Prøv avisen

Rapport: Socialt udsatte kan få et bedre liv på landet

25-årige Nuka Kleist flyttede til en landsby nær Viborg og siden til Skive efter en omtumlet tilværelse i Aarhus. Hun håber at kunne skabe sig en fremtid som klejnsmed i Midtjylland. Foto: Organisationen Sand

Flere socialt udsatte flytter fra de store byer. Ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte viser, at hjemløse og misbrugere i nogle tilfælde får en højere livskvalitet, når de flytter fra storbyen

”Hvis ikke jeg var flyttet væk fra Aarhus, så tror jeg ikke, jeg havde overlevet. Jeg er kommet væk fra misbrugsmiljøet. Jeg har fået en lejlighed og bor sammen med min hund og min kat og kæmper for at komme videre i mit liv.”

Sådan siger den 25-årige Nuka Kleist, der er født i Grønland, men har boet i Danmark de seneste 16 år. Efter en række kaotiske ungdomsår præget af alkoholmisbrug og hjemløshed flyttede hun for halvandet år siden fra Aarhus til et forsorgshjem for unge i Herning og siden til en landsby nær Viborg. De seneste måneder har hun boet i Skive, hvor hun befinder sig godt. Det største problem er, at hun skal rejse langt for at få den misbrugsbehandling, hun har brug for.

En ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte viser, at hjemløshed og social udsathed ikke kun er et storbyfænomen. Rapporten præsenteres i dag på en konference i Slagelse om social udsathed i de såkaldte udkantsområder. En af rapportens hovedkonklusioner er, at flytningen fra by til land i nogle tilfælde kan give udsatte et bedre liv. Det fremgår af rapportens research blandt 21 socialt udsatte og 17 socialmedarbejdere fra Bornholms, Guldborgsund, Norddjurs, Sønderborg og Vesthimmerlands kommuner.

Rapporten viser også, at andelen af socialt udsatte i land- og yderkommuner (yderkommuner ligger længst væk fra de større byer, red.) er vokset de seneste 10 år. Målt i forhold til befolkningstallet er andelen af borgere, der modtager misbrugs- behandling eller bor på forsorgshjem, i dag højere i land- og yderkommunerne end i landets fire største byer. Og mens der de seneste 10 år er sket et markant fald i antallet af ambulante psykiatriske patienter i de store byer, så bliver der flere borgere med psykiatriske lidelser i landkommunerne.

”Nogle af de mennesker, vi har interviewet, får det bedre efter flytningen fra de større byer. Det skyldes blandt andet, at de får adgang til naturen, og at det i nogle landkommuner er lettere at få en god, billig bolig end i storbyen. Samtidig viser interview-ene, at hjælpen i de små kommuner nogle gange er mere fleksibel, og at der er en mere menneskelig sagsbehandling. Her kunne de store kommuner i nogle tilfælde lære noget,” siger formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.

Rapporten peger samtidig på, at livet på landet kan være forbundet med problemer. Ikke mindst fordi der i de fleste land- og yderkommuner er sket en centralisering, så hospitaler, praktiserende læger, misbrugsbehandling og sociale væresteder koncentreres i de større byer.

”Især i forhold til lægebehandling spiller afstand og tilgængelighed en rolle. Der er også brug for, at kommunale tilbud og væresteder i højere grad rykker ud i landdistrikterne. Selvom udviklingen på en række strækninger går godt, så må vi ikke være blinde for de problemer, som skal løses,” siger Jann Sjursen.

Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, finder det positivt, at flytningen fra storbyen i nogle tilfælde giver socialt udsatte borgere en højere livskvalitet.

”Men det er en stor udfordring for landkommuner som for eksempel Lolland og Langeland, at de skal tage imod et betydeligt antal socialt udsatte borgere. Det påvirker kommunens økonomi, men derudover er det mit generelle indtryk, at de mindre kommuner ofte er gode til at indgå partnerskaber med andre kommuner for at få skabt tilbud til mennesker, som kræver ekstra hjælp,” siger Steffen Damsgaard.

Lolland Kommune modtog sidste år 299 tilflyttere, der stod uden for arbejdsmarkedet. Maria Mistarz Benzon, der er projektleder for Kirkens Korshær på Lolland og Falster fortæller, at der er et stort behov for flere sociale tilbud.

”Den romantiske drøm om at bo på landet svarer ikke altid til virkeligheden. Jeg hører tit, at borgere kan være overraskede over, hvor dyrt det er at tage bussen. Det kan betyde, at man fravælger at tage bussen til misbrugs- behandling, fordi maden til børnene skal prioriteres,” siger Maria Mistarz Benzon.

Som konsekvens af det stigende antal socialt udsatte på Lolland og Falster åbnede Kirkens Korshær den 15. november et værested i Nykøbing Falster. Derudover har Kirkens Korshær planer om at etablere et værested på Lolland og et mobilt værested, der opsøger socialt udsatte på Lolland og Falster.

Tilbage i Skive forsøger Nuka Kleist at skabe sig et nyt liv. Hun er i gang med en uddannelse som klejnsmed, og så har hun engageret sig i de hjemløses organisation Sand og er 2. formand for Sand i Vestjylland:

”I Aarhus trak misbrugsmiljøet mig ned. Når jeg mødte vennerne i Mølleparken, skulle vi drikke, og så var det svært at komme op næste morgen og passe en uddannelse. Det er blevet lettere at passe min uddannelse, efter at jeg er flyttet,” siger Nuka Kleist.

Hvis ikke jeg var flyttet væk fra Aarhus, så tror jeg ikke, jeg havde overlevet

Nuka Kleist