Prøv avisen

Regeringen vil arbejde for forfulgte kristne i FN-råd

”Kampen imod forfølgelse af kristne og andre religiøse minoriteter er en kernesag for regeringen. Derfor er det også noget, Danmark kommer til at have fokus på i menneskerettighedsrådet,” lyder det fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Ikke én gang har FN’s Menneskerettighedsråd haft forfulgte kristne på dagsordenen. Omvendt bliver Israel konsekvent fordømt. Nu vil udenrigsministeren have styr på prioriteterne i rådet. Det er på tide, at lande som Danmark står ved sine principper, siger iagttager

Forfulgte kristne skal op på dagsordenen, Israel skal rykke ned.

Sådan kan man lidt firkantet opsummere den danske regerings agenda i FN’s Menneskerettighedsråd, når Danmark i næste uge deltager i den første samling i rådet i år.

Mens forfølgelsen af kristne ikke én gang har været på dagsordenen i rådet siden dets oprettelse i 2006, er Israel det land, som flittigst bliver fordømt. Det sker via de såkaldte resolutioner. I forbindelse med den seneste samling er der besluttet syv resolutioner imod Israel og ikke én imod lande som Pakistan og Somalia, hvor der jævnligt sker forbrydelser imod kristne.

”Kampen imod forfølgelse af kristne og andre religiøse minoriteter er en kernesag for regeringen. Derfor er det også noget, Danmark kommer til at have fokus på i menneskerettighedsrådet,” skriver Anders Samuelsen i en mail til Kristeligt Dagblad og oplyser, at den danske regering som nyt rådsmedlem sammen med EU har arbejdet for, at menneskerettighedsrådet tager spørgsmålet om forfulgte religiøse minoriteter op i udkastene til de landeresolutioner, der skal behandles i næste uge. Det vil blandt andet ske i resolutionerne om Nordkorea, Myanmar og Syrien.

”Det er jeg tilfreds med, og det er et spørgsmål, vi sammen med EU vil blive ved med at have fokus på,” lyder det fra udenrigsministeren.

I næste uge skal FN’s Menneskerettighedsråd dog særligt diskutere Israel. Sådan er det, hver gang rådet mødes. Som det eneste land har Israel sit eget punkt på dagsordenen. Der er således sat en hel dag af til at behandle Israel, mens alle andre menneskerettighedsproblematikker behandles en anden dag. Ser man på det historisk, har mere end halvdelen af resolutionerne omhandlet Israel, oplyser interesseorganisationen UN Watch, der holder kritisk øje med praksis i FN’s Menneskerettighedsråd.

”Grundlæggende er rådet en politisk organisation, der hellere angriber Israel, USA og Europa end Mellemøsten,” siger Hillel Neuer, direktør i UN Watch:

”Menneskerettighedsrådet arbejder modsat af, hvordan det var tiltænkt. Man beskytter krænkerne. Når forfulgte kristne ikke har været på dagsordenen, skyldes det, at disse forbrydelser sker i muslimske lande. De har ingen interesse i at tage spørgsmålet op, og krænkerne optager mere end halvdelen af sæderne i rådet,” siger Hillel Neuer.

Men spørgsmålet er, om et lille land som Danmark kan gøre en forskel i forhold til at rykke balancen. Hillel Neuer er optimistisk.

”Danmark er ikke en supermagt på størrelsen, men vi håber, at det kan blive en moralsk supermagt. Det er på tide, at de lande, der har principper, viser det,” siger Hillel Neuer.

Udenrigsminister Anders Samuelsen vil ikke oplyse, hvordan Danmark vil stemme i forhold til de i alt fem resolutioner, som omhandler Israel i næste uge. Men han bemærker generelt om sit syn på Israel i rådet:

”Jeg har sagt mange gange, at det ikke giver mening, at Israel og de [af Israel, red.] besatte områder som den eneste landesituation i verden har sit eget punkt på menneskerettighedsrådets dagsorden. Israel skal ikke fritages for kritik, men jeg ønsker, at de skal behandles på lige fod med alle andre lande. Det er den vej, Danmark kommer til at trække,” skriver han til Kristeligt Dagblad.

Også De Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader, mener, at der skal vedtages resolutioner imod de lande, der forbryder sig imod kristne og andre mindretal.

”Jeg regner med, at vi er proaktive og påvirker med danske synspunkter. Både i forhold til menneskerettigheder, kvinderettigheder, seksuelle minoriteters rettigheder og religiøse minoriteters rettigheder. Ikke mindst i forhold til forfølgelse af kristne,” siger Naser Khader.

Men er det realistisk, at et lille land som Danmark kan få forfulgte kristne på dagsordenen i et råd, som er præget af forskellige alliancer, hvor man ifølge kritikere holder hånden over hinanden?

”Hvis vi ikke kan få spørgsmålet på dagsordenen, så forstår jeg ikke, hvad vi laver i det råd. Vi skal italesætte det, der optager os,” siger Naser Khader.