Reform skal gøre det let at omskole sig efter en arbejdsskade

Under uddannelsen vil de arbejdsskaderamte få 83 procent af deres hidtidige løn, har et bredt flertal aftalt.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har sammen med et bredt flertal i Folketinget lavet en aftale om en reform af arbejdsskadesystemet.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har sammen med et bredt flertal i Folketinget lavet en aftale om en reform af arbejdsskadesystemet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Skiftende regeringer har i flere år forsøgt at lave en ny arbejdsskadereform, og siden før sommerferien har den nuværende regering forhandlet med Folketingets partier om netop det.

Fredag er et bredt flertal i Folketinget så blevet enige om en ny arbejdsskadeaftale, oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

- Jeg må indrømme, at jeg faktisk er ufatteligt glad og stolt over, at vi nu er lykkedes med for første gang i 18 år at lande en aftale på arbejdsskadeområdet, siger ministeren.

Med aftalen forsøger partierne blandt andet at gøre det mere attraktivt for dem, der er blevet ramt af en arbejdsskade, at omskole sig, hvis de ikke længere kan udføre deres oprindelige job.

Under uddannelsen vil de arbejdsskaderamte få 83 procent af deres hidtidige løn.

- På den måde så tror vi på, at både den enkelte og samfundet er bedst tjent med, at de, der kan, også vender tilbage til arbejdsmarkedet igen, siger Peter Hummelgaard.

Partierne er også enige om, at sager om arbejdsskader ikke unødigt skal trække ud i årevis.

Derfor skal sagsbehandlingstiden forkortes, så den tilskadekomne hurtigere får klarhed over sin økonomiske situation.

Samtidig bliver erstatningssummerne til de arbejdsskaderamte også forhøjet. Erstatningen vil fremover blive fastlagt efter den bedste årsløn inden for de seneste fem år.

På arbejdsskadeområdet har der historisk været stor uenighed mellem arbejdstagerne og arbejdsgiverne om, hvem der skulle betale for hvad, og hvilke rettigheder folk, der bliver udsat for en arbejdsskade, skal have.

Regeringen havde i første omgang lagt op til en højere mengodtgørelse end det, det er endt med.

Forslaget gik på at pålægge landets arbejdsgivere en årlig merudgift på over 300 millioner kroner til højere godtgørelse i arbejdsskadesager.

- Det er ikke et selvstændigt mål for os, at arbejdsskadesystemet skal være dyrere, men vi har også måttet indgå nogle kompromiser, siger ministeren.

- Men ikke desto mindre er princippet holdt i hævd om, at de, der kommer til skade på arbejde, oplever højere erstatningssummer. De, der kommer til at betale for det, er arbejdsgivere, som ikke er dygtige til at passe på deres ansatte.

Bag aftalen står regeringen, Venstre, SF, De Radikale, De Konservative, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet.

/ritzau/