Prøv avisen

Radikale Venstre sidder med nøglemandater og ultimative krav

Politisk leder Morten Østergaard ønsker en ny statsminister af gavn – ikke kun af navn. – Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

På fem områder har Radikale Venstre ultimative krav til Socialdemokratiet, hvis partiet skal pege på Mette Frederiksen som statsminister. Politisk leder Morten Østergaard frygter ikke, at de ultimative krav kan betyde, at blå blok genvinder magten

Radikale Venstre bliver en sten i skoen for Socialdemokratiet, hvis magten vender efter folketingsvalget den 5. juni.

Med krav om politiske aftaler med Socialdemokratiet på fem områder – klima, børnefattigdom, udlændingepolitik, EU og økonomisk politik – skal Mette Frederiksen give markante indrømmelser, hvis hun ønsker at blive statsminister. Indtil videre er det en strategi, som har givet resultat. For Radikale Venstre står i målingerne til at gå markant frem.

I en måling, som Voxmeter offentliggjorde i går, står partiet til at få 8,1 procent af stemmerne, mens partiet ved valget i 2015 fik 4,6 procent af stemmerne. Ved europa-parlamentsvalget fik Radikale Venstre ligeledes et flot valg med 10,1 procent af stemmerne. Og målingerne og EU-resultatet giver også selvtillid hos politisk leder Morten Østergaard:

”Det er ikke nok for os med en ny statsminister af navn. Det skal også være en ny statsminister af gavn. Vi skal have en aftale om retningen for en ny regering, og jeg er klar over, at sådan en garanti ikke skal føres med let hånd,” siger Morten Østergaard som svar på spørgsmålet om, hvordan man vil forvalte sine mandater, hvis rød blok har flertal efter valget.

Det er Radikale Venstres krav til en ny og ikke videre defineret integrationspolitik, som har givet størst opmærksomhed.

”Mette Frederiksen har fået malet sig op i et hjørne med sin melding om, at der ikke må ændres i udlændingepolitikken,” siger Morten Østergaard, som ønsker et opgør med det såkaldte udlændingepolitiske paradigmeskifte.

Præcis hvordan det skal ske, har han og partiet ikke lagt sig fast på.

Radikale Venstres stilling har været skiftende. Ser man på de seneste 20 år i dansk politik, har De Radikale måske derfor også været lidt af et elevatorparti. Fra 9 mandater i 2001 til 17 i 2005. Igen dykkede man til 9 mandater i 2007, hvorefter det social- liberale parti fik 17 mandater i 2011. 8 mandater blev det til i 2015, og nu står Radikale Venstre igen til et markant mandathop i meningsmålingerne.

Når politisk leder Morten Østergaard og hans parti atter står til at gå frem, skyldes det især, at man har hentet vælgere fra Socialdemokratiet, Alternativet, Liberal Alliance og Venstre, påpeger lektor Flemming Juul Christiansen, der forsker i dansk politik ved Roskilde Universitet.

”Det kan være vælgere, der er utilfredse med Socialdemokratiets nye linje i udlændingepolitikken eller Venstres kurs på det område,” siger Flemming Juul Christiansen, lektor ved institut for samfundsvidenskab, Roskilde Universitet.

Også Flemming Juul Christiansen spår, at Radikale Venstre får stor magt, hvis de røde partier får magten efter folketingsvalget. Formentlig ikke som regeringsparti, da Socialdemokratiet sigter efter en ren S-regering, men som støtteparti med krav om stor indflydelse.

”Det vil være en situation, hvor Radikale Venstre vedvarende vil stille sig på bagbenene for at få indflydelse, fordi partiet sidder med nøglemandater,” siger Flemming Juul Christiansen.

En af Radikale Venstres absolutte mærkesager er klimapolitikken. På det område er den klare forventning, at de røde partier i fælleskab vil føre en politik, hvor der sættes skrappere klimamål end under den nuværende regering.

Frygter Morten Østergaard ikke, at hans ultimative krav til en socialdemokratisk regering kan betyde, at vælgerne i stedet går til blå blok af frygt for politisk kaos på venstrefløjen?

”Jeg synes, at det også på klimaområdet har vist, at det nytter noget at stå fast. Vi er gået fra en situation, hvor hverken Mette Frederiksen eller Lars Løkke også ønskede forpligtende klimamål. Nu vil de begge to. Det kan ikke være sådan, at man skal acceptere Dansk Folkepartis værdipolitik for at løse de største problemer. Der er vi sunket så dybt, at nogen må sige fra, og det gør vi,” siger Morten Østergaard.

Men hvilke overvejelser gør du dig om balancen mellem at stille ultimative krav og at sikre et regeringsskifte?

”Min største bekymring er, at vi får en regering, der på lange stræk er lige så enig med dem, som den vi har nu. Det er den overvejelse, der har ført mig til der, hvor vi er nu. Jeg vælger også mine krav med omhu. Det, jeg sætter på spil, er retningen. Og når jeg kigger på de krav, vi har stillet, er det krav om forandring. Vi siger nej til at fortsætte det, vi har nu,” siger Morten Østergaard.

Radikale Venstre har også tidligere været del af borgerlige regeringer og også for nylig lavet aftaler med den siddende regering. For eksempel en ny aftale om seniorførtidspension. Spørgsmålet er imidlertid, om det er en klog strategi for partiet at flirte med blå blok.

”Jeg kunne forestille mig, at en del vælgere føler sig ret solidt placeret i rød blok, så selvom partiledelsen fastholder, at man får indflydelse, kan vælgerne have svært ved at følge det hele vejen. Det er det samme problem, som Dansk Folkeparti har nu, hvor man egentlig har fået meget igennem, men hvor der er usikkerhed om, hvor partiet står henne,” siger Flemming Juul Christiansen.

Radikale Venstres Morten Østergaard afviser dog fuldstændig, at partiet kunne finde på at pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminis-ter, selv hvis der kunne dannes en blå regering uden Dansk Folkeparti.

”Jeg tror, at det er vigtigt, at folk ved, hvordan vi vil gribe tingene an. Vores politiske krav er et opgør med den politik, som den siddende regering har ført i de sidste fire år. Så det giver ingen mening (at pege på Lars Løkke, red.).”

Det vil være en situation, hvor Radikale Venstre vedvarende vil stille sig på bagbenene for at få indflydelse, fordi partiet sidder med nøglemandater

Flemming Juul Christiansen.