Prøv avisen

Regeringen i vildrede om omstridt migrationspagt fra FN

Selvom statsminister Lars Løkke Rasmussen i går slog fast, at den danske regering vil blive repræsenteret på ministerniveau, afviser to ministre at repræsentere Danmark ved FN-møde om omstridt migrationspagt i Marrakesh i Marokko den 10.-11. december. Foto: Mads Claus Rasmussen

To ministre afviser at repræsentere Danmark ved FN-møde om omstridt migrationspagt, mens konservativ ordfører ønsker forbehold skrevet ind. Regeringen har ikke troværdigt kunnet forklare, hvorfor Danmark skal tilslutte sig erklæringen, siger eksperter om regeringskvalerne

Det var den omvendte verden, da Folketinget i går ved en hasteforespørgsel diskuterede en meget omtalt migrationserklæring fra FN.

Partier på den ydre venstrefløj roste statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for at tilslutte sig migrationspagten, mens Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet skosede regeringen for at sprede uklarhed om erklæringens konsekvenser og regeringens egen linje.

”Det sejler. Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi i Socialdemokratiet er temmelig utilfredse med regeringens håndtering af denne migrationserklæring,” sagde partiets udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye med henvisning til, at den konservative udlændinge- og integrationsordfører Naser Khader gentagne gange har kritiseret erklæringen, ligesom både udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og udviklings-minister Ulla Tørnæs (V) har nægtet at repræsentere Danmark ved tilslutningen til erklæringen, når den behandles på et FN-møde i Marrakesh i Marokko den 10.-11. december.

”Det kan jo tyde på, at der er opstået en intern kritik i regeringen om, hvad man har med at gøre her, når der er opstået tvivl om, hvem der skal deltage i Marrakesh i næste uge,” sagde Dansk Folkepartis partiformand, Kristian Thulesen Dahl, blandt andet.

I går slog statsminister Lars Løkke Rasmussen imidlertid fast, at den danske regering vil blive repræsenteret på ministerniveau. Det kunne blive ham selv, som mødte op, sagde han.

Som optakt til forespørgslen i går var regeringen og Socialdemokratiet blevet enige om en såkaldt vedtagelsestekst. Heraf fremgår det blandt andet, at Danmark har interesse i det internationale samarbejde, at erklæringen ikke er juridisk bindende, at Folketinget fastlægger udlændingepolitikken, og at Danmark ved dansk tilslutning ”understreger de udfordringer, som migration også medfører”.

Trods det kunne De Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader, heller ikke i går tilslutte sig FN-erklæringen, som blandt andet USA og Australien samt flere europæiske lande har taget afstand fra.

”Personligt er jeg skeptisk over for pagten og dens konsekvenser, og De Konservative deler min skepsis. Derfor er det afgørende, at vi får forbehold ind, så der ikke hersker tvivl om pagtens konsekvenser. Noget af det, der virkelig provokerer mig, er begrænsningen af mediernes ytringsfrihed,” sagde Naser Khader med henvisning til, at det i FN-erklæringen fremgår, at FN-medlemsstaterne bør afskære medier fra offentlig støtte, hvis de promoverer intolerance.

Der lader altså stadig til at være spørgsmål, som ikke er besvaret, her en uge inden FN-medlemsstaterne skal tage stilling til migranterklæringen i Marokko. Den uklarhed kan skyldes ”inkonsekvent argumentation” fra regeringen, siger professor Peter Nedergaard, der forsker i international politik ved Københavns Universitet. Han har fulgt debatten om migrationspagten tæt i de seneste uger.

”På den ene side har man sagt, at der er tale om en retlig uforpligtende aftale, men samtidig skulle det være en aftale, der lægger pres på dem, der ikke vil modtage migranter. Men hvis presset går den ene vej, går det vel også den anden vej? Regeringen har efter min mening været inkonsekvent i sin argumentation fra begyndelsen og forsøgt både at blæse og have mel i munden,” siger Peter Nedergaard.

Liberal kommentator og radiovært Jarl Cordua har ligeledes fulgt diskussionerne på tæt hold.

”Regeringen har haft svært ved at forklare, hvorfor man skal underskrive en aftale, der ikke har noget at sige,” siger han.

Derudover kan regeringens kvaler om migrationspagten også forklares med det snart kommende folketingsvalg.

”Det er en symbolsk diskussion, og det er svært ikke at se eksempelvis Inger Støjbergs forbehold over for at deltage i Marrakesh som symbolsk. Hun ønsker at vise, at det ikke er en idé, som er groet i hendes have. Det samme kan forklare, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, ikke har villet røre debatten med en ildtang. Det siger noget om, hvor giftig udlændingedebatten er blevet. Særligt på grund af presset fra Nye Borgerlige. Det handler ikke kun om politik, men også om, hvad folk læser ind i pagten. Vi er så tæt på et valg, at alle politikere fisker i rørte vande,” siger Jarl Cordua.