Prøv avisen

Regeringen vil mindske bøvl for foreninger, der yder socialt arbejde

Frivillige kan noget andet og ekstra end det offentlige. Derfor skal civilsamfundet have de bedst mulige forudsætninger for at udvikle den frivillighed,” siger børne- og socialminister Mai Mercado (K). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Socialminister Mai Mercado (K) lægger op til at fjerne det administrative besvær for især små foreninger, så det bliver nemmere for frivillige at hjælpe samfundets svageste

Landsforeningen for Efterladte efter Selvmord er en lille forening med et budget på under 200.000 kroner om året, men alligevel må bestyrelsen bruge mange timer på at udfylde skemaer for at få støtte fra det offentlige.

Det er blot et eksempel på det bureaukrati, frivillige foreninger er underlagt. Men børne- og socialminister Mai Mercado (K) lægger nu op til at fjerne en del af det administrative bøvl for de mange foreninger, der modtager offentlige midler til socialt arbejde. Særligt for de mindre foreninger vil nogle af de strengeste krav blive lempet. Børne- og Socialministeriet sender i dag en ny rapport i høring med 15 anbefalinger, der skal forenkle regler for støtte til foreningsdanmark. Rapporten foreslår blandt andet, at driftstilskud udbetales først på året for at give foreninger større klarhed over deres økonomi. Samtidig skal regler om revision og budgetter lempes.

”Regeringen har en drøm om, at velfærd og frivillighed i højere grad skal gå hånd i hånd. Målet er, at det skal være nemmere og mere enkelt at være frivillig. Frivillige kan noget andet og ekstra end det offentlige. Derfor skal civilsamfundet have de bedst mulige forudsætninger for at udvikle den frivillighed,” siger Mai Mercado, som ikke frygter, at lempede regler vil føre til øget misbrug af offentlige midler.

”Selvfølgelig skal vi undgå misbrug af midler, men det må ikke være sådan, at foreninger bliver drænet, fordi reglerne er for besværlige,” siger Mai Mercado.

Formanden for Frivilligrådet, Mads Roke Clausen, der selv har været med til at udarbejde den ny rapport, mener, at forslagene især er en hjælp for de små foreninger.

”Det positive ved forslagene er, at vi kommer af med dobbeltarbejde, at organisationerne har udsigt til at få deres driftstilskud til tiden, og at mindre organisationer ikke skal være underlagt samme bureaukrati som de store og derfor kan bruge flere kræfter på at hjælpe mennesker i en sårbar situation,” siger Mads Roke Clausen.

Han peger samtidig på, at foreningerne ikke er kommet i mål på især to områder.

”Vi havde gerne set, at penge til foreninger blev bevilget over længere perioder. Samtidig synes vi ikke, at frivillige organisationer skal reguleres på samme måde som statslige organisationer,” siger Mads Roke Clausen.

Robert Hinnerskov, generalsekretær i indsamlingsorganisationernes brancheorganisation Isobro, finder det positivt, at regeringen vil forenkle reglerne. Men han understreger, at høringsudkastet på flere punkter er hensigtserklæringer.

”Forudsætningen for at realisere rapportens mange anbefalinger er i virkeligheden en høj grad af tillid til, at organisationerne udfører de opgaver, de er sat i verden for,” lyder vurderingen fra Robert Hinnerskov.

Sekretariatschef i de hjemløses landsorganisation Sand, Ask Svejstrup, kan ikke kommentere selve rapporten, som han endnu ikke har læst. Men overordnet finder han det positivt, at Socialministeriet har lyttet til foreningernes kritik af, at det er for bureaukratisk at opnå støtte.

”Vi modtager hvert år fem millioner kroner til aktiviteter, der skal inddrage hjemløse, så de får en stemme i samfundet. Hver gang vi laver en ny form for arrangement, skal vi udfærdige en nøje beskrivelse til ministeriet for at bruge pengene en lille smule anderledes end beskrevet i budgettet. Hvis det krav kunne lettes, ville det være dejligt,” siger Ask Svejstrup.