Prøv avisen

Radio24syv blev en dyr kanal med få lyttere

Radio24syv mister lyttere. Her kanalens højt profilerede værter, Mikael Bertelsen (tv) og Mads Brügger (th) Foto: Martin Sylvest Andersen

Lytterne forlader den nye statsfinansierede radiokanal. Den mangler stadig at bevise sin berettigelse, mener eksperter, der savner krav til lyttertal. Men staten kan ikke løbe fra otteårig kontrakt

Det startede godt, da Radio24syv i november begyndte at sende på P2s tidligere plads på radioen. Næsten en halv million lyttere stillede hver uge ind på den nye kanal, der blev sat i verden af den forhenværende kulturminister Per Stig Møller (K) for at bryde DRs monopol på tale-radio.

Men i løbet af december og de første uger af det nye år er opbakningen faldet drastisk med over 150.000 lyttere. Det viser de nyeste tal fra Gallup Radiometer.

LÆS OGSÅ:
Konspirationsteori: "Den skidejødelobby styrer hele verden"

Det tegner jo ikke så godt. Det er langt lavere, end man kunne forvente, siger medieforsker Per Jauert fra Aarhus Universitet, der mener, at det bliver svært at tilbagevinde de tabte lyttere, der har gjort sig et førstehåndsindtryk af den nye kanal.

De første uger tiltrak Radio24syv to procent af den samlede lytterandel, hvilket kaldes for share. Det tal var i sidste uge dalet til 1,3 procent. Til sammenligning har DRs P1 en lytterandel på 6,9 procent. De 1,3 procent er eksempelvis også markant mindre end den share, som en rent kommerciel pop-kanal som The Voice sidder på.

Radio24syvs direktør, Jørgen Ramskov, havde forventet en lyttersivning.

Jeg er ikke bekymret. At vi startede ud med en halv million lyttere var et udtryk for nyhedens interesse. Og jeg er ikke overrasket over, at en del er forsvundet igen. Det er svært at lave en ny type taleradio. Radio er et konservativt medie, og P1 er et stærkt brand. Men det er alt for tidligt at kapitulere, siger Jørgen Ramskov.

Han regner med at nå tilbage på startniveauet igen, når kanalen har eksisteret et års tid.

Ifølge medieiagttager Lasse Jensen, der er redaktør på P1-programmet Mennesker og Medier, skyldes lytterflugten blandt andet alt for mange og lange udsendelser. Samtidig har kanalen problemer med lyttersegmentet.

Kanalen går efter P3 og P4s lyttere, men er endt med en høj gennemsnitsalder, lige under P1s på 59-60 år. Det bekræfter, hvor svært det er at trække lyttere væk fra deres vante kanaler. Radio24syv har knap nok lavet ridser i lakken. Men det er for tidligt at dømme kanalen ude efter bare tre måneder, mener han.

Der er ingen krav til lyttertal i statens otteårige kontrakt med Radio24syv. I princippet kan kanalen have kun 500 lyttere om ugen. Men der bør være en smertegrænse for, hvor få danskere der har gavn af de i alt cirka 800 millioner kroner, kanalen samlet løber op i, lyder det fra eksperterne.

I det store billede er det mange penge at bruge på et smalt produkt, siger Per Jauert, der dog understreger, at Radio24syvs kontrakt ikke kan brydes.

Lasse Jensen mener også, at lyttertallet kan blive for lavt og dermed for dyrt, og at kanalen har et mindre problem, hvis lytterandelen ikke vokser igen.

Regeringspartiet De Radikale var imod, at DR skulle aflevere P2s plads på FM-båndet. Men partiets medieordfører, Zenia Stampe, fryder sig ikke over de nye tal.

Det var et unødvendigt eksperiment. Men vi kan sådan set ikke gøre så meget. Og nu, når kanalen er der, er det i vores fælles interesse, at den bliver en succes. Jeg tror på, at kanalen kan levere kvalitet, der vil tiltrække flere lyttere, siger Zenia Stampe.