Rapport: Danmark lever kun op til klimaaftale ud fra en løs fortolkning

Målt på temperatur udmærker de danske klimamål sig ikke markant internationalt, vurderer Klimarådet. Opfattelsen af Danmarks rolle som foregangsland kan derfor anfægtes, mener formanden

Formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.
Formand for Klimarådet, Peter Møllgaard. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Danmark skal være et grønt foregangsland. Sådan lyder det helt fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti, og mange anser allerede Danmark som en frontløber på klimaområdet. En ny rapport fra Klimarådet udfordrer ifølge rådets formand dog den fortælling. 

For hvis hele verdens befolkning fulgte Danmarks klimamål, ville temperaturerne i en 50-års-periode stige over 1,5 grader siden industrialiseringen, konkluderer rapporten. Derudover ville den globale målsætning om at holde temperaturen “et stykke under to grader” have 50 procents risiko for at slå fejl. 

Målt på de parametre er Danmarks klimamål en smule mere ambitiøse end det globale gennemsnit og på niveau med andre EU-landes mål. Sådan lyder analysen fra den uafhængige ekspertgruppe Klimarådet, der vejleder regeringen i Danmarks klimaomstilling.

“Tankevækkende”

“Parisaftalen er resultatet af et politisk kompromis, og derfor er der rum for fortolkning. Så man kan ikke entydigt sige, om Danmark lever op til aftalen,” fortæller Klimarådets formand, Peter Møllgaard.

Derfor opstiller Klimarådet i sin rapport flere tolkninger af Parisaftalen. På den baggrund vurderer rådet, om Danmarks klimamål er i overensstemmelse med Paris-målsætningen, som Danmark underskrev i 2015.

“Danmark anser sig selv som et foregangsland. Vores analyse viser dog, at det kræver en meget snæver fortolkning af Paris-aftalen, hvis Danmark skal leve op til den,” siger Peter Møllgaard.

Med Parisaftalen har næsten alle nationer forpligtet sig til at holde den globale opvarmning siden industrialiseringen et ”stykke under 2 grader med sigte på 1,5 grader.”

Mange forstår ifølge Klimarådet nærmere Parisaftalen som en målsætning om 1,5 grader end et stykke under 2 grader. De 1,5 grader omtales ofte som et smertepunkt. Risikoen for uigenkaldelige klimatiske kædereaktioner øges nemlig dramatisk, jo længere man kommer over temperaturstigningen.
 
“Det betyder, at selv hvis vi vender tilbage til et niveau under 1,5 graders stigning, så er der stor risiko for, at planeten, som vi kender den, alligevel vil være forandret til det værre. Det er tankevækkende, at Danmarks eksempel ville overstige den tærskel i en periode på cirka 50 år" bemærker Peter Møllgaard.

Uenighed om politiske implikationer

Alternativets klimaordfører, Theresa Scavenius, er ikke overasket over konklusionerne, men påpeger, at Klimarådet har skærpet sin retorik i den nye rapport.

"Hovedkonklusionen er, at Danmarks klimapolitik –  i modsætning til den herskende fortælling – ikke har udsigter til halvandengrads-målet. Og at vi ikke er et foregangsland. Det er tiltrængt, at Klimarådet for første gang siger det så tydeligt," siger hun.

Dansk Folkepartis René Christensen fastholder, at Danmark er et grønt foregangsland. Han mener derfor, at Danmarks nuværende klimaambitioner er tilstrækkelige. Han har ikke nået at læse rapporten, men konfronteret med dens hovedkonklusioner udtaler han:

“Danmarks udledninger begynder fra et højere niveau end et udviklingsland. Men én ting er ton udledt CO2 pr. borger. En anden er, hvor store procentuelle reduktioner, vi når. Hvis Danmark viser, at vi kan reducere vores udledning med 70 procent, så kan et udviklingsland gøre det samme. Det kan godt være, at vores udledning pr. indbygger stadigvæk vil være høj til sammenligning. Men mens vi reducerer, udvikler vi teknologien, der skal løse problemet. Derfor mener jeg, at vi lever enormt meget op til vores forpligtelser,” siger han.

Moderaternes politiske ordfører, Jakob Engel-Schmidt, har heller ikke haft tid til at læse rapporten grundet regeringsforhandlingerne. Kristeligt Dagblad præsenterer ham derfor for rapportens hovedkonklusioner.

"Moderaternes hovedbekymring er, at vi endnu ikke har de rigtige værktøjer til at realisere den målsætning, vi allerede har sat. Det er den første udfordring, der skal løses i de aktuelle regeringsforhandlinger. Dernæst giver det god mening at kigge på, om man i fremtiden skal se på mere ambitiøse målsætninger," lyder det fra Jakob Engel-Schmidt.

Rapporten burde ifølge Enhedslistens politiske leder, Mai Villadsen, sende et stærkt signal til den kommende regering. 

"Klimarådets rapport understreger desværre, at Danmarks klimapolitik ikke er tilstrækkelig, hvis vi gerne vil nå Paris-aftalens mål med sikkerhed. Og at vi ikke er foran på EU-plan længere. Selvom Danmark er langt fremme på nogle punkter, kan vi desværre ikke bryste os af at være et foregangsland. Det sætter en tyk streg under, at vi har behov for en regering, der skruer op for både klimahandling og ambitionsniveau". 

Udover at højne Danmarks generelle klimamål kommer rapporten med ét konkret forslag til, hvordan Danmark kan bidrage yderligere til Paris-målene. Nemlig ved at målrette reduktionsindsatsen mod drivhusgassen metan frem for CO2. Metan har nemlig på kort sigt en større effekt på den globale opvarmning. 

"Det er en klar besked til landbruget, da den sektor er hovedudlederen af metan," siger  Peter Møllgaard.