Prøv avisen

Reaktionerne på prins Henriks død handler om hele kongehuset

Kulturminister Mette Bock (LA) og flere andre prominente politikere har kritiseret den udbredte sympati for at have karakter af hykleri, for i levende live blev Prinsen indimellem udsat for noget, der mindede om voksenmobning, mener hun. Foto: Martin Sylvest/ ritzau scanpix

Interessen og sympatien for prins Henrik, som bisættes i dag, har været massiv siden hans død. Flere politikere kalder det dog hykleri, fordi han i levende live mødte en del modstand, men den nyfundne popularitet handler faktisk heller ikke så meget om ham, mener eksperter

Danmark og danskerne tager i disse dage afsked med prins Henrik i stort antal og på mange måder. Cirka 14.000 mennesker passerede i løbet af weekenden forbi Prinsens kiste i Christiansborg Slotskirke trods halvanden times ventetid og bidende kulde. I Roskilde Domkirke har man siden hans død oplevet en markant fremgang af turister, der gerne vil se den kongelige sarkofag, som Prinsen alligevel ikke skal begraves i. Og befolkningen er strømmet til blandt andet Fredensborg og Graasten Slot for at lægge blomster og skrive i kondolencebogen.

I mange af landets vinbutikker melder man desuden, at Prinsens vin fra Château de Cayx nu er udsolgt, og på Google ligger ”prins Henrik” på tredjepladsen blandt de mest søgte ord den seneste måned. På Facebook har kongehuset fået 23.000 flere følgere den seneste uge, og blandt de virale nyheder – altså nyheder, der deles på sociale medier – har historier om prins Henrik ligget helt i top siden hans død.

Kulturminister Mette Bock (LA) og flere andre prominente politikere har kritiseret den udbredte sympati for at have karakter af hykleri, for i levende live blev Prinsen indimellem udsat for noget, der mindede om voksenmobning, mener hun. Prins Henrik, som bisættes i dag fra Christiansborg Slotskirke, var for anderledes for de konforme danskere.

Så hvad er den enorme interesse for prins Henrik egentlig udtryk for? Er følelsesrusen ikke oprigtig? Jo, det er den bestemt, mener ekspert i kongehuset og lektor i historie på Københavns Universitet Sebastian Olden-Jørgensen. Mange tager blot fejl af, at danskernes mange tilkendegivelser ikke kun er rettet mod Prinsen, men mod hele kongehuset.

”Jeg er faktisk noget overrasket over intensiteten af sympatien for prins Henrik i disse dage,” siger han.

”Den danske befolkning har altid haft et sammensat forhold til ham, og særligt de seneste år, hvor han har opført sig decideret mærkeligt, har han stødt mange fra sig. Men det handler jo om følelser. Nogle har måske bondeanger, men først og fremmest handler det om, at dødsfald næsten pr. automatik udløser sympati og medfølelse. Det er en del af vores kultur. Her retter sympatien sig dog nok især mod vores i særklasse populære dronning Margrethe. Alle har kunnet se, hvor hårdt det har måttet være for hende de seneste år, og viser nu, at de føler med hendes tab. På den måde er der tale om følelsesmæssigt forbundne kar.”

Der er også noget andet på spil, mener han. For der er fortsat stor interesse i befolkningen for at tage del i kongehusets liv, og for nylig gik offentligheden glip af den guldbryllupsfejring, som prins Henrik aflyste. Det er også længe siden sidste bryllup eller dåb i kongehuset. Nu får mange så afløb for deres følelser og interesse gennem et dødsfald.

”Man skal huske på, at kongehuset er et familiefirma. Derfor rammer det hele familien, når der er en, der skejer ud. Og det kommer familien til gode, når der sker noget, som vækker sympati,” siger Sebastian Olden- Jørgensen.

Måske lige så vigtigt skal reaktionerne på prins Henriks død også ses som del af en nyere minde- og sorgkultur, der er mere offentlig og intens end tidligere, påpeger Stine Gotved, cybersociolog og lektor på IT-Universitetet i København.

Vi reagerer i stigende grad offentligt – ikke mindst via de sociale medier – når vi har brug for at udtrykke følelser over voldsomme begivenheder. Det behøver ikke at handle om en konkret person. Efter terroren i Paris i 2015 blev den franske ambassade i København eksempelvis overdænget med blomster. I forhold til prins Henrik er det nok, at han er del af en familie, vi alle føler os forbundet til på en eller anden måde.

”Vi har i dag et udtalt behov for at manifestere, at vi føler noget. Det er ikke nok blot at føle det, og derfor deler vi vores sympati på nettet eller lægger en blomst ved slottet. Det er ikke en en-til-en-sorg, det handler for mange lige så meget om at være sammen om en følelse,” siger hun.

Om den samlende følelse er nok til permanent at ændre det generelle syn på prins Henrik, er det for tidligt at spå, mener Sebastian Olden-Jørgensen:

”Det kan gå begge veje, men der er ingen tvivl om, at kongehuset som sådan får styrket sine bånd til befolkningen. Sådan som det sker, hver gang der sker store ting i familien.”