Der vanker markante skattelettelser, herunder på den sidst tjente krone, folkesundheden skal i vejret, og bliver vi alligevel syge, kan vi forvente enestuer på hospitalerne.
Det var nogle af budskaberne, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og vicestatsminister Bendt Bendtsen (K) i går fremlagde regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund med 270 forslag. Heraf er en del dog allerede offentliggjorte initiativer, der er støvet af og har fået plads i det 73 sider lange program.
Det helt store slagnummer er, at regeringen nedsætter en skattekommission, der skal se på, hvordan skatten på arbejde kan sænkes mærkbart, samtidig med at skattestoppet bibeholdes, og boligskatterne lades urørt. Kommissionen skal være færdig i 2009, og formålet med en skattereform er, at det bliver nemmere at fastholde og tiltrække arbejdskraft.
Det giver god mening ikke mindst i en global og internationaliseret sammenhæng. Når udlændinge hører, hvad marginalskatten er i Danmark, tror de jo, at det er løgn, siger forskningschef ved Socialforskningsinstituttet, Niels Ploug.
Regeringen ønsker at fastholde skattestoppet og holde boligskatterne i ro. Den vil skaffe råderum til skattelettelser ved at regulere de grønne afgifter og lukke skattehuller. Til det siger Niels Ploug:
Det er selvfølgelig meget fornuftigt at lukke skattehuller, men spørgsmålet er, hvor meget det giver. Derfor kan man forestille sig, at den også vil dreje på andre knapper og for eksempel hæve momsen på usunde fødevarer, ligesom det på sigt også giver mening at kigge på boligskatten, selvom det ikke er noget, regeringen ønsker her og nu, siger han.
Udover en skattereform varsler regeringen også, at danskerne skal have mulighed for at tage stilling til de fire EU-forbehold, der nu har 14 år på bagen. Ifølge statsministeren har rigtig meget ændret sig, siden danskerne i sin tid tog forbehold mod den fælles mønt, forsvarssamarbejde, retsligt samarbejde og unionsborgerskab. Det kræver en folkeafstemning at ophæve forbeholdene, og det har det tidligere vist sig svært at få danskerne med på. I hvert fald sagde et flertal i 2000 nej tak til euroen.
Jeg tror ikke, at regeringen tør tage alle fire forbehold til afstemning på én gang, siger lektor i international politik med speciale i EU, Malene Wind fra Københavns Universitet.
Hun peger på, at det navnlig er det retslige forbehold samt forsvarsforbeholdet, der presser sig på.
Der sker rigtig meget i EU inden for det retslige område, som Danmark ikke kan medvirke til. Det drejer sig blandt andet om bekæmpelse af international kriminalitet og terrorisme. Jeg tror dog ikke, at regeringen helt ønsker at ophæve dette forbehold, idet det så bliver umuligt at fastholde den stramme danske udlændingelovgivning, siger Malene Wind.
I regeringsgrundlaget hedder det, at EUs reformtraktat giver Danmark mulighed for at sige til og fra fra sag til sag, hvis forbeholdet altså er ophævet, og det kan blive attraktivt i forhold til at fastholde den særlige danske udlændingelov.
Ud over skattelettelser og en folkeafstemning om forbeholdene er der en række konkrete initiativer, der får betydning for den enkeltes hverdag. Regeringen ønsker sundere børn og unge, så derfor vil den hæve aldersgrænsen for, hvornår man må købe cigaretter, til 18 år, ligesom børnene må indstille sig på at skulle røre sig noget mere i børnehaven, skolen og SFOen. Til gengæld vil de få mulighed for at få et sundt måltid mad i institutionerne, idet alle børn skal have mulighed for at få maden serveret, mens de er i skole eller børnehave hvis altså deres forældre vil betale.
Bliver man trods sund kost og motion alligevel syg, kan den ældre medicinske patient forvente et mere stringent forløb på hospitalet, ligesom alle skal tilbydes enestuer i takt med, at hospitalerne bliver moderniserede. Uhelbredeligt syge og døende skal have bedre mulighed for at dø i eget hjem, hvis de ønsker det.
For dem, der drømmer om en bro over Kattegat, er der til gengæld ingen gyldne løfter derimod kan vi forvente en bro over Femern Bælt, en motorvej omkring Silkeborg og automatiske fartfælder på vejene.
De offentligt ansatte, der havde sat næsen op efter en stor pose penge til at hæve lønnen, går forgæves i regeringsgrundlaget. Ikke et sted er de offentliges lønninger nævnt de må vente til forårets overenskomstforhandlinger.
dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk
