Denne artikel er en del af Kristeligt Dagblads dækning af den nye udgave af højskolesangbogen. Du kan følge dækningen og få en mail, hver gang en ny artikel om sangbogen er klar. Klik her.
For kristne har der i Højskolesangbogen altid været en sang til enhver anledning og enhver højtid. Man har kunnet finde påske-, pinse-, og julesalmer fra Ingemann, Grundtvig og Brorson, men for landets muslimer har det været sværere at finde lyrik til deres højtider i den 126 år gamle sangbog.
Det ændrer sig fra på torsdag, hvor den 19. udgave af Højskolesangbogen udgives. Den vil nemlig indeholde den omdiskuterede sang med navnet ”Ramadan i København” af den muslimske sanger Isam Bachiri.
Sangen har været en kandidat, siden den blev skrevet sommeren 2019 til stor modvilje for mange, som ikke mener, at islam hører til i Højskolesangbogen. Og til stor glæde for andre, der ser den som en inklusion af det muslimske mindretal i den danske fællessangstradition.
Spørger man rådmand Nikolaj Bøgh (K) fra kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune, har han da også umiddelbart sympati for idéen om at prøve at gøre Højskolesangbogen tilgængelig og favnende for alle. Men med denne sang skyder man så langt forbi skiven, at der ikke kan være tvivl om, at den er valgt af politiske grunde, mener han.
”Der er ikke nogen, der synger denne sang. Normalt er det jo et kriterium for højskolesange, at de er sunget ind, inden de bliver en del af Højskolesangbogen. For det andet kan jeg ikke forestille mig, at mange kommer til at synge den, for dens melodi er ikke særlig velegnet til fællessang. For det tredje er fællessang slet ikke udbredt i for eksempel moskéer eller andre muslimske miljøer. Der må gerne være en muslimsk sang i Højskolesangbogen, hvis den opfylder samme kriterier som alle andre sange i bogen. I dette tilfælde virker det bare til, at man har brudt med nogle af de kriterier, man ellers har i udvalget,” siger han.
Samme kritik af sangens kvalitet som fællessang har været rejst af andre gennem det seneste år. Blandt dem salmedigteren Holger Lissner, der i Kristeligt Dagblad skrev, at den muslimske sangskriver ikke overholdt sine egne versemål. Siden er teksten blevet justeret for at gøre den mere egnet til fællessang.
Det ved forfatter og journalist Deniz Serinci ikke noget om, men han er imidlertid glad for, at der nu kommer en muslimsk sang i Højskolesangbogen. Han er opvokset som muslim, men betegner i dag sig selv som ateist. Han ser det imidlertid kun som positivt, at landets muslimske mindretal også bliver repræsenteret i Højskolesangbogen.
”At der er en sang om ramadanen, tvinger jo ikke mig til at overholde ramadanen. Jeg havde ikke selv nogen positiv oplevelse med at fejre ramadanen, men derfor kan man jo stadig godt være åben og anerkende, at vi bor i et multikulturelt samfund, hvor islam er landets næststørste religion, og hvor rigtig mange mennesker forbinder det med noget positivt at fejre ramadanen. Efter fem årtiers muslimsk indvandring i Danmark synes jeg, at det er på høje tid med en muslimsk repræsentation i Højskolesangbogen. Danmark er et kristent land, ja. Men en enkelt sang ødelægger ikke Danmarks kristne status,” siger han, men vurderer dog, at det næppe vil føre til et boom i muslimsk højskolesang.
”Det vrimler ikke med muslimer på højskolerne eller i andre sammenhænge, hvor man synger fra den bog. På den måde er det måske en symbolsk gestus at have sangen med, men det kan jeg ikke se noget galt i.”
På Rønshoved Højskole ved Flensborg Fjord har man købt 100 ekstra eksemplarer af den gamle version af Højskolesangbogen ved udsigten til udgivelsen af en ny. Ikke som sådan på grund af ramadan-sangen, men af frygt for, at det, som flugter med storbysegmentet, vinder på bekostning af usamtidige og klassiske i den nye højskolesangbog, lyder det fra forstander Thue Kjærhus.
”Jeg frygter, at Højskolesangbogen, ligesom alt andet, bliver et spørgsmål om at være moderne og storbyagtig på bekostning af af de klassiske salmer og nationalsange. Jeg har ikke noget imod, at der kommer en ramadan-sang med, hvis grundtonen og hovedlinjen i sangbogen udtrykker en leitkultur (hovedkultur, red.). Jeg kender ikke kvaliteten af ramadan-sangen, så det kan jeg ikke vurdere, men den nærer min frygt om, at det multikulturelle og moderne vinder ind på bekostning af den danske kultur og kristelighed, der skal være hovedåren i Højskolesangbogen,” siger han.
Formanden for udvalget bag den nye udgivelse, Jørgen Carlsen, medgiver, at det til dels er rigtigt, at Højskolesangbogen er blevet mere moderne og storbyagtig med ramadansangen og med sange af navne som Kim Larsen, David Bowie og Søren Huss.
”Men jeg synes ikke, at vi lefler for samtiden. 450 sange er med fra den forrige højskolesangbog, og det har altid været sådan, at der i en ny højskolesangbog kommer nogle med, som først derefter skal synges ind i forsamlingerne på højskoler og andre steder. Sådan er det med omkring 20 sange denne gang, og det gjaldt også, da ’Den danske sang er en ung blond pige’ kom med i 1926,” siger Jørgen Carlsen, som understreger, at der er lige så mange salmer med denne gang som i sidste udgave af Højskolesangbogen.
Han erkender samtidig, at ”Ramadan i København” kan være svær at synge, fordi den er skrevet i en popstil, hvor tekst og melodi ikke nødvendigvis følges ad, og hvor de enkelte vers fraseres lidt forskelligt. Men det samme gør sig gældende for flere andre sange.
”Jeg medgiver, at nogle af sangene lige skal en tur på værksted, før en forsamling kan synge dem. Men den anstrengelse må man gøre sig, og i den henseende er ’Ramadan i København’ ikke den værste,” siger han.
Denne artikel er en del af Kristeligt Dagblads dækning af den nye udgave af højskolesangbogen. Du kan følge dækningen og få en mail, hver gang en ny artikel om sangbogen er klar. Klik her.