemlandet. Det skal dem i arbejde også, hvis de altså ikke har været her i mange år og har lært dansk og fået en tilknytning her til,” siger Mattias Tesfaye.
Morten Østergaard siger, at han ikke kræver, at hele paradigmeskifteaftalen bliver rullet tilbage.
”For mig handler det ikke om at tilbagerulle hele paradigmeskiftet. Det handler for mig om at aftale en ny kurs for integrationspolitikken i Danmark. Hvor fokus skal være på at fremme integrationen og ikke på at sætte den i stå. Det handler både om at skabe tryghed for de enkelte flygtningefamilier, men også for arbejdsgiverne. Det er der, at jeg mener, at paradigmeskiftet er gift for integrationen. Samtidig betyder det, at vi skal forsøge flere flygtninge, som ikke får noget ud af at tage et arbejde eller gå i gang med en uddannelse,” siger Morten Østergaard.