Prøv avisen

Reaktioner: Det mener de om den nye folkeskolereform

Ganske tæt på bornholmske Gudhjem troner Danmarks største rundkirke. Kirken er et tidligere forsvarsvæk, og fortællinger vil, at en skat er gemt et sted under eller omkring kirken. Rundkirken er opført omkring 1150 og er i dag blandt Bornholms største turistattraktioner. Foto: Mads Nissen Denmark

MED AFSTEMNING: Reaktioner på reformen af den danske folkeskole, som regeringen, Venstre og DF er blevet enige om:

Christine Antorini (S), børne- og undervisningsminister:

- Vi får nu en endnu bedre skole for alle børn. Med flere timer i dansk og matematik, engelsk fra 1. klasse og nye fag som håndværk og design.

- Fremtidens folkeskole kommer til at give alle elever et fagligt løft med flere og bedre timer. Den nye folkeskole får blandt andet et tættere samarbejde med det lokale idræts-, forenings- og kulturliv.

- Allerede nu kan landets kommuner, hvis de vil, gennemføre flere elementer fra den nye folkeskolereform. En af de nye ting, vi introducerer, er engelsk fra 1. klasse og et andet fremmedsprog fra 5. klasse, og det kan skoler allerede i dag lave forsøg med.

LÆS OGSÅ: Heldagsskolen kommer - på let nedsat tid

Pernille Vigsø Bagge (SF), skoleordfører:

- Vi får en ny folkeskole, som ligner den, vi længe har ønsket os i SF.

- For SF har det været vigtigt, at flere skal lære mere, at der skal være et større fokus på trivsel, og at den sociale mobilitet øges, så alle elever kommer med og uanset baggrund kan tage en ungdomsuddannelse.

- Jeg er glad for, at aftalen ikke indeholder noget om karakterer fra 4. klasse, eller om at det skal være muligt at dumpe sin 9. klasses afgangsprøve.

Alex Ahrendtsen (DF), uddannelsesordfører:

- Vi har fået styrket de kulturbærende fag, ligesom vi har fået mere ro og disciplin i klassen gennem klasseledelse.

- Desuden har vi fået de internationale linjer ud af regeringens udspil, og vi har fået igennem, at der skal være færre timer. Det betyder, at vi har fået gjort op med den heldagsskole, som vi anser for en yderst dårlig idé.

- Musikken bliver også styrket gevaldigt gennem aftalen, og det er DF, der har sørget for det.

Karen Ellemann (V), folkeskoleordfører:

- Det vigtigste for Venstre har været at sikre en stigning i antallet af timer i kernefagene dansk, matematik, historie og fremmedsprog. Med flere timer her har vi taget et markant skridt for at forbedre det faglige niveau.

- Eleverne i 8. klasse skal fremover kunne det, som de i dag kan i 9. klasse, og dermed sætter vi nogle klare mål for, hvor meget dygtigere de danske elever skal blive.

Lotte Rod (R), børne- og undervisningsordfører:

- Danske børn kan nu se frem til en mere varieret skoledag, der bliver længere, men vil føles kortere.

- Den ny skole giver et løft til dem, der i dag lærer for lidt, og flere udfordringer til dem der i dag ikke udfordres nok. Med et gammelt Marianne Jelved-citat vil jeg sige, at "vi får børn, der fløjter på vej til skole, og fløjter på vej hjem fra skole igen".

Partiformand Lars Barfoed, De Konservative:

- Danmarks folkeskole skal udvikles. Der skal mere vægt på faglighed og dannelse. Men den danske folkeskole skal ikke gøres til en heldagsskole, hvor børnene tvinges til at blive på skolen til obligatorisk lektielæsning, og hvor familierne sættes uden for indflydelse på deres egen fritid.

- Det Konservative Folkeparti kan derfor ikke støtte den aftale om heldagsskolen, som regeringen har indgået uden om forligskredsen med Venstre og Dansk Folkeparti.

Partileder Anders Samuelsen (LA):

- Venstre har ansvaret for, at der nu bliver gennemført en reform af folkeskolen, der ikke gør danske elever dygtigere, der ikke er liberal, og som ikke er baseret på faglighed.

