Alt kan ske, når det er jul, og det har to danske dagblade måttet sande den forgangne uge. Efter at have bragt kontroversielle debatindlæg med identitetspolitisk kritik af julekalenderne “Jul på Vesterbro” (2003) og “Julehjertets hemmelighed” (2022) måtte Jyllands-Posten og Politiken forleden beklage: De var blevet snydt.
De var blevet snydt af programmet Danmarks Mindste Nyheder på radioen med navnet 24syv, som havde sat sig for at teste mediernes kritiske sans over for debatindlæg med identitetspolitisk forargelsespotentiale. Under dække af at være henholdsvis muslimen Fatima Mohamed og den studerende med dværgvækst Mathias Olsen skrev radiokanalen skarpe læserbreve med kritik af stereotype fremstillinger af minoriteter i de to nævnte tv-julekalendere.
Og de lykkedes til en vis grad at udstille manglende kritisk sans fra medierne, men man kan sætte spørgsmålstegn ved etikken, mener Anne Skorkjær Binderkrantz, der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet forsker i forholdet mellem medier og interesseorganisationer.
"Både inden for journalistik og inden for forskning kan man benytte sig af bedrag for at nå frem til et resultat. Det er en dybt kontroversiel metode, som kræver, at fordelene opvejer ulemperne for dem, der bedrages. I dette tilfælde har jeg svært ved at se, at deres udbytte retfærdiggør, at de har udgivet sig for at være en anden," siger hun og tilføjer, at resultatet af 24syv-værternes stunt var en relativt banal mediekritik, som kunne være rejst på mange andre måder.
"Hvis man har en formodning om, at aviserne godtager falske læserbreve, kan man sætte sig for at efterprøve den påstand ved at tjekke, om læserbrevsskribenter i landets aviser faktisk eksisterer. Det ville være en tidskrævende øvelse, men så slipper man for de problemer, der er opstået i forbindelse med disse falske historier, hvor det er meget sandsynligt, at flere mennesker har troet på de falske læserbreve uden nogensinde at finde ud af, at de var et stunt."
Kildekritik er ufravigeligt
Mange har ligesom Anne Skorkjær Binderkrantz rejst kritik af radioprogrammets stunt, men hos mediekommentatoren Søren Schultz Jørgensen, der snart tiltræder som docent i medievidenskab på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, udstiller øvelsen et reelt problem. Nemlig at avisernes debatredaktioner ikke i tilstrækkelig grad tjekker og afprøver de debatindlæg, der får en mere og mere fremtrædende plads på deres platforme.
"Engang var mediernes debatspalter det sted, hvor almindelige borgere kunne ytre sig. Nu kan borgere ytre sig alle steder i en stor, mudret offentlighed. Hvis medierne skal have deres berettigelse, skal deres debatsektioner kunne skille sig ud fra Facebook. Det gør man ved at udvælge, redigere og faktatjekke det stof, man putter i aviserne. Denne opgave er kun blevet vigtigere de seneste år på grund af misinformation og informationskrig, så jeg mener, at 24syvs test er på sin plads," siger han og sammenligner 24syvs falske læserbreve med den metode, som mediet Frihedsbrevet brugte tidligere i år, hvor en person foregav at være en mulig donor for at afsløre politikeres villighed til at omgå regler for partistøtte.
"Begge metoder er etisk på grænsen, men jeg synes, at det i begge tilfælde tjener et godt formål. For mig at se er det elementært og nødvendigt, at en fri og uafhængig presse besinder sig på, at principper om faktatjek og kildekritik er ufravigelige."
Hos Dansk Journalistforbund ønsker man ikke at kommentere, hvordan et specifikt medie arbejder, men formand Tine Johansen kalder det en "vigtig overvejelse" at forholde sig til, hvordan usandheder kan sprede sig.
"Nogle gange kan medier og journalister ty til greb for at teste, om fakta bliver undersøgt tilstrækkeligt. Den metode har de brugt i dette tilfælde, og det kan være legitimt nok. Men man skal være opmærksom på, at budskaber kan sprede sig utroligt hurtigt, når disse falske historier bliver bragt. Det kan være svært at spole den forargelse tilbage, der blev skabt af de falske debatindlæg, fordi mange aldrig finder ud af, at de netop var fabrikerede," siger Tine Johansen, som dog ikke ønsker at kaste dom over 24syv i det konkrete tilfælde.
Medier tidligere blevet snydt
Medværten på programmet Anton Ringdal fortæller, at man lavede øvelsen for at teste mediernes kritiske sans over for visse debatindlæg. Han ved ikke, om der er et stort problem med falske debatindlæg i omløb generelt.
"Hele pointen er, at det kan vi ikke vide, fordi de jo ikke tjekker det. Men der har tidligere været eksempler på, at medier har bragt falske læserbreve, for eksempel da Fyens Stiftstidende og Fyns Amtsavis flere gange lagde spalter til kritik af den daværende borgmester i Faaborg-Midtfyn i 2015 og 2016 fra en opdigtet person. For det andet ville vi gerne teste, hvor villige medierne var til at bringe denne slags historier om identitetspolitik, fordi de elsker dem."