Kritik af rapport om social kontrol: ”Den fortæller intet om fænomenets omfang”

Det er problematisk, at Børns Vilkår ikke vil oplyse om udvælgelsen af anonyme kilder, der fortæller om social kontrol i Indre Mission og Luthersk Mission, mener kritikere

Rapporten er blandt baseret på en analyse af 459 samtaler om social kontrol gennem blandt andet Børns Vilkårs rådgivningstelefon, dels ni kvalitative interviews med udvalgte anonyme personer udsat for social kontrol. Den første del får kritik for ikke at have opdelt samtalerne i, om børnene er fra kristne og muslimske miljøer. Anden del med de kvalitative interviews får kritik for udvælgelsen af anonyme informanter.
Rapporten er blandt baseret på en analyse af 459 samtaler om social kontrol gennem blandt andet Børns Vilkårs rådgivningstelefon, dels ni kvalitative interviews med udvalgte anonyme personer udsat for social kontrol. Den første del får kritik for ikke at have opdelt samtalerne i, om børnene er fra kristne og muslimske miljøer. Anden del med de kvalitative interviews får kritik for udvælgelsen af anonyme informanter. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En rapport fra Børns Vilkår om social kontrol, der blev offentliggjort i onsdags på Christiansborg, kan ikke bruges til andet end at konkludere, hvad man vidste i forvejen.

Det siger kritikere, der langer ud efter rapportens metode til at dokumentere social kontrol i religiøse miljøer. Rapporten er blandt baseret på en analyse af 459 samtaler om social kontrol gennem blandt andet Børns Vilkårs rådgivningstelefon, dels ni kvalitative interviews med udvalgte anonyme personer udsat for social kontrol i Jehovas Vidner, Luthersk Mission, islamiske organisationer, Indre Mission og mormonbevægelsen. Den første del får kritik for ikke at have opdelt samtalerne i, om børnene er fra kristne og muslimske miljøer. Anden del med de kvalitative interviews får kritik for udvælgelsen af anonyme informanter.

Luthersk Missions generalsekretær Søren Skovgaard Sørensen undrer sig for eksempel over, hvorfor Børns Vilkår har interviewet en person med baggrund i Luthersk Mission.

”Det er godt, at Børns Vilkår tager det vigtige emne op. Men det virker lidt vilkårligt, at vi er blevet en del af denne rapport, fordi en anonym person er blevet håndplukket. Vi kender ikke baggrunden for dennes kritik, og Børns Vilkår vil ikke sige noget om, hvordan vedkommende er blevet udvalgt,” siger han

Børns Vilkår oplyser i rapporten, at de håndplukkede er blevet rekrutteret gennem organisationens bisidder-ordning samt gennem netværk for ofre for social kontrol. Af hensyn til deres anonymitet vil Børns Vilkår ikke oplyse hvilket eller hvilke netværk, det drejer sig om. Otte af de ni informanter er mellem 18 og 32 år, mens en enkelt er 46 år, lyder det desuden. Det er endnu en svaghed, mener Søren Skovgaard Sørensen.

”Vi kan potentielt have at gøre med en 46-årig, der har oplevet noget problematisk for 30-35 år siden. Det er altså ikke fair at have med i en rapport, der skal gøre os klogere på et problem i 2019,” siger han.

Også professor Rune Stubager fra Aarhus Universitet undrer sig over fraværet af oplysninger om de ni kvalitative interviews. Han underviser blandt andet i forskningsmetoder og ville i en videnskabelig sammenhæng ikke acceptere en metode som Børns Vilkårs, hvor de ikke oplyser om, hvordan informanterne er udvalgt.

”Så kan man ikke vide, om der har været en tendentiøs udvælgelse. Det ville i en videnskabelig situation være helt uacceptabelt ikke at fortælle om så grundlæggende trin i metoden,” siger han og tilføjer, at det er svært at konkludere andet ud fra rapporten end at social kontrol forekommer i flere religiøse miljøer.

”Der er ikke specifik evidens for udbredelsen af problemet i de forskellige miljøer. Den metode, de har brugt, kan sige noget om, hvordan social kontrol kan se ud i enkelte situationer, men kan ikke dokumentere, hvor udbredt et fænomen det er i de forskellige miljøer,” siger han.

Han bakkes op af Frederik Hjorth, der underviser i forskningsmetoder på Københavns Universitet, hvor han er adjunkt.

”Ved at læse rapporten kan man lære noget om karakteren af social kontrol i kristne miljøer, men ikke noget om omfanget af fænomenet. Og selvom Børns Vilkår ikke foregiver at have lavet en videnskabelig rapport, er det for mig at se lidt uheldigt, at de ikke vil fremlægge interviewmaterialet med de ni personer, der er blevet udvalgt til kvalitative interviews,” siger han.

Børns Vilkår siger, at der er ”flere” eksempler på børn og unge fra Indre Mission og Luthersk Mission, der har søgt hjælp hos organisationen via rådgivningslinjen. Men organisationen vil ikke sige hvor mange, for rapporten er ikke en videnskabelig undersøgelse, siger direktør for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

”Hvis man læser vores rapport for at finde ud af, om problemet med social kontrol er størst i mormonkirken eller i Luthersk Mission, er man gået forkert. Vi har ikke været ude på at sige, at det er værre det ene sted end det andet. Vi har udelukkende haft i sinde at beskrive dette fænomen på casebasis, fordi det fortjener at komme frem i lyset. Og der har vi også været nødsaget til at bruge anonyme kilder, fordi emnet er følsomt og kan føre til repressalier mod informanterne,” siger han.