- Det er til at græmme sig over! Hvorfor står Venstre ikke på børnenes og forældrenes side i stedet for på statens og regeringens side?

- Principperne fra den røde heldagsskole består i den vedtagne reform: Lange skoledage med obligatorisk hop, leg og lektielæsning. Det bliver eleverne ikke dygtigere af. Reformen bygger på en mavefornemmelse - ikke forskning.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening:

- De politiske partier bag aftalen har høje ambitioner med reformen. Det paradoksale er, at der ikke følger penge med til det øgede timetal, og at der de sidste 10 år er sparet 12 procent per elev i normalundervisningen.

- Man kan ikke skrue op for antallet af undervisningstimer med de samme ressourcer, uden at det vil gå ud over kvaliteten. Hvis de skal realiseres, kræver det en milliardinvestering. Regeringen har et ansvar for at sikre kommunerne mulighed for at løfte den opgave.

Sanne Lorentzen, formand for Bupl's lederforening:

- Det er uacceptabelt og bekymrende, at de pædagogfaglige ledere ikke er nævnt og tilsyneladende ikke er tiltænkt nogen rolle i den nye skole. Når man ønsker pædagogernes kompetencer mere ind i skolen, burde man tænke over, hvordan disse kompetencer skal ledes, holdes ved lige og udvikles.

- En pædagogfaglig leder i skolens ledelsesteam er en naturlig og uundværlig del af pakken, hvis skolereformen skal lykkes.

Henning Pedersen, formand for pædagogernes fagforening, Bupl:

- Jeg savner en garanti for, at pædagogerne inddrages i skolen. Det er helt afgørende, at der ikke mistes en eneste pædagogstilling på grund af reformen. Når der bliver mindre SFO-tid, så skal der pædagoger ind i skolen.

- Det er det, der skal skabe den nye skole for børnene. Bupl er også bekymret for fritidsinstitutionernes fremtid. Det er vigtigt at bevare fritidsinstitutionerne, også når skoledagen er lang.

LÆS OGSÅ: Politisk redaktør: K er stærkt irriterende for de andre partier

Borgmester Erik Nielsen (S), formand for Kommunernes Landsforening (KL):

- KL er meget positiv over for den nye folkeskolereform. Hvis vi skal vende udviklingen, hvor knap hver sjette elev forlader folkeskolen uden de basale færdigheder til at læse og regne, så er der behov for en helt ny skoledag.

- KL hilser derfor velkommen, at der er indgået et ambitiøst forlig for folkeskolen.

Jannik Schack Linnemann, uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv:

- Set med erhvervslivets øjne får vi med aftalen langt om længe det faglige løft af folkeskolen og dermed af fremtidens arbejdskraft, som vores virksomheder har sukket efter i mange år.

- Mere dansk, matematik, idræt og fremmedsprog er sammen med mulighed for faglig fordybelse for både bogligt stærke og praktisk begavede børn den rigtige vej at gå. Nu får folkeskolen forudsætningerne for at bryde den negative sociale arv og få alle med på vognen.

FAKTA: Sådan ser den nye folkeskole ud

Karsten Dybvad, administrerende direktør, Dansk Industri:

- Reformen af folkeskolen er et stort skridt i retning af en bedre skole, hvor børnene kommer til at stå stærkere i samfundet og på fremtidens arbejdsmarked. Derfor er vi godt tilfredse med den nye reform.

Flemming Krogh, formand for Ingeniørforeningens Uddannelsesudvalg:

- Reformen giver forhåbninger om, at vi kan få det faglige løft i folkeskolen, som længe har været efterlyst. Flere undervisningstimer kombineret med mere bevægelse vil gavne samtlige elever.

- Ingeniørforeningen havde gerne set mere naturfagsundervisning på skemaet, men så må vi sætte vores lid til, at dette opvejes i den såkaldte understøttende undervisning, praktiske tilgang og kontakt til erhvervslivet.

Søren Møller, formand for DGI, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger:

- Det er en stor sejr, at alle folkeskoleelever nu får idræt, motion og bevægelse mindst en lektion hver dag. For aktivitet skaber mere aktivitet, og den nye folkeskoleaftale vil også gavne idrætsforeningerne.