Ramadanen er blevet centrum i europæisk værdikamp

Selvom iagttagere før har advaret imod udfordringerne ved muslimsk faste i sommeren, er debatten først for alvor blevet hed med Støjbergs udtalelser. Faste fra mad er dog ingen sag, siger ernæringsekspert, men det kan manglende væske være

Når de 30 dage med fasten er overstået, fejrer muslimerne det med en eid-fest. Billedet her er fra eid-fast i Valbyparken i København i juli 2014. –
Når de 30 dage med fasten er overstået, fejrer muslimerne det med en eid-fest. Billedet her er fra eid-fast i Valbyparken i København i juli 2014. – . Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Inden for kommunikationsfaget står læren om afsenderens betydning som en af de mest centrale.

Hvordan man forstår et budskab, afhænger særligt af afsenders fremtoning og troværdighed. Når det eksempelvis drejer sig om en debat om muslimers fastemåned, ramadanen, vil det blive opfattet vidt forskelligt, om budskabet kommer fra en imam, en lærer, en ernæringsekspert eller en politiker.

I 2005 lød det for eksempel sådan her i en artikel fra fagbladet Folkeskolen:

”...Vi får for alvor problemer om otte-ti år, hvor ramadanen ligger i sommermånederne. Så bliver dagene meget lange, og selv større børn vil have svært ved at gennemføre en faste på 20-21 timer.”

I samme artikel, der havde overskriften ”Faste gør elever sløve”, sagde en anden:

”Det er vigtigt, at vi fortæller forældrene om de sundhedsmæssige og læringsmæssige konsekvenser. Det er den del, vi kan stå for. Det er på tide, at vi gør noget ved det.”

Manden bag det første citat var imam Abdul Wahid Pedersen. Bag det andet stod Søren Hegnby fra Skoleforvaltningen i Københavns Kommune, og begge forlangte handling, da flere skoler oplevede problemer med børn, som fastede på grund af ramadanen.

I 2008 kom så en klokkeklar advarsel mod, at muslimer satte sig bag rattet under ramadanen.

”Udenlandske undersøgelser viser, at der er flere trafikuheld under ramadanen. Jeg vil mene, at man ikke bør føre motorkøretøj eller arbejde med maskinbetjening, hvis man faster i den danske sommer,” sagde Arne Astrup, institutleder for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, til Berlingske.

Men det var først for lidt over en uge siden, at ramadanens mulige betydning for sundheden for alvor blev et samtaleemne for alle danskere. I et debatindlæg i BT advarede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om, at fastende muslimske chauffører udgjorde et sikkerhedsmæssigt problem i det, der formentlig bliver den varmeste danske maj, siden DMI begyndte at opgøre den slags i 1920.

Ministeren blev af ernæringseksperter, fagforeninger, muslimske debattører og politiske modstandere beskyldt for at udbrede ”fake news”. Det på trods af, at 3F i 2010 havde berettet om et trafikuheld på grund af en fastende chauffør. Det berigtigede fagforeningen dog efter Støjbergs seneste udmelding.

Kritikken af Inger Støjberg har LA-politiker Henrik Dahl beskrevet som Inger Støjberg-effekten (ISE):

”ISE virker på den måde, at påstande, som kan forekomme indlysende, og som de fleste mennesker under normale omstændigheder er i stand til at behandle efter de almindelige regler om intervention i den offentlige samtale, pludselig bliver dybt problematiske.”

Mens Arne Astrup har fastholdt, at Inger Støjbergs frygt for fastende chauffører ”ikke er helt ved siden af,” har den danske læge og professor Bente Klarlund taget afstand til den kontroversielle Venstreminister. I et debatindlæg i Politiken refererer hun til et ramadan-studie, hun selv har været med til at lave. Her fastede 10 unge mænd i 14 timer dagligt i 28 dage uden at opleve negative ændringer i hverken stofskifte, koncentration eller blodsukker.

”Vi fandt overhovedet ikke nogen forskel på dem, der fastede, og dem, der spiste, som de havde lyst til,” skrev Bente Klarlund.

I øjeblikket faster muslimer i Danmark i cirka 18 timer, men lektor Jens Rikardt Andersen, som forsker i klinisk og forebyggende ernæring ved Københavns Universitet, kan ikke forskningsmæssigt finde belæg for at fraråde muslimer at faste.

