Raske ældre forbereder sig på plejehjem

Ældre orienterer sig stadig oftere om forholdene på landets plejehjem. Også selvom de ikke har og måske aldrig får behov for en plejehjemsplads. Ældre er blevet bevidste forbrugere, siger flere

Det fem år gamle plejehjem Betty Sørensen Parken ligger på en skrænt ned til Vejle Fjord. Grunden blev doneret til formålet med den klausul, at beboerne så vidt muligt skulle kunne leve, som de havde gjort i deres eget hjem. –
Det fem år gamle plejehjem Betty Sørensen Parken ligger på en skrænt ned til Vejle Fjord. Grunden blev doneret til formålet med den klausul, at beboerne så vidt muligt skulle kunne leve, som de havde gjort i deres eget hjem. –. Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

Selvom håret gråner, og rynkerne tager til, kan mange i dag klare at blive boende i eget hjem til langt op i alderen. Og det vil vi også helst, viser en ny analyse fra Boligøkonomisk Videnscenter. Ifølge den er over 80 procent af danskerne mellem 70 og 90 år således tilfredse med deres bolig.

LÆS OGSÅ: Plejecenter på beboernes præmisser

Alligevel oplever flere og flere plejehjem at blive kontaktet af raske ældre eller deres pårørende, der er i gang med at undersøge forholdene forskellige steder, såfremt behovet for en plejehjemsplads skulle opstå i fremtiden. De ældre ønsker viden om plejehjemmenes rammer og værdisæt, så de kan tage stilling til, hvor de ønsker at tilbringe sidste del af livet, hvis det skulle blive aktuelt med plejehjem.

En af dem, der kan nikke genkendende til den tendens, er Emil Tang, der er direktør for Danske Diakonhjem, der driver flere plejehjem rundt om i landet:

Der er i dag klart flere, der henvender sig på et tidligt tidspunkt, end der var for få år siden. Folk er klar over, at de måske kommer på plejehjem på et tidspunkt, og samtidig er de blevet bevidste om, at de også på dette område har det frie valg.

På det private plejehjem Else Mariehjemmet i Humlebæk oplever forstander Hanne Munkholm også, at ældre borgere eller deres pårørende henvender sig, når der er og somme tider også inden der er et aktuelt behov.

De ældre er bevidste om, at der kan risikere at tilstøde dem noget, der betyder, at de får behov for en plejehjemsplads. Ved at orientere sig i god tid får de muligheden for at kunne fortælle deres nærmeste, hvor de gerne vil hen, hvis det skulle blive relevant, siger hun og tilføjer, at hun finder det naturligt, at også ældre gerne vil have indflydelse på deres fremtidige liv.

Hos ÆldreSagen mener seniorkonsulent Margrethe Kähler, at det er et sundhedstegn, at de ældre bekymrer sig for deres fremtid og gerne vil være med til at forme den selv.

Det er et led i de nye ældres holdning om, at de vil have indflydelse på, hvordan de skal have det, når de bliver gamle, siger hun, men gør dog opmærksom på, at de ældre bør revurdere deres beslutning, den dag de vitterlig står og skal på plejehjem.

Meget kan ændre sig med årene hos både den ældre og på det plejehjem, man havde forestillet sig, man skulle bo på. Derfor er det en god idé, at de ældre eller deres pårørende, når behovet er aktuelt, atter orienterer sig på plejehjemmene. Blandt andet er det vigtigt at være opmærksom på tonen mellem beboere og personale og få viden om plejehjemmets blik for andet end kroppens pleje. Det er mindst lige så vigtigt, at der er fokus på det mellemmenneskelige altså det psykologiske, siger Margrethe Kähler og slår fast, at det er en stor misforståelse at tro, at man kan få en plejehjemsplads, blot fordi man har nået en vis alder:

I dag er det kun de allersvageste, der kommer på plejehjem, og rigtig mange af dem er demente.

Ifølge Danmarks Statistik boede der i december 2011 7169 borgere i deciderede plejehjemsboliger.

seniorliv@k.dk

seniorliv side 8