Diskussionen om religion kontra politik og mere præcist islam kontra politik, er atter aktuel i Det Radikale Venstre.
For godt halvandet år siden blev Mona Sheikh vraget som folketingskandidat, da flere medlemmer ikke mente, at hun tog tilstrækkeligt afstand fra dødsstraf samt var for forbeholden i sit forsvar for homoseksuelles rettigheder.
En lignende kritik er nu rettet mod folketingskandidat Sherin Khankan, som på det radikale landsmøde i weekenden ikke ønskede at støtte en resolution mod den islamiske sharia-lovgivning.
I resolutionen, som havde overskriften »Nej til sharia-lovgivning«, blev der taget skarpt afstand fra steningsdommene i Nigeria og Iran, ligesom det blev understreget, at ingen religiøse love må overtrumfe demokratiske love og spilleregler.
Sherin Khankan understreger, at hun fuldt ud støtter indholdet i resolutionen, men afviste at støtte den, fordi overskriften er faktuel forkert og udelukkende styrker fordommene om islam som en barbarisk religion. Derfor afviser hun også, at diskussionen er udtryk for en ny »Mona Sheikh-sag«.
- Det handler ikke om muslimske særstandpunkter. Men jeg mener, at de radikale netop sammenblander politik og religion med denne resolution. Den er ikke vidtgående nok, men kæder i stedet dødsstraf og barbariske straffemetoder sammen med en bestemt religion på et faktuelt forkert grundlag. Overskriften burde i stedet have været »Nej til dødsstraf og barbari i alle afskygninger«. Jeg tager skarpt afstand fra dødsstraf, ligesom jeg også mener, at religiøse regler aldrig kan stå over demokratiet og menneskerettighederne. Men sharia handler netop ikke om disse strafformer, men er rent objektivt udtryk for en vej til at være tæt på gud. Som politiker vil jeg ikke handle imod min viden, bare fordi det måske vil være strategisk rigtigt, siger Sherin Khankan, der udover at være folketingskandidat også er formand for Kritiske Muslimer, som netop arbejder for en adskillelse af religion og politik.
Ikke kun Sherin Khankan har stemt imod resolutionen. Også folketingskandidat Ulf Lolk Larsen mener, at resolutionen er problematisk og vil derfor ikke støtte den.
- Vi skal ikke gøre dødsstraf til et spørgsmål om en bestemt religion. Når jeg kritiserer steningsdommene i Nigeria, er det ikke, fordi nogen kalder dem islamiske. Så er det fordi, at det er i strid med menneskerettighederne. Vi skal ikke dæmonisere alle muslimer, fordi nogle få overtræder menneskerettighederne under dække af en religion, som har lige så mange forskellige troende som kristendommen, siger Ulf Lolk Larsen, der ikke er selv er muslim.
Folketingsmedlem Naser Khader, som har været med til at udarbejde resolutionen, er dog bekymret over den manglende støtte.
- Jeg vil ikke blande mig i den konkrete sag, men principielt mener jeg, at man ikke kun kan vælge de positive dele af shariaen og så lade som om, at den ikke også rummer nogle straffemetoder, som er i strid med menneskerettighederne. Hvis man er enig i indholdet, burde man støtte resolutionen og dermed sende et klart og utvetydigt signal om, at man som radikal politiker ikke vil lade religiøse regler have nogen som helst indflydelse på den demokratiske lovgivning og menneskerettighederne. Det er en resolution mod sharia-systemet som princip, ikke mod islam. Sharia kan simpelthen ikke fungere med demokrati, siger Naser Khader.