”Videnskabeligt er det heller ikke faste, man samler bare alle måltider i ét, og det udgør ifølge videnskaben ikke et særligt stort problem, såfremt man ikke er eliteidrætsudøver. Man kan formentlig ikke præstere helt optimalt, og nogle bliver utvivlsomt trætte af det, men alene det at afholde sig fra at spise kan ikke dokumenteres som værende et stort problem,” siger Jens Rikardt Andersen.

Der, hvor problemet kan opstå, er ved manglende væskeindtagelse, siger han. Det er der ifølge Jens Rikardt Andersen ikke lavet ret meget forskning om:

”Og gad vide, om drikkeforbudet overholdes? Det er klart, at hvis det er meget varmt, og man ikke får noget at drikke, så kan der opstå et problem, og det kunne man godt undersøge nærmere,” siger han.

Nogle steder i Mellemøsten bliver det mere end 50 grader varmt om sommeren, men det tages der også hensyn til, siger lektor Ehab Galal, der forsker i mellemøstlige forhold ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

”Det betyder, at man måske møder klokken ni i stedet for klokken otte, og samtidig går en time tidligere hjem. Der er taget hensyn til, at folk ikke kan det samme under ramadanen. Men elever møder stadig op på skoler, og studerende møder på universiteter. Alle arbejdspladser er åbne som alle øvrige dage. Der, hvor problemerne opstår, er, når folk faster, selvom de ikke kan holde til det. Men det skyldes snarere det pres, folk lægger på sig selv, end religionen. Gud har givet lov til, at man skal afstå fra at faste, hvis man ikke kan klare det,” siger Ehab Galal.

Han henviser desuden til, at ældre og syge, men også børn er undtaget fra at fejre ramadanen. En del børn vælger dog at faste alligevel.

Men inden for det seneste år er ramadanen altså blevet en del af en global værdikamp.

I Tyskland har der sideløbende med Inger Støjbergs udtalelser været rapporter om, at den tyske lærerforening oplevede problemer med forældre, som ønskede særregler for deres børn under ramadanen. Samtidig har Martin Sichert, politiker for Alternative für Deutschland, foreslået, at muslimske læger, sygeplejersker, piloter og bus- og togchauffører fritages for arbejde under ramadanen.

I Norge har ramadanen ligeledes været genstand for debat den seneste tid. For nylig kaldte Åshild Bruun-Gundersen, uddannelsesordfører for regeringspartiet Fremskrittspartiet, det for ”omsorgssvigt,” hvis muslimske forældre lod deres børn faste. Abid Raja fra Venstre i Stortinget, som selv er praktiserende muslim, advarede ligeledes om et fastepres blandt unge muslimer.

Det er en særlig udfordring at holde ramadanen i Norge, fortæller Safet Bektovic, som forsker i islamstudier ved Det Teologiske Fakultet i Oslo i Norge. Hvis man skal følge solen i Oslo, skal man i princippet være uden mad og drikke i 21 timer, og nord for Polarcirklen i Norge går solen slet ikke ned.

Men Norges muslimer har forsøgt at imødekomme udfordringen på forskellige måder. Nogle følger Mekka, andre tager udgangspunkt i den nærmeste by, hvor solen rent faktisk går ned om aftenen, og andre følger en særlig bønnetabel.

Eksempelvis på hjemmesiden Prayertimes.dk (Bønnetider.dk), hvor der findes en guide til muslimer i 240 byer i Skandinavien, Island, Rusland, Storbritannien, USA og Canada og andre europæiske byer på høje breddegrader.

”Ellers er det faktisk umuligt at følge ramadanen i for eksempel Nordnorge. Prayertimes er godkendt af de øverste religiøse myndigheder i Norge, og det går kort sagt ud på at kombinere den lokale tid med Mekka-tid,” siger Safet Bektovic.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra imam Abdul Wahid Pedersen, men Kassem Rachid, imam og formand ved Arabisk Kulturforening i Aabenraa, medgiver, at ramadanen udgør en særlig udfordring i de varme måneder i Danmark:

”Hvis jeg skal være helt ærlig, så påvirker det da muslimer at gå så mange timer uden mad og drikke. Men hvis man er vant til det, kan man sagtens klare det uden problemer,” siger Kassem Rachid.