Religionsfriheden har de seneste år været under stigende pres i Danmark. Det konkluderer Institut for Menneskerettigheder i en ny rapport, der gør status over 2016.
”Det har været et knap så godt år. Religionsfrihed er en af de rettigheder, der har været under særligt pres i 2016. Religiøse minoriteter er under stigende pres. Det jødiske samfund føler sig blandt andet påvirket af de diskussioner, der pågår om religiøs omskæring af drengebørn, og derudover peger de muslimske minoriteter også på diskrimination på grund af religion,” siger Louise Holck, der er vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder.
I rapportens afsnit om religion beskriver instituttet, hvordan man de seneste år blandt andet har set en stigende forfølgelse eller chikane af religiøse minoriteter, både globalt og i Danmark.
Instituttet ser det især som et tilbageskridt, at der de seneste år har været en stigning i antallet af antisemitiske hændelser.
I juni 2016 viste en årsrapport fra Rigspolitiet vedrørende hadforbrydelser i Danmark, at der i 2015 var 198 sager registreret som hadforbrydelser, hvoraf 60 havde karakter af at være religiøst motiverede. 41 sager omhandlede muslimer.
Derudover var der 13 sager om hadforbrydelser mod personer med jødisk baggrund. Dette er ifølge instituttet højt, taget i betragtning af antallet af jøder i Danmark.
Også rabbiner i Det Jødiske Samfund i Danmark Jair Melchior oplever, at frygten for hadforbrydelser fylder blandt de danske jøder.
”Det er synd, at vi skal bruge tid på at diskutere sikkerhed, når vi mødes i det jødiske samfund, for som danske statsborgere burde vi føle os sikre og frie til at kunne fokusere på andre sider af vores trosliv,” siger han.
Siden der i februar 2015 fandt et skudattentat sted ved den jødiske synagoge i Krystalgade i København, har der især været fokus på de jødiske minoriteters sikkerhed i Danmark. Dette kan ifølge Jair Melchior være grunden til, at der i 2016 var lidt færre hadforbrydelser mod jøder end i 2015.
”Men det er ikke et stort fald, og det har heller ikke betydet, at truslen er forsvundet. Og vi tager hver eneste tilfælde meget alvorligt.”
Et andet punkt, som ifølge Louise Holck har fyldt meget i 2016, var de såkaldte forkynderlove, der blev vedtaget i kølvandet på TV 2-dokumentaren ”Moskeer bag sløret”
”Her har det politiske flertal lovgivet specifikt imod religiøse forkyndere, og her peger vi blandt andet på, at der kan være tale om forskelsbehandling mellem religiøse forkyndere og andre autoriteter, der også videreformidler et budskab,” siger Louise Holck.
I rapporten lyder det også, at politikerne burde have ventet med deres tiltag mod forkyndere, indtil det af Folketinget nedsatte Trossamfundsudvalgs arbejde var afsluttet.
Det synspunkt er imam Fatih Alev enig i.
”Folketinget har længe været langsomme til at undersøge og lovgive om trossamfunds vilkår i Danmark. Sidste år valgte de så at gennemføre en række love, før de overhovedet havde fået nogen faglige konklusionerne fra Trossamfundsudvalget. Jeg kan godt følge instituttets kritik af, at Folketinget her har handlet uprofessionelt. Jeg mener, der er tale om symbolpolitik, og at der gribes fat de forkerte steder,” siger han.