Prøv avisen
Reportage

Reaktioner på ghetto-udspillet i Tingbjerg: ”Jeg tror lidt, at folk er ligeglade”

”Når jeg går på arbejde om morgenen, tænker jeg slet ikke på skyderier. Jeg tænker ikke på, om der kan være nogen, der løber på gaden og skal slå en eller anden. Tingbjerg har sin helt egen harmoni. Alle kender hinanden herude. Alle hjælper hinanden herude,” siger Ezeli Günes Agis. – Foto: Leif Tuxen

Mens regeringen i går fremlagde sit ghetto-udspil i Mjølnerparken, var Kristeligt Dagblad i en anden ghetto, Tingbjerg i København, for at høre reaktioner på regeringens indsats mod parallelsamfund

Tempoet torsdag formiddag i Tingbjerg er langsomt. Kvinder og mænd stryger ind og ud af de åbne butikker, nogle opslugt i samtaler, andre med øjnene på den pakke vindruer, de lige har udset sig hos grønthandleren. Meget få har lyst til at snakke med Kristeligt Dagblad om det nye ghetto-udspil.

Men Ali, der er butiksejer og har boet i Tingbjerg i 17 år, vil gerne snakke, selvom han hverken ønsker at dele sit fulde navn eller at få sit billede taget.

”Jeg har ikke lyst til at blive kendt,” siger han med et smil, men pointerer med alvor, at selvom 95 procent af beboerne i området vil være enige i det, han siger, er der måske fem procent, der ikke vil være det. Han ønsker ingen ballade. Ali fortæller om Tingbjerg og om, at han ikke tror på, at regeringens ghetto-udspil vil ændre noget for området.

En mand i neongul jakke træder ind i Alis butik for at købe cigaretter. Michael Jakobsen, hedder han, og han har arbejdet på Tingbjerg Kollegiet i 15 år. Han har altid været glad for at arbejde i Tingbjerg, og han har også gjort sig tanker om, hvad der kan trække flere folk til området.

”Jeg tror, det ville hjælpe, hvis vi kunne få lov at åbne, så man kan køre til og fra Tingbjerg, altså få en bedre infrastruktur herude. Det ville måske hjælpe til at få flere ressourcestærke folk til området,” siger Michael Jakobsen.

Han kan heller ikke se, at ghettoudspillet kommer til at gøre den store forskel. I hvert fald ikke for kriminaliteten.

”Dobbeltstraf tror jeg ikke hjælper. Dem, der er kriminelle og er inde i den løbebane, om de skal ind og sidde et eller to år, det er jo fuldstændig ligegyldigt for dem,” siger Michael Jakobsen.

Ali byder ind for at sige sin mening om mediernes dækning af Tingbjerg og regeringens retorik. Han synes, at politikerne og medierne bør fjerne fokus fra kriminaliteten i området.

”Jeg tror, man skal fokusere på børnene,” siger Ali.

Han foreslår helt konkret, at kommunen skal sørge for flere aktivitetstilbud til de unge.

”Ellers bliver her for kedeligt,” siger Ali.

Han fortæller om sin søn, der er professionel fodboldspiller og har en chance for at komme til New York. Det får Ali til at afslutte samtalen med et budskab:

”Det skal gøres tydeligt, at man sagtens kan nå sit mål her.”

Længere nede ad gaden står Ezeli Günes Agis og ryger en cigaret. Hun tager sine høretelefoner ud for at snakke om Tingbjerg, som hun for nyligt flyttede væk fra, men som var hendes hjem i 19 år. Hun er ikke imod regeringens stramninger, men hun er skeptisk.

”Jeg vil sige, at regeringen 100 procent bare skal stramme op, det er jeg slet ikke imod. Men det der med at trække alt for specifikke grænser op og sige: Gør I det her, så sker det her… Jeg tror lidt, at folk er ligeglade,” siger Ezeli Günes Agis.

Hun tror ikke, at skærpede regler vil gøre en forskel for de unge drenge, der hele deres liv har været involveret i kriminalitet.

”Jeg tror ikke, der er noget, som vil hjælpe. De drenge, der er bandemedlemmer, jeg tror lidt, det er fritid, hvis man kan sige det på den måde. De har et sammenhold, de kan komme ned til hinanden og hygge sig og lave ballade på samme tid. Det er jo ikke godt. Det tror jeg ikke, der er nogen, der synes,” siger hun.

Ezeli Günes Agis’ beskrivelse af Tingbjerg rammer i hvert fald plet denne formiddag:

”Lige nu er det meget roligt,” siger hun, før hun stiller sig op for at få sit billede taget.

Det får folk til at stimle sammen om kameraet, og to kvinder med hovedbekædning ryster lidt på hovedet.

”Jeg håber, at hun sagde gode ting om Tingbjerg,” siger en anden kvinde og viser på den måde sin skepsis over at have medierne rendende.

Ezeli Günes Agis pakker sig godt ind, før hun skynder sig videre for at komme på arbejde.