Regeringen føler sig ikke bundet af en række forlig, hvilket vækker opsigt på Christiansborg.
Ifølge flere ministerier er visse forlig bortfaldet, fordi der ikke længere er flertal bag dem efter folketingsvalget i november 2022. Det skriver Dagbladet Information.
- Det argument har jeg aldrig hørt før, siger professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Helene Helboe Pedersen til avisen.
- På den ene side kan det selvfølgelig være et opgør med noget rigiditet, men det vil godt nok også være et opgør med den stabilitet, som forlig giver. De er netop kendetegnet ved at gælde på tværs af valg, siger hun videre.
Det er dybt problematisk, mener flere af de røde partier, som nu mister deres krav på at deltage i forhandlingerne på en række områder.
Ifølge eksperter, som Information har talt med, er praksis, at et forlig fortsætter med at gælde, selv om flertallet i forligskredsen skulle forsvinde efter et valg.
Reglerne om forlig er ikke bestemt ved lov, men i stedet normer og praksis, som går mange år tilbage.
Regeringen mener, at forligene om elevfordeling, togfonden og fonden for blandede byer ikke længere gælder, fordi der ikke er flertal.
Professor emeritus i offentlig ret ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen mener ligesom andre eksperter, at et forlig som udgangspunkt skal opsiges før et valg.
- Det plejer at være sådan, at forliget fortsætter, selv om der ikke er flertal bag – medmindre dem, der er imod det, har proklameret det før et valg og opnår flertal efter. I så fald er der ingen problemer, siger han til Information.
Rent juridisk kan regeringen gøre, hvad den vil ifølge Jørgen Albæk Jensen.
Forskning har dokumenteret en praksis gennem mange år, hvor partier skal melde det ud før et valg, hvis de vil forlade et forlig.
/ritzau/