Politikere åbner for at lempe regler for rugemødre

Det skal være lettere for barnløse par og LGBT-personer at få et barn ved hjælp af en frivillig rugemor, foreslår De Radikale i nyt ligestillingsudspil. Både Venstre og Socialdemokratiet er villige til at drøfte en lempelse af loven, hvis der tages de nødvendige hensyn til kvinden, der bærer barnet

Det er i dag lovligt at være rugemor og altså bære et barn for andre. Men det er ikke lovligt for en sundhedsperson i Danmark at hjælpe en rugemor med at blive gravid, hvilket i praksis gør rugemoderskab vanskeligt.
Det er i dag lovligt at være rugemor og altså bære et barn for andre. Men det er ikke lovligt for en sundhedsperson i Danmark at hjælpe en rugemor med at blive gravid, hvilket i praksis gør rugemoderskab vanskeligt. Foto: Iris/Ritzau Scanpix.

Det skal være lettere for blandt andre bøsser, trans-kønnede og andre ufrivilligt barnløse at få adgang til en rugemor, foreslår De Radikale i et nyt politisk udspil om ligestilling.

Ifølge forslaget er det afgørende, at betaling til rugemoderen er forbudt, men det frivillige rugemoderskab skal – i princippet – være en ydelse, ligesom for eksempel insemination med donorsæd er i dag, siger Sofie Carsten Nielsen, gruppenæstformand for De Radikale.

”Det handler ikke om, at alle har ret til at få et barn, men alle har ret til at få muligheden for at prøve. Det skal være lige så meget en ret for LGBTI-personer og barnløse, som det er for folk, der modtager andre former for fertilitetsbehandling i dag.”

Det er i dag lovligt at være rugemor og altså bære et barn for andre. Men det er ikke lovligt for en sundhedsperson i Danmark at hjælpe en rugemor med at blive gravid, hvilket i praksis gør rugemoderskab vanskeligt. Radikale Venstre ønsker, at det fremover skal være legalt, at sundhedspersoner kan stå for fertilitetsbehandlingen også i denne situation.

Det kan være i det tilfælde, hvor en rugemor bruger sit eget æg og får hjælp til insemination med den kommende fars sæd. På den måde er hun biologisk mor til det barn, hun bærer. Og det skal være muligt, at hun bærer et barn for andre, hvor ægget ikke er hendes eget.

De Radikale har set på erfaringer fra Island, hvor en tilsvarende ordning ”synes at virke”, siger Sofie Carsten Nielsen.

Hun lægger vægt på, at frivillige rugemødre også skal beskytte mere sårbare kvinder fra lande som Indien og Ukraine mod at sælge deres krop til barnløse danskere.

”Det må ikke blive en udnyttelsesindustri af udsatte kvinder, og det skal forhindres. I de islandske tilfælde har det ofte været ressourcestærke kvinder, som allerede har børn,” siger hun.

Hun forestiller sig, at en frivillig rugemor skal gennem flere samtaler, så man ved, at ”hun er helt klar over konsekvenserne af sit valg”. En aldersgrænse for at melde sig på omkring 25 år er et muligt kriterie, ligesom det kan være et krav, at kvinden har egne børn i forvejen. Parterne må ifølge forslaget og modsat i dag gerne annoncere for at finde hinanden, så længe disse kontrolmekanismer laves tilstrækkeligt solidt.

Det Etiske Råd tog stilling til rugemoderskab i 2008 og igen i 2013. For 10 år siden var samtlige medlemmer på nær ét imod enhver form for rugemoderskab, ikke mindst af hensyn til rugemoderen. I 2013 mente et lille flertal, at man af hensyn til barnløse bør lempe reglerne for netop altruistisk rugemoderskab.

Sundhedsordfører Flemming Møller-Mortensen (S) vil gerne være med til at se på ”model og rammesætning” for en eventuel legalisering af altruistisk rugemoderskab.

”Men det afgørende er, at man let kan komme til at varetage de stærkes interesser, og vi ved, hvem den svage er: Det vil under alle omstændigheder være hende, der bærer surrogatbarnet. Vi kaster os gerne ind i en drøftelse, men det altruistiske princip er stålsat fra vores side. Hvis der skal kigges på det her, skal der være en helt rigtig mavefornemmelse af, at screening og rammen er så sikker, at der ikke kan være tale om, at nogen kan blive den udnyttede part i det,” siger han.

I Venstre vil man også gerne tale nærmere om De Radikales forslag, siger sundhedsordfører Jane Heitmann:

”Der er en række etiske problemstillinger forbundet med hele rugemoderproblematikken. Jeg kender ikke De Radikales udspil i detaljer, men jeg vil opfordre dem til at tage det med næste gang, sundhedsordførerne mødes i etisk kreds, og så får vi en bred politisk drøftelse, så vi alle i fællesskab kan se på, om lovgivningen er god nok, som den er i dag, eller om der er behov for justeringer.”

Dansk Folkepartis ligestillingsordfører, Karina Adsbøl, siger dog blankt nej:

”Hvad sker der, hvis kvinden fortryder? Skal kvinden så tvinges efter fødslen til at afgive sit barn med henvisning til en aftale eller kontrakt om rugemoderskab? Jeg tror, at de fleste mødre kan relatere til, hvor forfærdeligt det må være for rugemoderen, da man ofte knytter tætte bånd til barnet under graviditeten og dermed risikerer at stå i en situation, hvor man ikke ønsker at overdrage barnet alligevel.”